2016
Sådan laver man en forebyggelsesplan mod selvmord
September 2016


Sådan laver man en forebyggelsesplan mod selvmord

I kan lave en forebyggelsesplan, så I kan følge den i tilfælde af, at I får tanker om selvskade. I kan begynde med trin et og fortsætte med de efterfølgende trin, indtil I føler jer trygge. Det bedste tidspunkt at lave planen på er, inden man havner i krise. Opbevar jeres plan, hvor den er let at komme til, fx i jeres mobiltelefon. Der er hjemmesider og apps, der har gode skemaer, man kan udfylde, men man kan også lave en plan med hjælp fra en ekspert (se trin 6 nedenfor) eller selv lave en ved hjælp af disse forslag:

1. Genkend advarselstegnene.

Hvilken type tanker, sindsstemninger eller adfærd fortæller dig, at en krise er under opsejling? Beskriv dem med dine egne ord. Eksempel: »Når jeg aflyser mine aftaler og kun har lyst til at sove.« »Når jeg bliver ved med at have tanker om at være til besvær.« »Når jeg bliver ophidset og føler, at jeg er nødt til at gøre noget med det samme for at få smerten væk.« Bemærk, at disse advarselstegn hjælper dig til at vide, at du har brug for at aktivere din plan.

2. Forsøg at berolige og trøste dig selv.

Lav en liste over beroligende og afslappende aktiviteter, som du kan lave, når du får tanker om eller trang til at skade dig selv. Det kan for eksempel være at gå en tur, tage et varmt bad, dyrke motion, bede eller skrive dagbog.

3. Tænk over det du har at leve for.

Til tider kan smerten overskygge alle positive følelser. Lav en liste for at minde dig selv om de mennesker, du elsker, ting, du kan lide at gøre, og velsignelser, du har været taknemlig for.

4. Træk på andre og bed om hjælp.

Lav en liste over folk (med telefonnumre), som du kan tale med, og som vil være villige og tilgængelige for at hjælpe dig gennem resten af din plan. Det kan være venner eller personer i menigheden eller i familien.

5. Sørg for at du er i sikre omgivelser.

Det kan indebære at bede nogle om hjælp til at fjerne ting, som du sandsynligvis vil bruge til at skade dig selv, eller at du tager et andet sted hen, indtil du får det anderledes. Lav en liste over sociale rammer – parker, træningscentre, biografer osv. – som er sikre og distraherende.

6. Hvis du stadig har lyst til at skade dig selv, så kontakt en professionel.

Lav en liste med navne, telefonnumre og adresser på klinikker, skadestuer og rådgivningslinjer. Suicide.org/international-suicide-hotlines.html er fx en liste med rådgivningsnumre til flere lande. I Danmark kan man fx ringe til Livslinjen på telefon 70 201 201.

7. Har du gjort alt dette, og du stadig ikke føler dig sikker, så ring til lægevagten eller tag hen på den nærmeste psykiatriske skadestue og bed om hjælp.