Generalkonference
Dette er vor tid!
Aprilkonferencen 2021


Dette er vor tid!

Gud har sendt os lige hertil, lige nu på dette afgørende tidspunkt i historien.

I 1978 stod jeg på en fodboldbane i et pakket stadion med 65.000 fans. Foran mig stod nogle meget store modstandere, der så ud som om, at de ønskede at flå hovedet af mig. Det var min første kamp som ny quarterback i the National Football League, og vi spillede mod de regerende Super Bowl-mestre. For at være helt ærlig tvivlede jeg på, om jeg var god nok til at være på banen. Jeg trådte tilbage for at kaste i mit første forsøg, og da jeg slap bolden, blev jeg ramt hårdere, end jeg nogensinde før var blevet ramt. I det øjeblik, hvor jeg lå under et bjerg af tunge sportsmænd, anede jeg ikke, hvad jeg lavede der. Jeg skulle træffe et valg. Ville jeg lade min tvivl få overtaget, eller kunne jeg finde mod og kræfter til at rejse mig og fortsætte?

Billede
Det første kast

Associated Press

På det tidspunkt indså jeg ikke, at denne oplevelse skulle forberede mig på fremtidige muligheder. Jeg var nødt til at lære, at jeg kunne være stærk og modig i svære situationer.

En football-kamp er måske ikke nær så vigtig som de udfordringer, I vil møde. I de fleste tilfælde vil der ikke være et helt stadion af folk, der ser med. Men jeres tapre valg vil få evig betydning.

Vi føler os måske ikke altid klar til udfordringen. Men vor himmelske Fader ser os som frygtløse bygningsarbejdere i hans rige. Det er derfor, han har sendt os hertil på denne mest afgørende tid i verdens historie. Dette er vor tid!

Lyt til, hvad præsident Russell M. Nelson sagde kort tid efter, at han var blevet præsident for Kirken: »Vor Frelser og Forløser, Jesus Kristus, vil udføre noget af sit mægtigste arbejde fra nu af og frem til, han kommer igen. Vi vil se mirakuløse tegn på, at Gud Faderen og hans elskede Søn, Jesus Kristus, præsiderer over jorden i stor [magt] og herlighed« (»Åbenbaring for Kirken, åbenbaring for vores livLiahona, maj 2018, s. 96).

Mægtigste arbejde? Mirakuløse tegn? Hvordan vil det tage sig ud? Hvilken rolle vil vi spille, og hvordan ved vi, hvad vi skal gøre? Jeg kender ikke alle svarene, men jeg ved, at Herren har brug for, at vi bliver klar! Værdig udøvelse af præstedømmekraft har aldrig været mere vigtigt.

Tror vi på Guds profet? Kan vi finde og opfylde formålet med, at vi er her? Ja, vi kan, og ja, det må vi gøre, for dette er vor tid!

Når vi hører historier om de af Guds mægtige tjenere, der er gået forud for os – som Moses, Maria, Moroni, Ester, Joseph og mange andre – virker de alle større end livet selv. Men de var ikke så meget anderledes end os. De var almindelige mennesker med deres udfordringer. De satte deres lid til Herren De traf de rette valg i de afgørende øjeblikke. Og med tro på Jesus Kristus udførte de det arbejde, der var krævet af dem på deres tid.

Billede
Profeten Josva

Goodsalt

Tænk på helten Josva i Det Gamle Testamente. Han fulgte med hengivenhed Moses, en af historiens største ledere. Da Moses gik bort, blev det Josvas tid. Han skulle føre Israels børn ind i det forjættede land. Hvordan skulle han gøre det? Josva var født og vokset op som slave i Egypten. Han havde ingen håndbog eller vejledningsvideoer til at hjælpe sig. Han havde ikke engang en smartphone! Men han havde dette løfte fra Herren:

»Ligesom jeg var med Moses, vil jeg være med dig; jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.

Vær modig og stærk« (Jos 1:5-6).

