Hvorfor pagtsstien
Fordelen ved pagtsstien er enestående og af evig betydning.
Præsident Russell M. Nelson har i hele sin tjenestegerning studeret og undervist om Guds pagter med sine børn. Han er selv et lysende eksempel på en person, der går på pagtsstien. I sin første udtalelse som Kirkens præsident sagde han:
»Jeres forpligtelse til at følge Frelseren ved at indgå pagter med ham og derefter holde disse pagter vil åbne døren til enhver åndelig velsignelse og ethvert privilegium, der er tilgængeligt for mænd, kvinder og børn overalt …
Templets ordinancer og de pagter, I indgår der, er afgørende for at styrke jeres liv, jeres ægteskab og familie og jeres evne til at modstå modstanderens angreb. Jeres tilbedelse i templet og jeres tjeneste der for jeres forfædre vil velsigne jer med øget personlig åbenbaring og fred og vil styrke jeres forpligtelse om at blive på pagtens sti.«1
Hvad er pagtsstien? Det er den eneste sti, der fører til Guds celestiale rige. Vi træder ind på stien ved dåbens port og derfra trænger vi »frem med standhaftighed i Kristus og [har] et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker [de to store bud] … til enden«.2 Undervejs på pagtens sti (som for øvrigt fortsætter efter livet på jorden) modtager vi alle de ordinancer og pagter, som vedrører frelse og ophøjelse.
Vores overordnede pagtsforpligtelse er at gøre Guds vilje »og at være lydige mod hans befalinger i alt, hvad han vil befale os«.3 At følge principperne og buddene i Jesu Kristi evangelium dag efter dag er den lykkeligste og mest tilfredsstillende kurs i livet. Blandt andet undgår man en masse problemer og ærgrelser. Lad mig bruge en sportsanalogi. I tennis er der noget, der kaldes uprovokerede fejl. Det er fx at skyde en bold ind i nettet eller lave dobbeltfejl i serven. Uprovokerede fejl betragtes som et resultat af en spillers bommert snarere end at være forårsaget af modstanderens dygtighed.
Alt for ofte er vores problemer eller udfordringer selvforskyldte, resultatet af dårlige valg, eller vi kan kalde det resultatet af »uprovokerede fejl.« Når vi ihærdigt følger pagtsstien, undgår vi helt naturligt mange »uprovokerede fejl.« Vi går udenom forskellige former for afhængighed. Vi falder ikke ned i grøften med uærlig opførsel. Vi krydser afgrunden af umoral og utroskab. Vi går udenom folk og ting, der, selv om det er populært, vil sætte vores fysiske og åndelige velbefindende på spil. Vi undgår valg, der skader eller er til ulempe for andre og erhverver i stedet selvdisciplin og tjeneste som gode vaner.4
Ældste J. Golden Kimball siges at have sagt: »Jeg har måske ikke altid gået på den lige og snævre, men jeg forsøger at krydse den, så ofte jeg kan.«5 Jeg er overbevist om, at bror Kimball i et mere alvorligt øjeblik ville være enig i, at det at blive på pagtsstien, ikke blot krydse den, er vores største håb for at undgå den undgåelige elendighed på den ene side og håndtere livets uundgåelige ulykker på den anden.
Nogle kunne sige: »Jeg kan træffe gode valg med eller uden dåb; jeg behøver ikke pagter for at være en hæderlig og succesfuld person.« Der er virkelig mange, som, selv om de ikke selv er på pagtens sti, handler på en måde, der afspejler valg og bidrag fra dem, der er på stien. Så kan I måske sige, at de høster velsignelserne ved at følge en »pagts-lignende« sti. Hvad er da fordelen ved pagtsstien?
Faktisk er fordelen enestående og af evig betydning. Den omfatter kernen af vores lydighed, karakteren af Guds forpligtelse over for os, den guddommelige hjælp vi modtager, de velsignelser, der er knyttet til vores indsamling som et pagtsfolk og det vigtigste, vores evige arv.
