2019
Ledt til Monica
Oktober 2019


Sidste dages hellige røster

Ledt til Monica

Rosana Soares fra Utah i USA

Billede
woman standing on balcony watching other woman at window

Illustration: Stan Fellows

Da jeg boede i São Paulo i Brasilien lærte jeg en særlig kvinde, der hed Graça, at kende. Hun var en dejlig og venlig kvinde og venner med alle.

Graça var min besøgslærermakker. Hun var mor til tre, arbejdede på deltid og havde hverken en bil eller telefon, men intet af dette holdt hende tilbage fra at tjene.

Fra min altan kunne jeg se et enkelt vindue i hendes hus. Når hun havde tid, satte hun et stykke rødt stof i det vindue for at signalere, at hun var klar til at tage på besøg. Hun fandt aldrig på undskyldninger for ikke at tjene. Jeg har ofte tænkt på Graças signal og hendes vidunderlige eksempel på trofast og enkel tjeneste.

En oplevelse skiller sig ud. Vi forberedte os og bad inden et besøg hos en af vores søstre. Da vi nærmede os hendes hus, gik det op for os, at vi faktisk var kørt til en anden søster hus! Denne søster var på vores kreds, en mindre aktiv mor til to små børn, men vi havde ikke planlagt at besøge hende den dag. Fordi vi alligevel var der, bankede vi på døren, men ingen svarede.

Vi besluttede os for at være vedholdende og ventede. Søsteren, Monica, kom til sidst og fortalte os, at hun havde travlt. Vi bemærkede, at hun var træt og grædefærdig. Da vi sagde, at vi var der for at hjælpe, lod hun os komme ind. Hendes baby græd, så vi sagde til hende, at hun skulle tage sig af barnet, så ville vi vente. Da Monica gik oven på med babyen, begyndte vi at arbejde. Vi gjorde flere værelser rent og foldede alt det tøj sammen, vi kunne se.

Da Monica så, hvor pænt hendes hjem så ud, begyndte hun at græde og åbnede sit hjerte for os og fortalte om nogle af hendes udfordringer. Vi lovede at hjælpe hende, og vi talte med hjælpeforeningspræsidenten om hendes udfordringer. Den følgende søndag var Monica i kirke.

Monica blev en aktiv, glad søster og vi fortsatte med at tjene hende med kærlighed og omsorg. Hun havde stadig de samme udfordringer, men hun var i stand til at klare dem med mere tro og mod på grund af sin aktivitet i Kirken.

Jeg er meget taknemlig for Graças eksempel, da vi tjente sammen. Vi havde bedt om vejledning, og Gud ledte os til Monica.