Udøv denrene gudsdyrkelse
Ældste Don R. Clarke
Tjente som generalautoritet og halvfjerdser fra 2006 til 2015
Fra foredraget »Pure Religion« på Brigham Young University-Idaho den 13. jan. 2015. Hvis I vil læse hele den engelske tekst, så gå ind på speeches.byu.edu.
Ønsker I at være lykkelige, så føl Helligånden og kom nærmere på Frelseren og efterlev så den rene lære.
Ren gudsdyrkelse, af Annie Henrie
For nogle år siden kom en ung mand, som jeg vil kalde John, op på mit kontor kort tid efter, at han var vendt hjem fra sin mission.
»Ældste Clark, jeg har brug for hjælp,« sagde han med stor alvor. »Jeg elskede min mission. Den ændrede mig. Men jeg er ved at miste nogle af de hellige og specielle følelser, jeg havde, mens jeg var i missionsmarken. Hvad kan jeg gøre for at føle, som jeg gjorde i missionsmarken?«
Jeg har set det ske mange gange. Det, han spurgte om, var: »Hvordan kan jeg være lykkelig, føle Helligånden og komme Frelseren nærmere?« Det er et spørgsmål, som vi alle burde stille os selv hver dag.
Den eftermiddag på mit kontor slog vi op i Jakobsbrevet 1:27 og læste: »En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.«
Derefter læste vi Alma 34:28: »Hvis I så viser den trængende og den nøgne bort og ikke besøger den syge og plagede og ikke giver af jeres gods, hvis I har noget, til dem, som står i behov – jeg siger jer, at hvis I ikke gør noget af dette, se, da er jeres bøn forgæves og gavner jer intet, og I er som hyklere, der fornægter troen.«
Derefter gennemgik vi historien i Johannesevangeliet om Peter og de andre disciple, der havde været ude at fiske uden at fange noget, men da sagde Frelseren, at de skulle kaste deres net på den anden side af båden, hvor de fangede 153 fisk. Da de havde spist, talte Peter og Frelseren sammen. Frelseren vidste, at han underviste en kommende profet og præsident for kirken for snart sidste gang.
»Elsker du mig,« spurgte Frelseren.
Peter svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.«
Hvortil Frelseren svarede: »Vogt mine lam!«
Frelseren stillede det samme spørgsmål to gange mere og sagde så: »Vogt mine får!« (se Joh 21:3-17).
Peter blev i virkeligheden undervist i at udøve den rene gudsdyrkelse eller i at tage sig af folk. I dag tager Guds profeter sig også af mennesker og viser dem kærlighed. Præsident Thomas S. Monson er et storslået eksempel på en, der udøver den rene gudsdyrkelse. Han har brugt hele sit liv på at vise mennesker kærlighed og omsorg.
Jeg har set mange hjemvendte missionærer som min ven John. Hvis man spørger dem, hvorfor de elskede deres mission, vil de næsten altid sige, at det skyldes deres kærlighed til menneskene. Den dag, missionærerne begynder at bekymre sig om andre end sig selv, bliver de lykkelige. Det gælder os allesammen. Vi vil altid blive lykkeligere, hvis vi viser kærlighed og omsorg for andre.
Det modsatte af at bryde sig om andre er at tænke på sig selv – min bil, mit studie, mit job, mine problemer. Når det altid drejer sig om os selv, bliver vores forbindelse til himlen ikke så stærk, som den kunne være.
Jeg fortalte John, at dersom han ville udøve den rene gudsdyrkelse, ville han blive lykkelig og føle, som han gjorde på sin mission. Ønsker I ligeledes at blive lykkelige, så føl Helligånden og kom nærmere på Frelseren og efterlev så den rene lære. Af de fire ovennævnte skriftsteder lærer vi om fire ting, vi kan gøre, der kan defineres som ren gudsdyrkelse.
