Håndtering af pornografi: Beskyt, reager og helbred
Joy D. Jones
Primarys hovedpræsident
Fra en tale holdt ved konferencen Utah Coalition Against Pornography 2018 i Salt Lake City i Utah.
Disse tre måder at anvende kærlighed kan hjælpe vores børn i de måder, hvorpå de kan blive udsat for pornografi.
Fotografi fra Getty Images, brugt som illustration, modelfoto
Jeg er yderst opmærksom på pornografiens påvirkning på selv de yngste i vores samfund – vores børn. Pornografi, som er en plage af enorme dimensioner, kan forårsage skam, bedrag, fordrejede følelser, tab af selvkontrol, overvældende afhængighed og et totalt forbrug af tid, tanke og energi. Der er et stort behov for, at vi alle – forældre, familier, lærere, ledere – virkelig ser, værdsætter og beskytter vores børn og unge.
Kærlighed er blandt de største af Guds gaver. At elske Gud og elske vores næste er de to største bud givet til os af Jesus Kristus selv. Jeg tror, at kærlighed også er vores største våben i kampen mod pornografi.
Faktisk siger et populært slogan: »Porno dræber kærlighed«, men lad os også huske, at kærlighed dræber porno. Det betyder ikke, at vores kærlighed til nogen kan ændre deres afhængighed eller deres adfærd. Men kærlighed kan motivere os – hvordan vi forbereder os, hvordan vi reagerer, hvordan vi lytter – især med hensyn til vores børn. Hvis vi skal gøre os noget håb om at udrydde denne plage fra verden, må kærlighed både være allerforrest og være grundlaget for hele vores indsats.
Jeg vil gerne foreslå tre måder at anvende kærlighed på, som jeg håber, vi vil fokusere på, omfavne og udøve. Disse tre anvendelser er forbundet med tre faser, hvorpå vores børn kan blive udsat for pornografi.
For det første siger vi: »Jeg elsker dig« ved virkelig at beskytte dem. For det andet siger vi: »Jeg elsker dig stadig« ved måden, hvorpå vi reagerer, når de bliver udsat for pornografi, om det var overlagt eller ej. Og for det tredje siger vi: »Jeg vil altid elske dig« ved at støtte dem kærligt, når de arbejder på at hele, hvis de har oplevet tvangsforbrug eller afhængighed. I hver fase er kærlighed nøglen.
1.Beskyttelse: »Jeg elsker dig«
Se for jer et barn I elsker. Når I siger: »Jeg elsker dig« til barnet, hvad betyder det så? I sin kerne betyder det, at vi yder beskyttelse, så vi kan hjælpe dem, vi elsker, til at blive deres bedste udgave og imødekomme livets udfordringer. En del af beskyttelsen er at skabe stærke, tillidsfulde og konsistente forhold. Disse former for forhold hjælper os til at komme tæt på vores børn. Når vi opbygger stærke forhold med tillid og beskytter vores børn og børnebørn – eller hvilket som helst barn – giver vi dem et tilflugtssted. Denne beskyttelse hjælper dem til at forstå, hvem de er, og hjælper dem til at forstå deres forhold til Gud. At føle sig værdsat og elsket hjælper børn til at forestille sig og stole på en kærlig himmelsk Fader, der giver instruktioner til deres lykke.
Jeg er foruroliget over, at så mange forældre endnu ikke forstår, hvor farligt pornografi virkelig er eller tror, at det kun er et problem for naboens dreng. Virkeligheden er, at dette problem påvirker vores drenge og piger, og vi taler ikke nok om det.
For mange år siden hørte min mand og jeg en meningsfuld historie, som vi ofte har gentaget for vores børn. Historien er om en gammel klapperslange, der bad en dreng, der gik forbi den, om at bære den til bjergtoppen for at se en sidste solnedgang, inden slangen døde. Drengen tøvede, men klapperslangen lovede ikke at bide ham mod, at han bar den. Efter samtalen bar drengen venligt slangen til toppen af bjerget, hvor de sammen så solnedgangen.
