2016
Opbygning af riget i Australien
September 2016


Unge voksne profiler

Opbygning af riget i Australien

Forfatteren bor i Utah i USA.

Tilbageslag og høretab kunne ikke afholde denne unge voksne fra at hjælpe med fremskyndelsen af Herrens værk i Australien.

Billede
young adult in Australia

Når solen står op over Mount Baw Baw, så gør Callan Brooks det, han elsker at gøre, han bygger. Han smiler, mens han får endnu et bræt til at passe ind, og høster glæden ved at udføre et godt stykke arbejde,

Når man ser Callan arbejde, kan man ikke gætte, at han har svært ved at høre. Men det er ikke noget, der sinker ham. Callan føler, at han blev født til at gøre dette. Og det blev han måske også – hans familie har været håndværkere i fem generationer.

»Da jeg var 15, gik jeg ud af skolen for at begynde som lærling,« fortæller han. »Hvis man finder en læreplads, som man er glad for, at det almindeligt i Australien, at man går ud af skolen, og passer den på fuld tid.« Callan har bygget lige siden. Om han opfører huse, opbygger sit vidnesbyrd eller passer en kaldelse, så er han under alle omstændigheder engageret i opbygningen af Guds rige.

Akkurat som hans høretab ikke har holdt ham tilbage fra at arbejde i byggebranchen, har det heller ikke hæmmet hans ønske om at lære og forkynde evangeliet.

»Under min opvækst forstod jeg knap nok 10 procent af det, der blev sagt fra talerstolen,« fortæller Callan. Han ville gerne tjene som fuldtidsmissionær, men han kunne ikke på grund af sit høretab. Men han bad og stolede på, at Herrens vilje måtte ske. Så skete der noget uventet: Callans hørelse blev endnu dårligere.

»Da jeg blev 18, blev jeg helt døv i et halvt år. Jeg tog i kirke for følelsens skyld, for det var alt, jeg fik ud af det,« forklarer han.

I den tid opbyggede Callan sit vidnesbyrd og satte sin lid til Ånden. Men det der syntes at være en endnu større prøve, viste sig at blive svaret på hans bønner. På grund af hans pludselige høretab kvalificerede han sig til en cochlearimplantat, som forbedrede hans hørelse nok til, at han kunne blive fuldtidsmissionær. Snart tog Callan af sted til Perth i Australien.

Nu, hvor han er hjemme i Moe i Victoria, tjener Callan i Unge Mænds præsidentskab i menigheden, hvor han hjælper 10 unge mænd med at forblive stærke i evangeliet på et sted, hvor det ofte kan være særdeles svært. I den forbindelse fremhæver han, at det er Ånden, der bygger grundlaget for sand omvendelse.

»Vi prøver at give de unge mænd erfaring med deres egen omvendelse ved at læse Mormons Bog og bruge Kirkens programmer,« siger han.

Hans håndværksmæssige arv er indlysende, både i hans arbejde med at bygge huse, hans vidnesbyrd om evangeliet og hans vejledning af de unge mænd i menigheden.