Kun en bøn væk
Prodi var bange for at falde i søvn igen. Hvad nu hvis han fik endnu et mareridt?
»Bed, han er der« (Børnenes sangbog, s. 6).
Prodi satte sig brat op i sengen. Hans hjerte hamrede.
Regnen dansede på taget, mens han sad i mørket. Han kunne høre vand dryppe fra det afrikanske figentræ uden for sit vindue, og luften føltes fugtig og varm. Prodi tog en dyb indånding og forsøgte at slappe af. Det var bare en drøm.
Han kravlede ud af sengen og kiggede ind i sine forældres soveværelse. Mama og papa sov fredeligt. Hans lillesøster, Célia, lå også og sov i sin seng. Alt var i orden. Hans familie var i sikkerhed.
Prodi kravlede tilbage i seng og forsøgte at falde i søvn igen. Han vendte og drejede sig, og vendte og drejede sig noget mere. Han vidste, at hans drøm ikke var virkelig, men den havde været så skræmmende! Selvom han var træt, var han bange for at falde i søvn igen. Hvad nu hvis han fik endnu et mareridt?
Prodi lå på ryggen og så op i loftet. Han forsøgte at tænke positivt. »Himmelske Fader, er du virk’lig der? Hører du og besvarer hver en bøn jeg be’r?« En bølge af varme kom over Prodi, da han tænkte på ordene i sin yndlingsprimarysang. Søster Kioska havde lært dem, at vor himmelske Fader altid våger over dem. De kunne bede til ham altid, hvor som helst.
Prodi vidste, hvad han måtte gøre. Han steg ud af sengen og knælede ned for at bede.
»Vor kære himmelske Fader,« bad han, »jeg er virkelig bange. Bevar min familie i sikkerhed. Og hjælp mig til at falde i søvn igen og ikke få flere onde drømme.«
Prodi afsluttede sin bøn og kravlede tilbage i seng. Hans krop slappede af, og hans sind blev roligt. Han faldt hurtigt i søvn.
Da det blev morgen, vågnede Prodi op til, at solen skinnede gennem vinduet. Han kunne høre gryder klirre i køkkenet og stod op for at finde mama. Célia sad ved bordet og spiste rester af cassava. Mama var også ved at varme noget op til ham.
»Bonjour,« sagde mama. »Hvordan har du sovet?«
»Jeg havde et meget skræmmende mareridt,« sagde Prodi. »Men så bad jeg en bøn. Vor himmelske Fader hjalp mig til at føle mig sikker.«
»Jeg er ked af, at du drømte uhyggeligt,« sagde mama. Hun gav Prodi et stort kram og holdt om ham længe. »Men jeg er meget glad for, at du bad en bøn. Det lyder som om, vor himmelske Fader virkelig hjalp dig.«
»Det gjorde han,« sagde Prodi. »Jeg kunne falde i søvn igen, og jeg havde ikke flere onde drømme.« Prodi krammede mor. Han var glad for at vide, at uanset hvor bange han var, så var vor himmelske Fader kun en bøn væk.