»Mit evangeliums principper«
Et evangelisk princip er en doktrinært baseret retningslinje til den retfærdige udøvelse af moralsk handlefrihed.
Ved generalkonferencen i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i oktober 1849 blev ældste John Taylor fra De Tolv Apostles Kvorum kaldet til at åbne Frankrig for forkyndelse af Jesu Kristi evangelium. Hans tjeneste omfattede at redigere Kirkens første tidsskrift i det land. Ældste Taylor forberedte og udgav en artikel i 1851 som svar på de stillede spørgsmål, han ofte fik om Kirken. Og nær slutningen af den artikel gengav ældste Taylor følgende episode:
»For nogle år siden i Nauvoo spurgte en herre, som var medlem af den lovgivende forsamling, i mit påhør Joseph Smith om, hvordan det kunne være, at han var i stand til at styre så mange mennesker og bevare en så fuldkommen orden. Han bemærkede samtidigt, at det var umuligt for dem at gøre det nogen andre steder. Hr. Smith sagde, at det var meget nemt. ›Hvordan?‹ spurgte manden. ›For os er det meget svært.‹ Hr. Smith svarede: ›Jeg lærer dem de korrekte principper, så styrer de sig selv.‹«1
Jeg beder om, at Helligånden vil instruere og opløfte os alle, når jeg fremhæver den vigtige rolle, principper spiller, i Jesu Kristi gengivne evangelium.
Principper
Herren åbenbarede for profeten Joseph Smith, at »ældsterne, præsterne og lærerne i denne kirke skal undervise i mit evangeliums principper, der findes i Bibelen og Mormons Bog, i hvilke evangeliets fylde findes.«2 Han erklærede også, at sidste dages hellige bør »blive undervist [mere fuldkomment] i teori, i princip, i lære, i evangeliets lov og i alt det, som vedrører Guds rige, og som er nødvendigt for jer at forstå«.3
Kort sagt er et evangelisk princip en doktrinært baseret retningslinje til den retfærdige udøvelse af moralsk handlefrihed. Principper stammer fra bredere evangeliske sandheder og giver retning og standarder, idet vi trænger fremad på pagtsstien.
For eksempel identificerer de tre første trosartikler grundlæggende aspekter af Jesu Kristi gengivne evangeliums lære: Guddommens natur i den første trosartikel, virkningen af Adam og Evas fald i den anden trosartikel og de velsignelser, der er muliggjort gennem Jesu Kristi forsoning i den tredje trosartikel.4 Og den fjerde trosartikel fremlægger de første principper – retningslinjerne at udøve tro på Jesus Kristus og omvende sig – og de første præstedømmeordinancer, der gør det muligt for Jesu Kristi forsoning at virke i vores liv.5
Visdomsordet er et andet eksempel på et princip som en retningslinje. Læg mærke til disse indledende vers i afsnit 89 i Lære og Pagter:
»Givet som et princip med et løfte, og afpasset efter evnen hos de svage og de svageste blandt alle hellige, som er eller kan kaldes hellige.
Se, sandelig, så siger Herren til jer: Som følge af de onde tanker og hensigter, som er og vil findes i hjertet på rænkefulde mennesker i de sidste dage, har jeg advaret jer, og ved at give jer dette visdomsord ved åbenbaring advarer jeg jer på forhånd.«6
De inspirerede instruktioner, der følger denne indledning, giver varige retningslinjer for både fysisk og åndeligt velbefindende og vidner om specifikke velsignelser, der er betinget af vores trofasthed mod princippet.
At lære, forstå og efterleve evangeliske principper styrker vores tro på Frelseren, øger vores hengivenhed for ham og indbyder en mængde velsignelser og åndelige gaver i vores liv. Retfærdighedens principper kan også hjælpe os til at se ud over vores personlige præferencer og selvcentrerede ønsker ved at give det værdifulde perspektiv af evig sandhed, når vi navigerer gennem forskellige situationer, udfordringer, beslutninger og oplevelser i livet.