Da drengen havde båret slangen tilbage ned til dalen, forberedte han et måltid til sig selv og et sted at sove. Om morgenen bad slangen: »Lille dreng vil du tage mig tilbage til mit hjem? Det er tid for mig til at forlade denne verden, og jeg vil gerne vende hjem.« Den lille dreng følte, at han havde været i sikkerhed, og at slangen havde holdt sit ord, så han besluttede sig for at tage slangen hjem, som den havde bedt om.
Han samlede forsigtigt slangen op, holdt den tæt mod brystet og bar den tilbage til ørkenen til dens hjem, så den kunne dø. Lige inden han lagde klapperslangen ned, vendte slangen sig og bed ham i brystet. Den lille dreng skreg og smed slangen på jorden. »Hr. slange, hvorfor gjorde du det? Nu skal jeg helt sikkert dø!« Klapperslangen så op på ham og lo: »Du vidste, hvad jeg er, da du samlede mig op.«
I dagens verdens ser jeg mange forældre give deres barn en slange. Jeg taler om smartphones. Vi kan ikke give telefoner med internetadgang til børn, der ikke er gamle nok til at have lært tilstrækkeligt, som ikke endnu har den nødvendige evne til at ræsonnere og træffe beslutninger, og som ikke har forældrekontrol og andre redskaber, der beskytter dem. Jason S. Carroll, professor i familieliv ved Brigham Young University, siger: »Vi beskytter vores børn, indtil de kan beskytte sig selv.« Hjernestammen, som huser hjernens nydelsescenter, udvikles først. Det er først senere, at evnerne til at ræsonnere og træffe beslutninger, der sidder i frontallappen, bliver fuldt udviklet. »Så børn har en speeder, men bremserne virker ikke rigtigt.«1
Alle telefoner bør have beskyttelsesforanstaltninger, selv teenageres. Dette er også et godt råd til voksne. Ingen er immune overfor bid fra en giftslange. Nogle forældre vælger klaptelefoner til deres børn for at begrænse brugen til at ringe og sende sms’er.
Udover smartphones er der utallige andre enheder, der har adgang til uønskede medier via internettet. Et nyligt studie viste, at 79 % af uønsket eksponering for pornografi sker i hjemmet.2 Børn kan blive udsat for det på tablets, smartphones, spillekonsoller, bærbare DVD-afspillere og smart tv’er, bare for at nævne nogle få enheder. Jeg kender familier, der har udpeget et enkelt område, der er centralt i deres hjem, hvor alle elektroniske enheder bruges. Disse familier kalder det for »medierummet«, og alle deres enheder er synlige, i lyset. Der er aldrig en person, der er alene i rummet på en medieenhed.
Andre familier har skabt regler, såsom ingen telefoner i soveværelser eller badeværelser. Nogle siger helt enkelt: »Aldrig alene med en telefon.« Andre vælger gradvist at tilføje adgang til apps, deres børn kan bruge, med software, der giver forældre mulighed for at konfigurere barnets telefon. På denne måde lærer de deres børn, at tillid skal fortjenes, og at telefonsikkerhed er vigtigt.
Uanset hvad behovet er for hver enkelt familie, lad os da lære hvert familiemedlem at bruge teknologi på en vis og positiv måde fra begyndelsen – for at udvikle en moralsk tankegang. Lad os undervise børn i konstruktive måder at bruge teknologi til det gode på. Vi kan lære dem at evaluere dem selv, ved at de spørger: »Tjener det et godt formål at bruge den?« Vores valg om, hvordan vi underviser vores familie nu, vil påvirke fremtidige generationer.
Jeg håber, at vi som forældre vil overveje vigtigheden af vores forhold til vores børn og den specifikke indsats, vi yder for at beskytte dem. Når vi styrker disse kærlige forhold, vil børn bedre forstå, hvorfor Gud advarer mod pornografiens onder. De vil vide, hvordan de kan undgå dem, og de vil være beredte, hvis de støder på dem.
