2019
Jeg måtte kæmpe for at overvinde pornografi. Hvorfor ville han ikke det?
Oktober 2019


Kun digitalt: Unge Voksne

Jeg måtte kæmpe for at overvinde pornografi. Hvorfor ville han ikke gøre det?

Da jeg opdagede, at min kæreste havde et problem med pornografi, gjorde jeg mit bedste for at hjælpe ham med at vende sig til Frelseren.

Forfatteren bor i Guatemala.

Jeg havde kommet sammen med en ung mand, som jeg var vildt forelsket i omkring et års tid. Jeg troede oprigtigt på, at jeg ville gifte mig med ham! Men jeg havde aldrig forestillet, at det at date ham ville konfrontere mig med et problem, som jeg en gang havde brugt al min styrke på selv at overvinde.

Da jeg forberedte mig på at tage på mission, måtte jeg gå til min biskop og erkende, at jeg tidligere havde kæmpet med pornografi. Efter jeg havde omvendt mig og lettet denne byrde fra min samvittighed, troede jeg ikke, at pornografi igen ville påvirke mit liv. Men jeg tog fejl.

Da jeg opdagede, at den mand, jeg tænkte på at gifte mig med, brugte pornografi, var jeg ivrig efter at hjælpe og støtte ham med at overvinde det. Jeg havde været igennem en omvendelsesproces og en indsats for at overkomme pornografi tidligere, og jeg vidste, hvad Herren kunne gøre for ham. Men det syntes som om, at hver gang jeg prøvede at vejlede ham til den hjælp, han behøvede for at overvinde sit problem, gik tingene altid galt. Det lod ikke til, at han ønskede hjælp. Efter et stykke tid indså jeg, at vi ikke havde samme holdning til pornografi. Ja, vi var begge medlemmer af Kirken, men evangeliets lære syntes ikke at betyde det samme for os.

Jeg blev frustrereret. Jeg elskede ham, og jeg troede på, at han med hjælp kunne overvinde sit problem. Jeg følte mig også sårbar, for jeg blev konfronteret med det problem, jeg havde arbejdet så hårdt på at overvinde tidligere. Jeg besluttede mig for at bede en aften og bede om visdom fra vor himmelske Fader til, hvordan jeg kom videre, for jeg havde brug for styrke til at modstå fristelse, og jeg ønskede også at vide, hvordan jeg skulle støtte den person, jeg planlagde at dele livet med.

Da svaret endelige kom, følte jeg fred, og jeg vidste, at jeg var nødt til at tale med den mand, som jeg datede med en hensigt. Jeg ville lade ham vide, at mine forventninger ved at date nogle, var at blive gift i templet og få børn. Jeg måtte vide, om vores fremtid kunne være fælles, og om han bevægede sig i retning af Frelseren. Jeg ønskede at vide, om vi skulle fortsætte vores forhold. Jeg havde store forhåbninger om det og troede, at alt ville ordne sig, når vi havde talt om det.

Solen skinnede den eftermiddag jeg fortalte ham om mine drømme og mål om en familie i fremtiden og at opdrage mine børn i evangeliet. Til min overraskelse blev han irriteret, da han havde lyttet til mig. Jeg indså, at vi havde meget forskellige tanker om fremtiden. Det var hjerteskærende, men til min overraskelse følte jeg fred, og jeg vidste, at svaret var at afslutte forholdet. Han befandt sig ikke et sted, hvor han var villig til at forsøge at overvinde sine problemer med pornografi eller vende sig til Frelseren for hjælp, og jeg kunne ikke hjælpe ham, hvis han ikke ønskede hjælp.

I en tid spekulerede jeg over, hvorfor det stadig skar i hjertet, når jeg havde gjort det rigtige og alt, jeg kunne, for at hjælpe ham. Men med tiden holdt jeg op med at græde over ham, og jeg kunne fokusere på den fred, jeg havde følt, da jeg slog op. Jeg vidste, at svaret kom fra himlen.

Nu er der gået nogle år, siden jeg slog op med den mand. Og jeg ser ham stadig, som det gode menneske han altid har været. Men jeg ved, at han selv er nødt til at henvende sig til Frelseren for at få hjælp – det kan jeg ikke tvinge ham til. Han har sin handlefrihed, og jeg har min. Efter den oplevelse har jeg prøvet at følge Helligåndens røst uden tøven. Jeg ved, at vor himmelske Fader har en plan for os alle, og at vi kan stole på, at når vi træffer valg ud fra Åndens tilskyndelser, så vil han aldrig lade os blive ført på afveje. Han forbereder os altid på det gode, der kommer.