Trin 1: Indrømme, at vi af egen kraft er magtesløse i forhold til at overvinde vores afhængighed, og at vores liv er blevet uhåndterligt.

Nøgleprincip: Ærlighed

Mange af os begyndte vores afhængighed af nysgerrighed. Nogle af os blev kom ind i det på grund af et berettiget behov (såsom receptpligtig medicin) eller som følge af et bevidst oprør. Nogle af os begyndte i et forsøg på at undslippe smerte. Mange af os trådte ind på denne sti, da vi stort set kun var børn. Uanset hvad vores motiver og omstændigheder var, så opdagede vi snart, at afhængigheden gjorde mere end at lindre den fysiske smerte. Den lettede stress eller dulmede vores følelser. Den hjalp os til at undgå vores problemer – troede vi. I et stykke tid følte vi os fri for frygt, bekymring, ensomhed, modløshed, fortrydelse eller kedsomhed. Men fordi livet er fuld af tilstande, der fremkalder den slags følelser, tog vi oftere tilflugt i vores afhængighed. Afhængigheden blev en af de vigtigste måder, hvorpå vi forsøgte at klare vores behov og følelser. Frelseren Jesus Kristus forstår denne kamp. Præsident Spencer W. Kimball sagde: »Jesus så synd som noget forkert, men han var også i stand til at se synd som noget, der udspringer af dybe og uopfyldte behov hos synderen« (»Jesus: The Perfect Leader«, Ensign, aug. 1979, s. 5).

Alligevel undlod de fleste af os at erkende eller indrømme, at vi havde mistet evnen til selv at modstå og afholde os fra det. Da vi var allerlængst nede, følte mange af os, at vi havde meget få valgmuligheder. Som præsident Russell M. Nelson forklarede: »Afhængighed overtager senere friheden til at vælge. Med kemiske midler kan man bogstaveligt blive løsrevet fra sin egen vilje!«, (»Addiction or Freedom,« Ensign, nov. 1988, s. 7).

Vi ønskede at stoppe, men havde mistet alt håb. Fyldt med frygt og fortvivlelse så nogle af os endda det at gøre en ende på vores liv som det eneste alternativ. Men vi indså, at det ikke var den vej, vor himmelske Fader ønskede, at vi fulgte.

Det var svært at indrømme vores vanedannende adfærd. Vi benægtede alvoren af vores tilstand og forsøgte at undgå at blive opdaget og undgå konsekvenserne af vores valg ved at forklejne eller skjule vores adfærd. Vi indså ikke, at vi ved at bedrage andre og os selv gled dybere ind i vores afhængighed. Efterhånden som vores magtesløshed over afhængigheden tog til, fandt mange af os fejl hos vores familie, venner, kirkeledere og selv hos Gud. Vi blev mere og mere isolerede og adskilte os selv fra andre – især fra Gud.

Når vi greb til løgne og hemmeligheder i håb om at kunne undskylde os selv eller bebrejde andre, blev vi svækket åndeligt. For hver handling, hvor vi løj om og skjulte vores afhængighed, bandt vi os selv med hørreb, der snart blev stærke som kæder (2 Ne 26:22). Så kom en tid, hvor vi så virkeligheden i øjnene. Vi kunne ikke længere skjule vores afhængighed ved at lyve eller sige: »Det er ikke så slemt!«

En af vores kære, en læge, en dommer eller en kirkeleder fortalte os sandheden, som vi ikke længere kunne benægte: Afhængigheden ødelagde vores liv. Da vi ærligt kiggede på vores fortid, indrømmede vi, at intet af det, vi selv havde prøvet, havde virket. Vi erkendte, at afhængigheden var blevet værre. Vi indså, hvor meget vores afhængighed havde skadet vores forhold og berøvet os enhver følelse af selvværd. På dette tidspunkt tog vi det første skridt mod frihed og afvænning ved at finde modet til at indrømme, at dette var mere end et problem eller en dårlig vane.

