Sidste Dages Hellige på arbejdspladsen
Hvor arbejder du, og hvad laver du?
Jeg er pædagog og har i 23 år arbejdet på en døgninstitution for udviklingshæmmede. Jeg får dem op om morgenen, laver aktiviteter med dem, sender dem på arbejde, og hjælper dem med at få en dagligdag til at hænge sammen. Det er nogle særlige mennesker, og det er et meget berigende arbejde.
Hvad siger dine kollegaer til, at du er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste dages Hellige?
Mine kollegaer siger ikke noget til det. De har stor respekt for det. De tager mig tit i forsvar, hvis der skulle være et eller andet. Jeg er tempeltjener og for år tilbage, når jeg tog til Stockholm, så kunne mine kollegaer mærke det på mig, når jeg kom tilbage: »Har du nu været henne i det der hus igen?« spurgte de. Det var jeg glad for, at de kunne mærke. Jeg tror på eksemplets magt, og at man skal være tro mod sig selv.
Står du indimellem i nogen dilemmaer i forhold til din religion?
Nej, slet ikke. Jeg synes kun, at jeg har fået respekt.
Har du nogen særlige missionæroplevelser på dit arbejde?
Jeg var til fødselsdag hos en kollega for nogle år siden, hvor vi skulle præsentere os selv. Jeg fik ikke lejlighed til det, for værten brød ind og skamroste mig om min venlighed og hjælpsomhed. Jeg tror, at missionering ikke ligger så meget i munden, men mere i eksemplet. Det synes jeg er meget interessant.
Jeg kan se lyset for enden af tunnelen, når jeg står i nogle problemer, og det påvirker andre. Da jeg mistede min 10 dage gamle datter, havde jeg orlov en tid bagefter. Min leder sagde til mine kollegaer, at når det skulle ske, så var det godt, at det skete for mig. Det faldt mine kollegaer for brystet, men min leder uddybede, at min tro ville hjælpe mig igennem.
Jeg havde engang en kollega, hvor missionærerne bankede på hendes dør. I første omgang afviste hun dem, men da hun kendte mig og flere andre medlemmer, lukkede hun dem alligevel ind og hørte på dem.
Hun blev senere medlem af Kirken.
Jeg har også oplevet at en besøgsven til en af beboerne på mit arbejde fandt ud af, at jeg er medlem af Kirken. Han synes, at det var interessant og blev senere selv medlem.
Jeg er meget opmærksom på ikke at prædike på mit arbejde. Jeg holder arbejde og religion adskilt.
Men eksemplets magt er stort. Vi skal behandle andre værdigt og godt. Vi tænker på andre end os selv, og det tror jeg gør indtryk.
Jeg ved, at vi får store velsignelser ved at leve på den måde, vi gør, og med den tro vi har. Jeg har et stort vidnesbyrd om, at vor himmelske Fader elsker os. Jeg elsker mennesker og elsker at observere folk og at lære af dem. Jeg tror, at jeg har et »hjælpe-gen«, for jeg spotter hurtigt, hvis nogle føler sig udenfor eller har det skidt. Det sker kun, hvis vi lukker Kristus ind i vores liv.