Forpligtet lydighed
Det første er kernen af vores lydighed over for Gud. Det er mere end blot have gode hensigter, vi forpligter os højtideligt til at efterleve hvert ord, der udgår fra Guds mund. I dette følger vi Jesu Kristi eksempel, der, ved at blive døbt »viser … menneskenes børn, at han hvad kødet angår ydmyger sig for Faderen og bevidner for Faderen, at han ville være lydig mod ham ved at holde hans befalinger.«6
Med pagter prøver vi at gøre mere end blot at undgå fejl og være kloge i vores beslutninger. Vi føler os ansvarlige over for Gud for vores valg og vores liv. Vi påtager os Kristi navn. Vi er fokuseret på Kristus – på at være tapre i vidnesbyrdet om Jesus og på at udvikle Kristi karakter.
Med pagter slår lydighed mod evangeliske principper rod i selve vores sjæl. Jeg kender et par, hvor hustruen, da de blev gift, ikke var aktiv i Kirken, og manden havde aldrig været medlem af Kirken. Jeg vil kalde dem Mary og John, altså ikke deres rigtige navne. Da der kom børn, følte Mary et stærkt behov for at opdrage dem, som der står i skriften i »Herrens tugt og formaning.«7 John støttede det. Mary ydede nogle vigtige ofre for at gå hjemme for konsekvent at undervise i evangeliet. Hun sikrede, at familien fuldt ud nød godt af gudstjenester og aktivitet i Kirken. Mary og John blev eksemplariske forældre, og deres børn (alle energiske drenge) voksede op i troen og i hengivenhed over for evangeliske principper og standarder.
Johns forældre, drengenes bedsteforældre, var glade for deres børnebørns sunde liv og præstationer, men på grund af en eller anden modvilje mod Kirken, ønskede de udelukkende at give Johns og Marys evner som forældre æren for dette. Selv om John ikke var medlem af Kirken, accepterede han ikke uden videre denne vurdering. Han insisterede på, at de så frugterne af evangelisk undervisning – det, hans sønner oplevede i kirken, og også det, der skete i hjemmet.
John blev selv påvirket af Ånden, sin hustrus kærlighed og eksempel og af sine sønners opfordringer. Med tiden blev han døbt til stor glæde for menighedens medlemmer og venner.
Selv om livet ikke har været uden udfordringer for John og Mary og deres sønner, bekræfter de af hele deres hjerte, at det faktisk var evangeliets pagt, der er årsagen til deres velsignelser. De har set Herrens ord til Jeremias blive opfyldt i deres børns liv og i deres eget: »Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.«8
Knyttet til Gud
Et andet enestående aspekt ved pagtens sti er vores forhold til Guddommen. De pagter, som Gud tilbyder sine børn, gør mere end at vejlede os. De binder os til ham, og knyttet til ham kan vi overvinde alt.9
Jeg læste engang en artikel, skrevet af en dårligt informeret avisjournalist, som forklarede, at vi udfører dåb for de døde ved at nedsænke ruller af mikrofilm i vand. Så bliver alle dem, hvis navne fremgår af mikrofilmen, betragtet som døbt. Den fremgangsmåde ville være effektiv, men den ignorerer den uendelige værdi af hver enkelt sjæl og den kritiske betydning af en personlig pagt med Gud.
»[Jesus] sagde … Gå I ind ad den snævre port; for snæver er den port, og trang er den vej, som fører til livet, og få er de, som finder den.«10 Symbolsk sagt er den port så smal, at den kun tillader en ad gangen at komme ind. Hver enkelt forpligter sig individuelt over for Gud, og til gengæld modtager denne en personlig pagt med Gud, ved navn, som han eller hun fuldstændig kan stole på i både tid og evighed. Med ordinancer og pagter »tilkendegives guddommelighedens kraft« i vores liv.11
Guddommelig hjælp
Dette fører os til overvejelsen af en tredje særlig velsignelse ved pagtsstien. Gud tilvejebringer en næsten ufattelig gave til at hjælpe pagtsmagere til at blive pagtsholdere: Helligåndsgaven. Denne gave er retten til konstant ledsagelse, beskyttelse og vejledning fra Helligånden.12 Helligånden er også kendt som Talsmanden og »fylder dem med håb og fuldkommen kærlighed«.13 Han »ved alt og aflægger vidnesbyrd om Faderen og om Sønnen«,14 hvis vidner vi forpligter os til at være.15