Vi indrømmede til sidst sandheden, at vores liv var blevet uhåndterligt, og at vi havde brug for hjælp til at overvinde vores afhængighed. Vi erkendte, at vi ikke kunne helbrede os selv og indrømmede, at vi ikke kunne forblive mådeholdne, mens vi praktiserede vores afhængighed på nogen som helst måde. Vi indså, at vi havde brug for hjælp fra Gud og andre til at være ærlige over for os selv. Det forbløffende ved denne ærlige erkendelse af nederlag og vores efterfølgende overgivelse var, at afvænningen omsider begyndte.

Ærlighed er grundlaget for alle de andre skridt og hjælper os til at indse vores behov for Frelseren. Præsident Dieter F. Uchtdorf, tidligere medlem af Det Første Præsidentskab, har sagt: »Men at være i stand til at se os selv klart er afgørende for vores åndelige vækst og velbefindende. Hvis vore svagheder og ufuldkommenheder forbliver skjult i skyggerne, kan Frelserens forsonende kraft ikke helbrede dem og gøre dem til styrker (se Eter 12:27) (»Det er vel ikke mig, Herre?«, Liahona, nov. 2014, s. 58).

Da vi gav frit løb for vores afhængighed, løj vi for os selv og andre, men vi kunne ikke rigtig narre os selv. Vi lod som om, vi havde det godt, fulde af bravade og undskyldninger. Men et eller andet sted dybt inde vidste vi godt, at det ville føre til større sorg at give efter for afhængigheden. Kristi lys fortsatte med at minde os om det. At benægte denne sandhed var trættende; det var en lettelse endelig at indrømme, at vi havde et problem. Til sidst åbnede vi døren en smule på klem og tillod håbet at komme ind. Da vi valgte at indrømme, at vi havde et problem og var villige til at søge støtte, gav vi det håb et sted at vokse.

Handlingstrin

Dette er et handlingsprogram. Vores fremgang afhænger af konsekvent at anvende trinnene i vores daglige liv. Det kalder vi »at arbejde på trinnene.« Følgende handlinger hjælper os til at komme til Kristus og modtage den nødvendige vejledning og kraft til at tage det næste skridt frem mod vores helbredelse.

Giv slip på stolthed og søg ydmyghed

Stolthed og ærlighed kan ikke eksistere side om side. Stolthed er en illusion og et væsentligt element i al afhængighed. Stolthed fordrejer sandheden om ting, som de er, som de har været, og som de vil blive. Det er en stor hindring for vores afvænning. Præsident Ezra Taft Benson sagde:

»Hovmod er af natur konkurrencebetonet. Vi sætter vores egen vilje op imod Guds. Når vi retter vores hovmod mod Gud, er det åndeligt set, som at sige ›min vilje ske og ikke din‹ …

Når vores vilje konkurrerer imod Guds vilje, tillader vi attrå, lyster og lidenskaber at forblive ubeherskede.

Hovmodige mennesker kan ikke acceptere, at Gud har myndighed til at give dem retningslinjer i livet. De sætter deres opfattelse af sandhed op imod Guds store kundskab, deres evner op imod Guds præstedømmekraft og deres resultater op imod hans storslåede skaberværk« (Kirkens præsidenters lærdomme: Ezra Taft Benson, 2014, s. 232).

På et tidspunkt måtte vi vælge at give slip på vores hovmod og være ærlige omkring vores afhængighed. Det er ikke let at være ydmyg, arbejde sig igennem mange års selvbedrag og i sidste ende vælge at være ærlig, men med tiden bliver det en stor velsignelse.

Det blev et vigtigt vendepunkt for os, da vi endelig gav slip på vores hovmod og blev ydmyge. De fleste af os ydmygede os ikke, men blev »tvunget til at være ydmyge« (Alma 32:13). Uanset hvad, så ramte konsekvenserne af vores afhængighed os, og vi mistede noget, vi holdt af – vores hjem, vores job, vores familie endog vores frihed. Vi mistede vores families og venners tillid. Vi mistede vores selvrespekt og vores selvtillid til at møde livets udfordringer. Vi nåede vores lavpunkt, og selvom den ydmygelse, der fulgte, var smertefuld, var det begyndelsen på vores afvænning.

