Generalkonference
Velkomstbudskab
Aprilkonferencen 2021


Velkomstbudskab

Velkommen til generalkonference og til privilegiet at høre Herrens røst.

Mine kære brødre, søstre og venner over hele verden, jeg byder personligt velkommen til denne generalkonference. Vi samles som en stor, global familie, som ønsker at tilbede vor Herre og Frelser, Jesus Kristus. Tak, for at være med.

Det forløbne år har været lige til rekordbøgerne. Vi har utvivlsomt alle lært noget, som vi ikke vidste tidligere. Nogle lektier, som jeg kendte før, er blevet skrevet i mit hjerte på nye og lærerige måder.

Jeg ved for eksempel helt sikkert, at Herren leder sin kirkes anliggender. Han sagde: »Jeg vil vise [jer], at jeg er i stand til at udføre mit eget værk.«1

Ofte har mine rådgivere og jeg set til gennem tårefyldte øjne, når Herren har grebet ind i ekstremt udfordrende situationer, når vi har gjort vores bedste og ikke kunne gøre mere. Vi står virkelig helt forbløffede.

Jeg forstår også bedre nu, hvad Herren mente, da han sagde: »Se, jeg vil fremskynde mit værk, når tiden er inde.«2 Igen og igen har jeg frydet mig, når han har angivet og udført fremskyndelsen af sit værk – selv midt i en global pandemi.

Mine kære brødre og søstre, Kirkens styrke ligger i dens medlemmers indsats og stadigt voksende vidnesbyrd. Vidnesbyrd næres bedst i hjemmet. I det forløbne år har mange af jer dramatisk øget jeres studium af evangeliet i jeres hjem. Jeg takker jer, og jeres børn vil takke jer.

Det enorme projekt med at renovere templet i Salt Lake City fortsætter. Fra mit kontor kan jeg fra første række se arbejdet, der foregår på Tempelpladsen.

Billede
Byggeri på Tempelpladsen

Når jeg har set arbejderne fjerne gamle trærødder, vandrør, elkabler og en lækkende fontæne, har jeg tænkt over behovet hos hver eneste af os til, med Frelserens hjælp, at fjerne det gamle affald i vores tilværelse.

Jesu Kristi evangelium er omvendelsens evangelium.3 På grund af Frelserens forsoning giver hans evangelium en opfordring til hele tiden at forandre os, udvikle os og blive mere rene. Det er et evangelium af håb, helbredelse og fremgang. Dermed er evangeliet et budskab om glæde! Vores ånder fryder os ved hvert eneste lille skridt fremad, som vi tager.

En del af Israels indsamling, og en meget vigtig del, er forandringen for os som folk til at være værdige og villige til at bidrage til at forberede verden på Herrens andet komme.

Når vi lytter til talerne, som er blevet forberedt omhyggeligt af vores ledere under Helligåndens vejledning, opfordrer jeg jer til at bede for at identificere det affald, som I bør fjerne fra jeres liv, så I kan blive mere værdige.

Jeg elsker jer, mine kære brødre og søstre, og vidner om, at vor himmelske Fader og hans elskede Søn kender og elsker jer personligt. De står klar til at hjælpe jer i hvert eneste skridt fremad, I tager. Velkommen til generalkonference og til privilegiet at høre Herrens røst. I Jesu Kristi navn. Amen.