Nutidige eksempler på at undervise i korrekte principper
Udtalelsen af profeten Joseph Smith om at undervise i korrekte principper er måske en af de mest citerede lærdomme. Og vi finder kraftfulde eksempler på dette inspirerede undervisningsmønster i Herrens bemyndigede tjeneres udtalelser i dag.
Princippet om ikke at distrahere
Præsident Dallin H. Oaks talte ved en generalkonference i 1998 om de pligter for bærere af Det Aronske Præstedømme, der er relateret til at forberede og administrere nadveren. Han beskrev princippet om ikke at distrahere og vidnede om, at en bærer at Det Aronske Præstedømme aldrig ville ønske, at noget ved hans udseende eller adfærd ville distrahere noget medlem af Kirken fra vedkommendes tilbedelse og fornyelse af pagter. Præsident Oaks fremhævede også de relaterede principper om orden, renhed, ærbødighed og værdighed.
Interessant nok gav præsident Oaks ikke de unge mænd en lang liste over ting, de skulle og ikke skulle gøre. Han forklarede snarere princippet i forventning om, at de unge mænd og deres forældre og ledere selv kunne og skulle bruge deres dømmekraft og inspiration til at følge retningslinjen.
Han forklarede: »Jeg vil ikke foreslå detaljerede regler, eftersom forholdene i de forskellige menigheder og grene i vores verdensomspændende kirke er så forskellige, at en bestemt regel, som er nødvendig i en situation, måske ikke er passende i en anden. Jeg vil snarere foreslå et princip, som er baseret på [læresætningerne]. Hvis vi alle forstår dette princip og handler i harmoni med det, vil der ikke være noget stort behov for regler. Hvis regler eller råd er nødvendige i enkelte tilfælde, så kan de lokale ledere tilvejebringe disse i overensstemmelse med [læren] og de dertil knyttede principper.«7
Princippet om sabbatten som et tegn
Ved aprilkonferencen 2015 fortalte præsident Russell M. Nelson os, at »sabbatten er frydefuld.«8 Han forklarede også, hvordan han personligt havde fået forståelse af et grundlæggende princip om at ære sabbatsdagen:
»Hvordan helligholder vi sabbatsdagen? Da jeg var meget yngre, studerede jeg de arbejdslister, andre havde lavet over det, de måtte, og det, de ikke måtte gøre på sabbatten. Det var først senere, at jeg ud fra skrifterne lærte, at min handlemåde og min holdning på sabbatten var et tegn mellem mig og min himmelske Fader. Med den forståelse havde jeg ikke længere brug for lister over, hvad jeg måtte og ikke måtte. Når jeg skulle træffe beslutning om, hvorvidt en aktivitet var passende på sabbatten eller ej, spurgte jeg blot mig selv: ›Hvilket tegn ønsker jeg at vise Gud?‹ Det spørgsmål gjorde mine valg med hensyn til sabbatsdagen krystalklare.«9
Præsident Nelsons enkle, men kraftfulde spørgsmål fremhæver et princip, der skærer igennem enhver usikkerhed om, hvad den betyder, og hvad vi skal gøre for at ære sabbatten. Hans spørgsmål sammenfatter en retningslinje og standard, der kan velsigne os alle i vores forskellige omstændigheder.
Princippet om at være villig til at lade Gud råde
Ved generalkonferencen for seks måneder siden beskrev præsident Nelson sin personlige glæde, da han fik en ny indsigt om betydningen af ordet Israel. Han fortalte os, at hans sjæl blev rørt, da han lærte, at »selve navnet Israel [henviser] til en person, der er villig til at lade Gud råde i sit liv.«10 Præsident Nelson identificerede derpå en række vigtige konsekvenser, der stammer fra denne indsigt.
Hans budskab om at være villig til at lade Gud råde er et bemærkelsesværdigt eksempel på at undervise i de korrekte principper, så vi kan styre os selv. Og ligesom præsident Nelson gjorde i sit budskab om at gøre sabbatten frydefuld, stillede han principbaserede spørgsmål, der kan virke som en rettesnor og standard for os alle.