Det er ikke let at blive fri fra afhængighed; det kræver hårdt arbejde. Men vi indså til sidst, at den pris, vi betalte for at forblive i vores afhængighed, var langt højere end prisen for helbredelse. Da vi gav slip på stoltheden, blev vi klar til at begive os ud på vejen mod frihed fra afhængighed.

Vær ærlig og tal med nogen

En vigtig handling, der kan hjælpe os til at være ærlige omkring vores afhængighed, er at tale med nogen om det. Fordi vores afhængighed har fået os til at retfærdiggøre, bortforklare og lyve for andre, herunder os selv, er mange af os eksperter i bedrag. Dette bedrag gør os i stand til at forfølge vores afhængighed, og det er svært for os at se tingene ærligt. Når vi bagatelliserer og retfærdiggør vores adfærd, tror vi fejlagtigt, at vi stadig har kontrol. Men når vi er åbne og direkte over for en anden person, kan den person hjælpe os med at se sandheden og bryde igennem bedraget.

Den person, vi måske gerne vil tale med først, er vor himmelske Fader. Vi kan bede ham om at hjælpe os med at være ærlige, se tingene klarere og have modet til at acceptere sandheden. Derefter kan vi bønsomt tænke på en anden at tale med, en der forstår Jesu Kristi evangelium og vejen til helbredelse. Vælg en, du stoler på. Det kan være en ægtefælle, forælder, et familiemedlem, en kirkeleder, en ven, en kollega, en terapeut, en sponsor, missionærerne eller en formidler ved et behandlingsmøde. Når vi har valgt en, er det næste skridt at fortælle dem om det, vi kæmper med. Vi må bede om mod til at være så ærlige som muligt om vores afhængighed. (Se dokumentet »Støtte til afvænning« ).

Deltag i møder

Afvænningsmøderne er gode kilder til håb og støtte. Uanset hvor vi er, kan vi deltage i møder personligt eller online. Disse møder er et sted, hvor man samles med andre, der søger helbredelse, og med dem, der allerede har gennemført vejen og er et bevis på, at den virker. Ved afvænningsmøderne møder vi andre, der har erfaring med at anvende trinnene og finde helbredelse, og som er villige til at hjælpe os på vores egen rejse. Afvænningsmøderne er et sted med forståelse, håb og støtte.

Ved disse møder studerer vi specifikke evangeliske principper, der kan hjælpe os med at ændre adfærd. President Boyd K. Packer sagde: »Studiet af evangeliets læresætninger vil forbedre adfærd hurtigere, end studiet af adfærd vil forbedre adfærd. Optagethed af uværdig adfærd kan føre til uværdig adfærd. Det er årsagen til, at vi med så stor kraft understreger studium af evangeliets læresætninger« (»Små børn«, Stjernen, jan. 1987, s. 13). Møderne er gratis og fortrolige. Gå til AddictionRecovery.ChurchofJesusChrist.org for at finde et møde nær dig.

Studium og forståelse

Studium af skrifterne og kirkelederes udtalelser hjælper os med at blive fri. Dette studium øger vores forståelse og hjælper os med at lære. Vi bruger følgende skriftsteder, udtalelser og spørgsmål til bønsomt personligt studium, nedskrivning og gruppedrøftelse.

Tanken om at skrive kan virke overvældende, men at skrive er et stærkt redskab til afvænning. At skrive giver os tid til at reflektere, hjælper os til at tænke og til at se og forstå problemstillinger, tanker og adfærd, der omgiver vores afhængighed. Når vi skriver, har vi også en optegnelse over vores tanker. Når vi går fremad gennem trinnene, kan vi se vores fremskridt. Indtil videre skal du blot være ærlig og oprigtig, når du nedskriver dine tanker, følelser og indtryk.