Da jeg var en ny og uerfaren halvfjerdser, blev jeg ringet op fra Det Første Præsidentskabs kontor i en akut sag, hvor jeg blev spurgt, om jeg ville repræsentere profeten og besøge en ung mand på hospitalet – med det samme. Den unge mand hed Zach. Han forberedte sig på at tage på mission, men havde været udsat for en ulykke og var kommet alvorligt til skade.

Da jeg kørte hen til hospitalet, for tankerne igennem mit sind. Ude og repræsentere profeten – seriøst? Hvad ventede der mig? Hvordan skulle jeg hjælpe den unge mand? Havde jeg tro nok? Inderlige bønner og en viden om, at jeg havde præstedømmets hellige myndighed blev mit holdepunkt.

Da jeg ankom, lå Zach i en hospitalsseng. Der stod en portør rede til at køre ham ind på operationsstuen, så lægerne kunne lette trykket på hans hjerne. Jeg så på hans tårevædede mor og frygtramte unge ven, der stod i nærheden, og jeg vidste, at Zach havde brug for en præstedømmevelsignelse. Hans ven havde næsten lige modtaget Det Melkisedekske Præstedømme, så jeg bad ham om at bistå mig. Jeg følte præstedømmets kraft, da vi ydmygt gav Zach en velsignelse. Så blev han hurtigt kørt ind til operation, og en fred bekræftede, at Frelseren ville håndtere tingene i al sin visdom.

Det lægefaglige personale tog et sidste røntgenbillede, inden de skulle skære i ham. De opdagede til deres forbløffelse, at det ikke var nødvendigt at operere.

Efter langvarige behandlinger lærte Zach at gå og tale igen. Han tjente med succes som missionær og har nu stiftet en smuk familie.

Det går selvfølgelig ikke altid sådan. Jeg har givet andre præstedømmevelsignelser med lige så stor tro, hvor Herren ikke velsignede med fuld helbredelse i dette liv. Vi stoler på hans mål og lader resultatet være op til ham. Vi kan ikke altid vælge udfaldet af vores handlinger, men vi kan vælge at være rede til at handle.

I bliver måske aldrig bedt af Det Første Præsidentskab om repræsentere dem i en livstruende situation. Men vi bliver alle kaldet til at gøre noget livsændrende som repræsentanter for Herren. Han vil ikke svigte os. Dette er vor tid!

Peter, Frelserens seniorapostel, var ude på havet, da han så Kristus komme gående på vandet. Han ønskede at slutte sig til ham, og Frelseren sagde: »Kom.« Modigt og mirakuløst forlod Peter den trygge båd og begyndte at gå mod Frelseren. Men så blev Peter opmærksom på den stærke storm, og hans tro svigtede. Han »blev … bange, og han begyndte at synke og råbte: ›Herre, frels mig!‹ Straks rakte Jesus hånden ud og greb fat i ham«. (Se Matt 14:22-33).

Billede
Jesus rækker ud

Når livets storme raser omkring os, hvad har vi så fokus på? Husk, at der altid er en pålidelig kilde til styrke og mod. Jesus står med åbne arme, akkurat som han rakte hånden ud til Peter. Når vi rækker ud mod ham, vil han kærligt redde os. Vi er hans. Han har sagt: »Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min« (Es 43:1). Han vil råde i jeres liv, hvis I lader ham. Det er jeres valg. (Se Russell M. Nelson, »Lad Gud råde«, Liahona, nov. 2020, s. 92-95).

Hen mod slutningen af sit liv gav Josva sit folk denne opfordring: »Vælg i dag, om I vil tjene de guder, jeres fædre dyrkede … Jeg og mit hus vil tjene Herren« (Jos 24:15). På grund af de valg, Josva traf om at tjene Herren, blev han en stor leder på sin tid. Mine kære venner, dette er vor tid! Og de valg, vi træffer, afgør jeres skæbne (se Thomas S. Monson, »Decisions Determine Destiny«, foredrag på BYU, 6. nov. 2005, speeches.byu.edu).

