Sidste dages hellige røster
De plantede et frø i mit hjerte
Marta Algarve fra Santa Catarina i Brasilien
Illustration: Rafael López
Hvor kom jeg fra? Hvad gør jeg her? Hvor går jeg hen efter dette liv?
Da jeg var 29, blev disse spørgsmål ved med at komme til mig. Mine forældre var døde. Jeg sørgede over tabet af min nyfødte førstefødte søn. Jeg havde tre andre børn at opdrage og et liv med masser af udfordringer.
Herren begyndte at besvare mine spørgsmål, da han førte to unge missionærer til mit hjem. Da jeg bød dem indenfor, spurgte de, om der var noget, jeg følte manglede i mit liv. Jeg fortalte dem om mine forældre og min søn. Jeg fortalte dem, at jeg synes, at det ville være unfair at få børn og skabe familie, hvis alt bare sluttede ved døden. Jeg spurgte, om jeg nogensinde ville få mine forældre og søn at se igen.
»Marta«, sagde de, »du kan være sammen med din familie for evigt.«
Mit hjerte fyldtes med glæde. Jeg ville gerne vide mere. Ved deres næste besøg, lærte de mig mere om Jesu Kristi evangelium. De gav mig en Mormons Bog og udfordrede mig til at læse den og spørge Gud, om det var hans ord. Jeg tog imod udfordringen. Da jeg bad, kom Guds svar så klart som solskin. Jeg vidste i mit hjerte, at det var sandt.
Desværre mistede jeg kontakten til missionærerne, da jeg fik et nyt arbejde. I de efterfølgende måneder endte mit ægteskab, og jeg forsøgte at begynde et nyt liv med mine børn.
Med tiden blev jeg gift igen. En dag sagde min mand, at han savnede at have Gud i sit liv. Vi besluttede os for at tage i den kirke, han plejede at komme i. Da vi gik ind i bygningen, så jeg en Mormons Bog på bordet i gangen. Det var den samme kirke, som jeg var blevet introduceret for tidligere. Jeg elskede den Ånd, jeg følte der. Da vi gik, spurgte jeg min mand, hvordan jeg kunne blive døbt.
»Du skal undervises af missionærerne,« sagde han.
»Jeg blev undervist for fem år siden!« svarede jeg.
Mine børn og jeg modtog lektionerne. Vores dåbsdag var den lykkeligste dag i vores liv.
Flere år efter, følte jeg, at jeg skulle fortælle de søstre, der først havde undervist mig, at jeg var blevet medlem af Kirken. På Facebook fandt jeg en gruppe for hjemvendte missionærer fra Santa Maria-missionen i Brasilien. Den ene af de søstre, der engang havde undervist mig, var en af dem. Jeg sendte hende en venneanmodning og fortalte hende, hvem jeg var, hvordan jeg blev medlem af Kirken, at vores familie var blevet beseglet i templet, og at min søn tjente som fuldtidsmissionær. Jeg fortalte hende, at alt dette var muligt, fordi hun og hendes kammerat havde sået et frø med det gengivne evangelium i mit hjerte.