Er du overbevist om, at du er magtesløs over for din afhængighed?

»Afhængighed har evnen til at afbryde den menneskelige vilje og ophæve handlefriheden. Det kan berøve en persons magt til at træffe beslutninger« (Boyd K. Packer, Åbenbaring i en verden der forandrer sig, Stjernen, jan. 1990, s. 13).

• Hvilke tegn er der på, at jeg er magtesløs overfor min afhængighedsadfærd?

• Hvordan påvirker min afhængighed mig?

• Hvilke hemmeligheder skjuler jeg for andre?

• Hvor langt er jeg gået for at tage fat på min afhængighedsskabende adfærd?

• Hvilke moralske principper eller standarder har jeg overtrådt?

• Hvordan har jeg bortforklaret disse valg?

Sult og tørst

»Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes« (Matt 5:6).

»Og min sjæl hungrede, og jeg knælede ned for min skaber og anråbte ham i indtrængende bøn og påkaldelse for min egen sjæl; og hele dagen lang anråbte jeg ham; ja, og da natten kom, oplod jeg stadig min røst, så den nåede himlene« (En 1:4).

• I disse to skriftsteder lærer vi, at vores sjæl kan hungre. Har jeg nogensinde følt mig tom indeni, selv når jeg ikke er fysisk sulten? Hvad er årsagen til denne tomhed?

• Hvordan kan min sult efter det, der hører Ånden til, hjælpe mig til at være mere ærlig?

Ærlighed

»Nogle betragter måske den karakteregenskab, der kaldes ærlighed, som et meget [banalt] emne. Men jeg tror, at det er selve kernen i evangeliet. Uden ærlighed vil vores liv … gå i opløsning i grimhed og kaos« (Gordon B. Hinckley, »We Believe in Being Honest«, Ensign, okt. 1990, s. 2).

• På hvilke måder har jeg løjet og forsøgt at skjule min afhængighed for mig selv og andre? Hvordan har denne opførsel forårsaget »grimhed og kaos«?

Ydmyghed

»Og se, fordi I bliver nødt til at være ydmyge, er I velsignede, for et menneske stræber somme tider efter at omvende sig, hvis han bliver nødt til at være ydmyg; og visselig, hver den, der omvender sig, skal finde barmhjertighed; og den, der finder barmhjertighed og holder ud til enden, han skal blive frelst« (Alma 32:13).

• Hvilke omstændigheder har tvunget mig til at være ydmyg og omvende mig?

• Hvilket håb tilbyder Alma mig? Hvordan kan jeg finde eller modtage det håb?

Omringet af fristelser

»Jeg er omringet på grund af de fristelser og de synder, som så let omklamrer mig.

Og når jeg ønsker at fryde mig, sukker mit hjerte på grund af mine synder; alligevel ved jeg, til hvem jeg har sat min lid.

Min Gud har været min støtte, han har ført mig gennem mine trængsler i ørkenen; og han har bevaret mig på det store dybs vande.

Han har fyldt mig med sin kærlighed, ja, som om mit kød skulle fortæres« (2 Ne 4:18-21).

• Når Nefi følte sig overvældet, hvem satte han så sin lid til?

• Hvad kan jeg gøre for at stole mere på Herren?

»Jeg ved, at mennesket intet er«

»Der gik et tidsrum af mange timer, førend Moses genvandt sin naturlige styrke som menneske; og han sagde til sig selv: Se, som følge af dette ved jeg, at mennesket intet er, hvilket jeg aldrig havde forestillet mig« (Moses 1:10).

• På hvilke måder er jeg intet, når jeg ikke har Guds hjælp?

• På hvilke måder er jeg af uendelig værdi?

• Hvordan kan erkendelsen af min trang til at stole på Gud få mig til at indrømme min egen »intethed« og blive som et lille barn? (Mosi 4:5; se også Mosi 3:19).