Da jeg tjente som biskop, havde vi et motto i vores menighed: Gode valg er lykke – for evigt. De unge mødte mig på gangen og sagde: »Biskop, jeg træffer gode valg!« Det er en biskops drøm!

Hvad mener vi med »gode valg«? Jesus blev engang spurgt: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han svarede:

»›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹

Det er det største og det første bud.

Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv‹« (Matt 22:36-39).

Jeg ved ikke med jer, men når jeg læser disse to store bud, aner jeg et tredje implicit bud, elsk dig selv.

Har I nogensinde tænkt på det med at elske sig selv om et bud? Kan vi virkelig elske Gud og hans børn, hvis vi ikke elsker os selv?

En vis leder rådgav for nylig en mand, der prøvede at overvinde flere års destruktive valg. Manden følte sig skamfuld og tvivlede på, at han var værdig til at blive elsket af nogen.

Hans leder sagde til ham: »Herren kender dig, elsker dig og er meget tilfreds med dig og de modige skridt, du tager.« Men så tilføjede han: »Du er nødt til at høre befalingen om at elske dig selv, så du kan føle Guds og andre menneskers kærlighed.«

Da denne gode bror hørte det råd, så han livet med nye øjne. Han sagde senere: »Jeg har brugt hele mit liv på at finde fred og accept. Jeg har ledt mange forkerte steder. Det er kun i vor himmelske Faders og Frelserens kærlighed, jeg kan finde trøst. Jeg ved, at de ønsker, at jeg skal elske mig selv, det er i virkeligheden den eneste måde, at jeg kan føle deres kærlighed til mig på.«.

Vor himmelske Fader ønsker, at vi elsker os selv – ikke at vi bliver hovmodige eller selvcentrerede, men at vi ser os selv, som han ser os: Vi er hans elskede børn. Når denne sandhed synker dybt ind i vores hjerte, vil vores kærlighed til Gud vokse. Når vi ser os selv med oprigtig respekt, vil vores hjerte åbnes for også at behandle andre sådan. Jo mere vi indser vores guddommelige værd, jo bedre forstår vi denne guddommelige sandhed: At Gud har sendt os lige her, lige nu, i denne skelsættende tid i historien, så vi kan gøre det bedst mulige gode med de talenter og gaver, vi har. Dette er vor tid! (se Russell M. Nelson, »Bliv sande borgere i tusindårsriget«, verdensomspændende foredrag til unge voksne, 10. jan. 2016, broadcasts.ChurchofJesusChrist.org).

Joseph Smith sagde, at enhver profet i enhver tidsalder »har med frydefuld forventning set hen til den tid, vi lever i, og opfyldt af himmelske og glade forventninger har de sunget, skrevet og profeteret om denne vor dag … Vi er det begunstigede folk, som Gud har udvalgt til at frembringe de sidste dages herlighed« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 184).

Når I møder jeres daglige udfordringer, så husk på dette løfte fra ældste Jeffrey R. Holland: »Der hviler så meget på vores skuldre, men det vil blive en herlig og succesrig oplevelse … Sejren i denne sidste dyst, er allerede blevet proklameret. Sejren står allerede beskrevet i optegnelserne … skrifterne!« (»Be Not Afraid, Only Believe«, tale til CES-lærere, 6. feb. 2015, broadcasts.ChurchofJesusChrist.org).

Må jeg i denne smukke påskeweekend komme med en opfordring til, at vi alle beder for indse og favne vores individuelle rolle, når vi forbereder os på den herlige dag, hvor Frelseren kommer igen. Herren elsker os mere, end vi kan fatte, og han vil besvare vores bønner! Uanset om vi måtte befinde os på en fodboldbane, en hospitalsstue eller et andet sted, kan vi være en vigtig del af den begivenhed – for dette er vor tid! I Jesu Kristi navn. Amen.