Fotografi fra Getty Images, brugt som illustration, modelfoto
2. Reaktion: »Jeg elsker dig stadig«
Det er ikke nemt at skabe imødekommende, oprigtige, indbydende samtaler, som opmuntrer børn til at dele deres tanker, oplevelser og spørgsmål med deres forældre. Vi kan invitere børn i alle aldre til at komme og tale med os, hvis eller når de udvikler nogen former for problemer med pornografi – fra tidlig, utilsigtet eksponering til lejlighedsvis brug, til intensiv brug og hen til tvangsmæssig brug. Tidlige samtaler er bedre, og børn vil med større lethed stå frem, når de ved, at de er elskede, og at intet, de kan sige eller gøre, vil ændre den kærlighed.
Men meget sjældent står et barn frem frivilligt. Det sker som regel, når en opmærksom forælder tilskynder et barn ved at sige: »Er der noget galt?« eller »Du virker ikke til at være helt dig selv.« Jo større kærlighed barnet føler, desto nemmere er det for ham eller hende at åbne sig.
Denne forsikring om kærlighed dannes i deres sind ud fra små oplevelser, der sker igen og igen. Mindre problemer, der bliver talt om på en kærlig måde, skaber et fundament for sund reaktion, så kommunikationen stadig er åben, når der kommer store problemer. Vigtigst af alt ved barnet, at jeres svar vil være: »Jeg elsker dig stadig. Jeg holder ikke op med at elske dig, fordi der skete noget. Jeg vil altid elske dig.«
Af en eller anden grund taler vi ikke meget med unge og børn om en af de stærkeste lyster og de største fristelser, de vil møde. Vores modvilje sætter dem i en situation, hvor de primært bliver undervist af internettet, andre børn eller teenagere eller endda populære medier. Nogle af os kan være tøvende med at bruge ordet pornografi omkring børn for at prøve at beskytte deres uskyld. Det føles meget akavet. Måske talte vores forældre aldrig åbent med os. Hvad hvis vores samtale skaber nysgerrighed? Hvad hvis de vil vide mere? Hvordan kan vi forvente, at vores børn taler om pornografi med os, hvis vi aldrig taler med dem om det?
Forældre, vi må begynde samtalen, ikke vente på, at vores børn kommer til os. Jeg elsker forslaget om at have regelmæssige, hyppige, gode samtaler, i stedet for at det er en engangsbegivenhed. Fordelene ved en kærlig samtale er, at forældre og tillidsfulde ledere er eksperterne, ikke Google; samtalen kan finde sted i et sikkert miljø, og samtalen øger barnets tillid. Vi ønsker, at børn føler sig forberedt og modstandsdygtige, ikke bange. Vi ønsker at tale med dem og ikke til dem.
Som forældre og lærere kan vi ikke hjælpe barnet, hvis vi selv er uvidende. At undervise om hvad og hvorfor er afgørende. Vi kan selv lære og hjælpe børn til at forstå, hvorfor pornografi er forkert, hvorfor det er så farligt, hvorfor vi ikke ønsker at skade dem, og hvad de skal gøre, hvis de støder på det.
Giver vi vores børn tilstrækkelige årsager på en alderssvarende måde? Hvis den eneste grund, vi giver dem til at undgå pornografi, er, at »det er dårligt,« kan det vise sig at være en utilstrækkelig årsag. I stedet må vi komme med så mange grunde, vi kan, for at danne en moralsk nødvendighed, der er motiverende for vores unge.
Der er masser af grunde til at undgå pornografi, men her er blot nogle få motivationer fra organisationen Fight the New Drug (Bekæmp den nye narko), der kan fange vores unges interesse:
-
Porno kan ændre måden jeres hjerne fungerer på, og studier viser, at det endda kan mindske jeres hjerne og gøre den mindre aktiv.
-
Porno kan være vanedannende.
-
Porno vil knuse jeres selvtillid.
