At være eller have været, det er spørgsmålet

Ældste Joni L. Koch

De Halvfjerds

Billede

Ældste Joni L. Koch

Det forventes af os, at vi dømmer. Det skal vi. Men vi må ikke sætte andre i bås.

Billede

variety of different people

Illustrationer: David Green

For flere år siden besøgte min hustru og jeg Kronborg Slot i Helsingør. Slottet er berømt på grund af William Shakespeares skuespil Hamlet. Da vi gik igennem slottets gange blev vores tanker fyldt med scener og dialoger fra stykket, især Hamlets berømte forespørgsel: »At være eller ikke at være, det er spørgsmålet.«

Men så tænkte jeg på et meget mere relevant spørgsmål at stille os selv: »At være eller have været, det er spørgsmålet.«

Tillad forbedring

Desværre sætter vi ofte folk i bås, når vi taler om dem. Vi kan for eksempel sige noget som:

»Ældste Brown er en doven missionær.« I stedet kunne vi sige: »Ældste Brown har ikke arbejdet så hårdt på det sidste, men jeg tror, at han kan forbedre sig.«
»Mary er ikke religiøs.« Som kontrast kan vi sige: »Mary har ikke været interesseret i religion, men hun vil måske føle Ånden, hvis jeg bærer mit vidnesbyrd for hende.«

Når vi siger, at nogle er noget, kan vi ende med at sætte dem i bås, dømme dem uden at give dem mulighed for at ændre eller forbedre sig. Men når vi siger har været, indikerer vi, at vi tror på, at udvikling og fremgang er muligt.

Er det forkert at dømme?

De fleste bibeloversættelser giver følgende udlægning af denne lære fra Frelseren: »Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes« (Matt 7:1). Men Joseph Smiths oversættelse tydeliggør: »Døm ikke uretfærdigt … men døm en retfærdig dom« (i JSO, Matt 7:2 i Guide til skrifterne; fremhævelse tilføjet).

Det er helt acceptabelt – tilmed forventet – at vi udøver dom, når vi vurderer, evaluerer og skelner mellem situationer og foretager valg. Og det er særligt vigtigt, at vi udøver en retfærdig dom, når vi interagerer med andre.

Vi bør for eksempel grundigt evaluere, hvem vi gifter os med, bruge dømmekraft til at forstå andres hensigt eller vurdere ens egne evner til at udføre en professionel opgave.

Vi bør altid evaluere folks adfærd eller karakter ud fra Herrens standarder, som de er beskrevet i de hellige skrifter og profeternes ord. Frem for alt må vi sikre os, at vi med vores dom ikke forsøger at definere nogen uvenligt, hurtigt eller uretfærdigt sætter nogen i bås.

I stand til at ændre sig

Vi udøver uretfærdig dom, når vi unøjagtigt skildrer andre, særligt hvis vi gør det ved at antyde, at de ikke kan forandre sig. I alle vores interaktioner med andre, bør vi huske, at vi på grund af Herrens sonoffer alle er i stand til at forbedre os. Overvej disse eksempler fra Frelseren:

Han sagde til kvinden, der var blevet taget i ægteskabsbrud: »Gå, og synd fra nu af ikke mere« (Joh 8:11).
Han sagde til en af de mænd, der blev korsfæstet ved siden af ham: »I dag skal du være med mig i Paradis« (Luk 23:43).
Efter Frelseren var opstået, blev han ved med at se Peters potentiale og vejlede ham, selvom Peter havde fornægtet ham tre gange (se Matt 26:34 og Joh 21:15-17).
Han fortalte Saulus, der havde forfulgt de hellige, at han skulle omvende sig. Saulus, der blev til Paulus, adlød og blev retfærdig. (Se ApG 9:3-6).

Herren Jesus Kristus er mester i at give en chance mere – og også en tredje og fjerde chance. Han lærte os at tilgive »op til syvoghalvfjerds gange« (Matt 18:22). Han er den eneste, der har levet et fuldkomment liv på denne jord, men på grund af hans liv, hans lære, hans sonoffer og hans opstandelse og gennem evangeliets ordinancer, kan vi en dag også blive fuldkomne. At omtale vores brødre og søstre på en måde, der tilkendegiver mistro til deres evne til at forandre sig, er også en tilkendegivelse af vores mistro til Frelserens og hans forsonings kraft.

Udadtil og indadtil

Det er en kendsgerning, at vi ofte dømmer (og bliver dømt) på førstehåndsindtryk. Men vi er i fare for at dømme uretfærdigt, når vi kun dømmer ud fra førstehåndsindtryk og ikke evaluerer en persons sande karakter.

»Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet« (1 Sam 16:7). Jesus omtalte i sin tid hyklere som »kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af … al slags urenhed« (Matt 23:27).

Frelseren sagde ikke, at et positivt og pænt ydre udseende er dårligt, men en mands eller kvindes indre karakter (moral og åndelighed) er langt vigtigere. Tænk på vores storslåede templer: Omgivelserne er smukke, men langt vigtigere er de ordinancer, der udføres inde i dem.

Missionærer skal følge standarder for påklædning og soignering. Ved at være ren, klæde sig sømmeligt og bruge et ordentligt sprog viser de et godt eksempel for dem, som introduceres for Jesu Kristi evangelium ved det, de ser og hører fra missionærerne.

Udøv dømmekraft

Når vi forsøger at fælde retfærdige domme, er det vigtigt at bruge sin dømmekraft. I Guide til skrifterne står der om at bedømme: Det at forstå eller vide noget ved hjælp af Åndens kraft … Den indbefatter evnen til at anerkende et menneskes sande væsen og kilden til eller betydningen af forskellige åndelige tilkendegivelser« (»Bedømme, gaven at«).

Til tider bruger folk, der er onde inden i, verdslig fremtoning til at snyde os til at tro, at de er værd at efterligne. De er »vise i egne øjne og forstandige efter egen mening« (Es 5:21; 2 Ne 15:21). Frelseren kunne se ud over dette komediespil, og han kunne skelne mellem karakterstyrke og hjertets oprigtighed selv blandt de mest ydmyge og undertrykte.

Alma udviste sådan dømmekraft, da han talte til dem, der blev »foragtet af alle mennesker på grund af deres fattigdom«, alligevel var de velsignede, fordi de var blevet »ydmyge i hjertet« (Alma 32:5-8).

Vi bør huske, at »det, der kommer fra Guds ånd … bedømmes kun efter Åndens målestok« (1 Kor 2:14). Når vi ser andre, som vor Fader i himlen ser dem, giver dømmekraft os mulighed for at udøve retfærdig dom.

Retfærdig dom

Hver dag i livet bedømmer vi ved at vurdere, evaluere og skelne. Men Herren forventer, at vi gør det retfærdigt. Som Jesu Kristi disciple bør vores ord og handlinger vise, at vi er barmhjertige, kærlige og villige til at hjælpe.

Som retfærdige dommere må vi sikre os, at vi lægger mere mærke til en persons karakter end deres udseende. Vi bør samtidig huske, at vi hver dag gør et førstehåndsindtryk på andre ud fra vores udseende og de ord, vi bruger. Mange vil føle sig draget til at finde ud af mere om vores karakter og evangeliets budskab, hvis vores fremtoning afspejler den høje værdi af vores budskab.

Vor Herre og Mester Jesus Kristus har vist os det fuldkomne eksempel til efterfølgelse, når vi stræber efter at dømme retfærdigt. Vi bør – ligesom ham – afveje det, vi ser på overfladen, med det, der er inde i hver person.