På pagtsstien finder vi også de afgørende velsignelser tilgivelse og renselse fra synd. Det er en hjælp, der kun kan komme gennem guddommelig nåde, administreret af Helligånden. »Se, dette er befalingen,« sagde Herren, »omvend jer, alle I jordens ender, og kom til mig, og bliv døbt i mit navn, så I må blive helliggjort ved modtagelsen af Helligånden, så I må stå uplettede for mig på den yderste dag.«16
Samles med pagtsfolket
For det fjerde finder de, der følger pagtens sti, enestående velsignelser i forskellige guddommeligt udpegede indsamlinger. Profetier om en bogstavelig indsamling af Israels længe fordrevne stammer til deres arvelande nævnes overalt i skrifterne.17 Opfyldelsen af disse profetier og løfter er nu undervejs med indsamlingen af pagtsfolket i Kirken, Guds rige på jorden. Præsident Nelson forklarede: »Når vi taler om indsamlingen, taler vi om denne grundlæggende sandhed: Alle vor himmelske Faders børn … fortjener at høre budskabet om Jesu Kristi gengivne evangelium.«18
Herren befaler medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige: »Rejs jer, og lad jeres lys skinne, så jeres lys må blive et banner for folkeslagene … at de samler sig i Zions land og i hendes stave, må tjene som forsvar og som tilflugt fra uvejret og fra vreden, når den ufortyndet skal udøses over hele jorden.«19
Der er også en ugentlig forsamling af pagtsfolket til bønnens hus på Herrens dag, så vi »mere fuldstændigt kan holde [os] uplettet af verden«.20 Det er en forsamling, hvor man nyder nadverens brød og vand til erindring om Jesu Kristi forsoning og en tid »for at faste og for at bede og for at tale, den ene med den anden, om [vores] sjæls velfærd.«21 Som teenager var jeg det eneste medlem af Kirken i min skoleårgang. Jeg nød at være sammen med mange gode venner i skolen, alligevel bemærkede jeg, at jeg var meget afhængig af forsamlingen hver søndag for at blive opfrisket og fornyet åndeligt, ja, tilmed også fysisk. Hvor har vi tydeligt mærket manglen på dette regelmæssige pagtsmøde i den nuværende pandemi, og hvor ser vi ivrigt frem til den tid, hvor vi igen kan komme sammen ligesom før.
Pagtsfolket samles også i templet, Herrens hus, for at modtage de ordinancer, velsignelser og den åbenbaring, som kun er tilgængelig der. Profeten Joseph Smith sagde: »Hvad var hensigten med at indsamle … Guds folk i nogen tidsalder? … Hovedformålet var at bygge et hus til Herren, hvorved han kunne åbenbare sit folk sit hus’ ordinancer og sit riges herligheder og lære folket frelsens vej. For der er visse ordinancer og principper, som, når de læres og praktiseres, må udføres på et sted eller i et hus, der er bygget til dette formål.«22
Arve pagtsløfter
Endelig er det i sidste ende kun ved at følge pagtsstien, at vi arver Abrahams, Isaks og Jakobs velsignelser, de højeste velsignelser for frelse og ophøjelse, som kun Gud kan give.23
Henvisninger i skriften til pagtsfolket betyder ofte bogstavelige efterkommere af Abraham eller »Israels hus«. Men pagtsfolket omfatter også alle, som modtager Jesu Kristi evangelium.24 Paulus forklarede:
»Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus …
og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.«25
De, som er loyale over for deres pagter, »skal komme frem i de retfærdiges opstandelse.«26 De er »gjort fuldkomne ved Jesus, den nye pagts formidler … Disse er dem, hvis legemer er celestiale, hvis herlighed er som solens, ja, Guds herlighed, han, der er den højeste af alle.«27 »Derfor er alt deres, det være sig liv eller død eller det nuværende eller det tilkommende, alt er deres, og de er Kristi, og Kristus er Guds.«28
Lad os følge profetens kald om at blive på pagtens sti. Nefi så os og vore dage og skrev: »Jeg, Nefi, så Guds lams kraft, at den kom ned over de hellige i Lammets kirke og over Herrens pagtsfolk, som var spredt over hele jordens overflade, og de blev udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed.«29
Med Nefi siger jeg: »Min sjæl fryder sig også ved Herrens pagter«.30 På denne påskesøndag bærer jeg vidnesbyrd om Jesus Kristus, hvis opstandelse er vores håb, og den vished om alt, der er lovet på og for enden af pagtsstien. I Jesu Kristi navn. Amen.