-
Porno kan efterlade jer ensomme.
-
Porno kan såre dem, I elsker.
-
Porno kan ødelægge sund seksualitet.
-
Porno er forbundet med vold.
-
Porno får folk til med tiden at blive uærlige.
-
Porno vil stjæle din tid og energi.
-
Porno forårsager depression, angst og skam.
Jeg vil tilføje, at pornografi er imod Guds bud. Med disse og flere andre årsager opbygger vi en sag mod pornografi, men kundskab uden implementering fører til frustration. Vi må sætte rimelige og hjælpsomme skel, grænser og forventninger. Det er afgørende at hjælpe børn til at skabe deres egen indre ræsonnement for at ville holde sig fra pornografi. Hvis et barn ikke for sig selv beslutter, hvordan det forholder sig til sagen, vil han eller hun sandsynligt blive en del af den nuværende rystende statistik.
3. Helbredelse: »Jeg vil altid elske dig«
Når børn bliver udsat for pornografi og bliver fanget af det, kæmper de med at reagere, få det bedre og finde helbredelse. Oprigtig, seriøs, konstant, fast og tålmodig støtte er nødvendig, når barnet tager ansvar for at få det bedre og komme videre. Ingen kan give denne form for støtte på samme måde, som en forælder kan. Når vi omhyggeligt og personligt har undervist om sandheden, når vi stille og roligt har opbygget tillid og opmuntret til samtale, så skal vores børn vide, at på trods af deres fejl og valg, vil vores forsikring være: »Jeg vil altid elske dig, uanset hvad.«
Jeg husker en lille hændelse, der skete i vores familie for mange år siden. Min mand og jeg var væk hjemmefra, og vores ældste søn passede de andre børn. Vi modtog et opkald fra en bekymret nabo, der underrettede os om, at der var en brandbil ved vores hus. Vi skyndte os hjem, og fandt ud af, at vores 10-årige søn havde leget i baghaven ved siden af en mark på to og en halv hektar med højt, tørt græs. Han forsøgte, om han kunne starte en brand med gnister.
Det kunne han tydeligvis! Da vi ankom, var den lille brand blevet slukket af brandvæsenet, brandmændene havde irettesat vores søn og naboerne var ved at sprede sig. Vores søn var flov, bange, grådkvalt og vidste, at han var i alvorlige problemer.
Vi gik alle ind i huset. Vores søn var så bange, at selvom situationen var alvorlig, kunne vi kun omfavne denne søde dreng og forsikre ham om vores kærlighed og vores lettelse over, at han ikke var kommet til skade.
Når børn udsættes for pornografi og særligt, når de bliver fanget i dets net, vil de også være flove, bange og grådkvalte. Det er svært at tage noget, der har været i mørke og udsætte det for lys. Det føles skamfuldt og sårbart. De kan have nederlag og udfordringer på vejen, når de går mod bedring og helbredelse. Deres behov for konstant kærlighed er kritisk. Men forældre må være opmærksomme på, at deres kærlighed altid vil hjælpe, men det er nødvendigvis ikke alt, der er behov for.
For at hele vil I skulle bruge noget af den kærlighed, I har til jeres barn, på at finde de rigtige midler til hjælp. Jeres kærlighed er grundlaget for det, der skal ske, men hvis en, I elsker, er fanget, vil I sandsynligvis skulle søge professionel hjælp, der kan hjælpe jeres kære og også jer.
Når I og jeres kære søger heling, håber jeg, at I vil finde styrke hos den, der har kraften til at hele alle sår, forbinde folk og skabe forhold, der overgår vores nuværende forestillingsevne. Vor Frelser, den milde helbreder, har kraften til at frelse. Vi kan være forældre for vores børn og lede dem til ham, men kun han kan være deres Frelser. Og det fantastiske er, at han elsker vores børn mere fuldkomment end vi gør – uanset hvad.
Detalje fra Lad de små børn komme til mig, af Carl Bloch