1. Besøge og tage sig af enkerne
John vendte tilbage på college og handlede ud fra det, vi havde talt om. Senere sendte han mig en e-mail, hvori han fortalte om sin oplevelse med at læse inspirerende beretninger i Kirkens magasiner for ældre mennesker på et plejehjem.
»Mange mennesker føler en stor kærlighed og støtte fra Frelseren, når Ånden vidner om enkle sandheder og vidnesbyrd,« skrev han. »Jeg havde ingen anelse om, at jeg var i stand til at føle sådan en kærlighed fra og for fremmede, som jeg næsten ikke kendte. Men jeg har følt Frelserens kærlighed til disse kære sjæle. Det stod klart for mig, at jeg ville møde disse mennesker – der nu var nedslidte af demens og fysiske dårligdomme – igen på den anden side. Jeg ville se deres ægtemænd og hustruer, som havde våget over dem fra den anden side af sløret. Jeg følte min bedstefars tilstedeværelse meget stærkt – jeg havde aldrig mødt ham – da jeg sad sammen med min bedstemor og hans ånd styrkede og støttede mig. Jeg ved, at han var glad for, at jeg bare besøgte hende.«
Han fortsatte: »Hvem kunne vide, at jeg ville finde så mild en barmhjertighed? Det virker så meningsløst efter noget sådant bare at komme hjem og tænde for fjernsynet eller flade ud på nogen anden måde. Det har fået mig til at indse, at denne milde barmhjertighed er tilgængelig på alle tider af dagen, når vi som sidste dages hellige stræber efter at fokusere på og hjælpe andre på en eller anden måde.«
Det kan I også gøre, og Herren vil velsigne jer, ligesom han velsignede John.
2. Hjælp de forældreløse
Der er mange forældreløse rundt om i verden. Ville det ikke være vidunderligt, hvis vi kunne komme i forbindelse med eller skrive til en af dem regelmæssigt?
Da vores søn, Nate, vendte hjem fra sin mission, havde han de samme følelser som min ven John. Nate besluttede sig for at melde sig som frivillig mentor i et program, der skulle matche voksne med børn, som havde behov for voksenkontakt. Det ændrede hans oplevelse af college. Nu hvor Nate er blevet gift, har han og hans hustru, Carla, igen »adopteret« igennem dette program. Det har været en stor velsignelse for dem i deres ægteskab at kunne dele det, de havde, med dem i nød.
Da min hustru, Mary Anne, og jeg tjente i Santa Cruz-missionen i Bolivia, havde vi en missionær, der var forældreløs. Han havde ingen familie. Herren kaldte ham til at være ældste Hawkins’ træner. Jeg tror ikke, at han var den bedste træner, men ældste Hawkins var den bedste makker for en forældreløs dreng, der var blevet en af Herrens missionærer.
Ældste Hawkins’ forældre skrev til denne missionær, mens han var på mission og det er de blevet ved med at gøre i løbet af de sidste 15 år. På grund af ældste Hawkins og hans familie, er denne forældreløse dreng blevet vist kærlighed og omsorg, og han er nu lykkeligt gift, beskæftiget og aktiv i Jesu Kristi evangelium. Vi kan alle gøre en forskel for forældreløse børn.
3. Omsorg for de fattige og trængende
Skrifterne minder os konstant om vigtigheden af at hjælpe den fattige og nødlidende. Det har vi alle et ansvar for.1 En måde, som vi kan hjælpe den fattige og nødlidende på, er ved at betale et gavmildt fasteoffer. Præsident Brigham Young (1801-1877) har sagt:
»Det første år efter jeg ankom til denne dal, havde jeg ikke mel nok til at brødføde min familie indtil høsten … og hver dag kom der mennesker til mit hus for at få brød. Jeg var ret nedslået over det en dag, så jeg gik ned til det gamle fort, og da jeg kom hjem, var jeg helt ovre det igen. Jeg sagde til min kone: ›Lad ikke nogen, der kommer her efter mad, gå tomhændet bort, gør du det, vil vi komme til at lide inden høsten, men giver du til enhver, der kommer, skal vi nok klare os igennem‹ …
Jeg har i sinde at gøre det, så mit brød må række, og jeg ikke skal komme til kort.