»Er I villige til at lade Gud råde i jeres liv? Er I villige til at lade Gud være den vigtigste indflydelse i jeres liv?«
Han fortsatte:
»Overvej, hvordan jeres villighed kan velsigne jer. Hvis I er ugifte og søger en evig partner, vil jeres ønske om at være en »del af Israel« hjælpe jer til at vælge, hvem I skal date og hvordan.
Hvis I er gift med en partner, der har brudt sin pagt, vil jeres villighed til at lade Gud råde i jeres liv gøre det muligt, at jeres pagt med Gud forbliver intakt. Frelseren vil hele jeres knuste hjerte. Himlene vil åbne sig, når I søger at vide, hvordan I skal gå fremad. I behøver ikke at flakke omkring eller forundres.
Hvis I har oprigtige spørgsmål om evangeliet eller Kirken, vil I, når I lader Gud råde, blive ledt til at finde og forstå de absolutte, evige sandheder, der vil vejlede og hjælpe jer til at stå fast på pagtsstien.
Når I står over for fristelse – selv hvis fristelsen kommer, når I er udmattede eller føler jer ensomme eller misforstået – så forestil jer det mod, I kan mønstre, når I vælger at lade Gud råde i jeres liv, og når I bønfalder ham om at styrke jer.
Når jeres største ønske er at lade Gud råde, at være en del af Israel, bliver så mange beslutninger lettere. Så mange problemer bliver ligegyldige! I ved bedst selv, hvordan I passer på jer selv. I ved, hvad I skal se og læse, hvor I skal tilbringe jeres tid, og hvem I skal omgås med. I ved, hvad I ønsker at opnå. I ved, hvilken slags person I ønsker at blive.«11
Bemærk hvordan mange afgørende beslutninger og livserfaringer kan påvirkes af princippet om at være villig til at lade Gud råde: Dating og ægteskab, evangeliske spørgsmål og bekymringer, fristelse, personlig pleje, hvad vi ser og læser, hvor vi tilbringer vores tid, hvem vi omgås med og meget, meget mere. Præsident Nelsons inspirerede spørgsmål fremhæver et enkelt princip, der vejleder os i alle aspekter i vores liv og gør os i stand til at styre os selv.
Et meget lille ror
Da Joseph Smith sad fængslet i Liberty, skrev han instruktionsbreve til Kirkens medlemmer og ledere og mindede dem om, at »et meget stort skib under et uvejr drager meget stor nytte af et meget lille ror ved at blive holdt op mod vinden og bølgerne.«12
Et ror er et rat eller en styrepind og det tilknyttede udstyr til at styre et skib eller en båd. Og »at blive holdt op mod vinden og bølgerne« betyder at vende et skib, så det bevarer sin balance og ikke kæntrer under en storm.
Evangeliske principper er for mig og jer det, et ror er for et skib. Korrekte principper gør os i stand til at finde vores vej og stå fast, standhaftigt og urokkeligt, så vi ikke mister vores balance og falder i de sidste dages rasende storme med mørke og forvirring.
Vi er blevet velsignet i overflod ved denne generalkonference til at lære om evige principper af Herrens bemyndigede tjenere. Nu er det vores personlige ansvar at styre os selv i henhold til de sandheder, som de har vidnet om.13
Vidnesbyrd
Præsident Ezra Taft Benson sagde: »I de næste seks måneder bør jeres konferenceudgave af [Liahona] stå ved siden af jeres standardværker og blive benyttet lige så ofte.«14
Med hele min sjæls kraft indbyder jeg os alle til at lære, efterleve og elske retfærdighedens principper. Kun evangeliets sandheder kan gøre os i stand til at »med glæde gøre alt, hvad der står i vor magt« for at trænge fremad på pagtsstien og »se Guds frelse, og så hans arm kan blive åbenbaret.«15
Jeg ved, at Jesu Kristi evangeliums lære og principper er de grundlæggende kilder til vejledning for vores liv og til varig glæde i livet og evigheden. Og på denne herlige påskesøndag bærer jeg med glæde vidnesbyrd om, at vor levende Frelser er kilden, hvorfra disse sandheder flyder. Det vidner jeg om i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.