Tror I på dette princip? Jeg ved, det er sandt, jeg har set det bevist mange gange.«2
Følgende oplevelse blev slået op på en kristen hjemmeside af en læge i Colorado i USA, der måtte køre i frigear ind på en benzintank, da hans bil havde givet et knald og var gået død. Mens han stod og gjorde sig klar til at ringe efter en kranbil, så han en kvinde, hvis gamle bil stod ved en benzinautomat, glide og falde sammen.
»Jeg steg ud for at se, om hun var okay. Da jeg kom hen til hende, så det ud som om, hun var blevet mere overvældet af hulken end af sit fald. Hun var en ung kvinde, der så ret hærget ud med mørke rande under øjnene. Hun tabte noget, da jeg hjalp hende op, og jeg samlede det op og gav hende det. Det var en femcent.
I det øjeblik stod det klart for mig: Den grædende kvinde, den gamle bil, der var proppet med ting og tre børn på bagsædet (den ene i barnestol) og en benzinregning, der lød på fem dollars. Jeg spurgte, om hun var okay, og om hun havde brug for hjælp, og hun svarede bare: ›Mine børn skal ikke se mig græde.‹«
Idet lægen forstod hendes situation, fandt han sit kreditkort frem og fyldte tanken op på hendes bil og gik så ind og købte to poser med mad og nogle gavekort til hende og hendes børn på en fastfoodrestaurant, der lå ved siden af tankstationen.
»Hun fortalte, hvad hun hed, og at hun boede i Kansas City i Missouri i USA,« sagde han. »Hendes kæreste var skredet to måneder forinden, og hun havde ikke kunnet få enderne til at mødes … I desperation havde hun til sidst ringet til sine forældre, som hun ikke havde talt med i fem år. De havde sagt, at hun kunne komme og bo hos dem og prøve at komme på fode der. Så hun pakkede alt, hun ejede i bilen.«
Lægen gav hende et knus og spurgte, om de skulle bede en bøn for, at hun var i sikkerhed på vejen. Da han gik tilbage til sin bil, spurgte kvinden: »Er du en engel eller sådan noget?«
Lægen svarede: »Nej, sommetider bruger Gud almindelige mennesker.«
Han skrev desuden: »Det er så utroligt at være en del af en andens mirakel. Og selvfølgelig … da jeg kom tilbage i min bil, startede den med det samme, og jeg kom hjem uden problemer. Jeg sender den på værksted i morgen for at få den tjekket, men jeg tror ikke, at mekanikeren kan finde noget.«3
Har Herren tillid til, at vi kan være svar på nogens bønner? Kan han regne med, at vi følger Helligåndens tilskyndelser? Jo mere vi følger Åndens tilskyndelser, jo flere muligheder vil Herren give os for at være svaret på nogens bønner.
4. Vogt hans lam og får
Da Jesus talte med Peter, lød hans første råd: »Vogt mine lam.« Frelseren vidste, at hvis vi vogter lammene, så behøver vi ikke at skulle ud og kigge efter det mistede får. Nogle af os har måske yngre brødre eller søstre, nevøer eller niecer eller andre, der har brug for vores hjælp. Må vi være gode eksempler for dem og må vi finde de lam, der har brug for vores hjælp.
Vil I gerne finde og hjælpe et lam? Kan I som hyrder betros at vogte lammene og fårene, som Frelseren har bedt os om at gøre?
Det spørgsmål, som Frelseren stillede Peter, kunne stilles til enhver af os: »Elsker du mig?« Når vi udøver den rene gudsdyrkelse ved at besøge og tage os af enkerne, hjælpe de faderløse, sørge for den fattige og nødlidende og vogte hans lam og får, viser vi Frelseren, at vi elsker ham! Når vi gør det, vil vi blive lykkelige, føle Helligånden og føle os tættere på ham.