Hjørnestenskurser
Lektion 27, Lærerens hæfte: Tro, håb og næstekærlighed


»Lektion 27, Lærerens hæfte: Tro, håb og næstekærlighed«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2021

»Lektion 27, Lærerens hæfte«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog, Lærerens hæfte

Lektion 27, Lærerens hæfte

Tro, håb og næstekærlighed

Præsident Dieter F. Uchtdorf, tidligere rådgiver i Det Første Præsidentskab, har lært os, at »tro, håb og kærlighed komplementerer hinanden, og når den ene øges, gør de andre det også« (»Håbets uendelige kraft«, Liahona, nov. 2008, s. 23). I denne lektion kommer eleverne til at sætte ord på, hvordan de udvikler og forstærker deres tro og håb på Frelseren Jesus Kristus og hans evangelium. De vil også blive i stand til at identificere, hvad de kan gøre for bedre at udvikle den kristuslignende egenskab næstekærlighed.

Forslag til undervisningen

Gør vores undervisning og læring bedre

Anvend passende afveksling. Brug forskellige undervisningsmetoder til at forbedre elevernes læringsoplevelse. Det kan være spørgsmål, drøftelser i klassen, historier, skriveøvelser, eksempler fra det virkelige liv, passende humor, genstande, billeder, citater, gruppearbejde, lærerpræsentationer og tavle- eller videopræsentationer. Husk altid på, at undervisningsmetoder er midler til at lære bedre og bør ikke blive et mål i sig selv. (Se også Evangelisk undervisning og læring: En håndbog for lærere og ledere i seminar og institut, 2012, s. 66).

Mormon underviser i sammenhængen mellem tro og håb.

Vis følgende billede af et flerfarvet reb og stablede klodser. Forklar, at de forskellige farver på disse genstande repræsenterer tro, håb og næstekærlighed.

reb og klodser
  • Hvordan kan tro, håb og næstekærlighed svare mere til sammenvævede rebstrenge end klodser, der er stablet oven på hinanden?

Vis følgende udtalelse af ældste Chi Hong (Sam) Wong fra De Halvfjerds:

Ældste Chi Hong (Sam) Wong

Tro, håb og næstekærlighed … [er] tvundet ind i hinanden. Vi bliver ikke færdige med at opbygge tro, for dernæst at få håb og så til sidste tilegne os næstekærlighed. De arbejder og hænger sammen. Og når de tvindes sammen, virker de samlet i udformningen af vores karakter og vidnesbyrd. (»Tro, håb og næstekærlighed er sammentvundne dyder«, Liahona, dec. 2016, s. 44)

Lad eleverne læse Moroni 7:33, 38, 40-43 og være opmærksomme på, hvad disse vers lærer os om forbindelsen mellem tro og håb.

  • Hvad kan vi lære af disse vers om sammenhængen mellem tro og håb? (Eleverne kan finde frem til flere sandheder, blandt andet følgende: Når vi udvikler tro på Jesus Kristus, opnår vi håb om, at vi kan blive oprejst til evigt liv gennem hans forsoning og opstandelse).

  • Hvorfor er håb så tæt forbundet med tro og tillid til Jesu Kristi forsoning og opstandelse?

Giv eleverne mulighed for at gennemgå udtalelsen af præsident M. Russell Ballard i afsnit 1 af forberedelsesmaterialet.

  • Kan I komme på eksempler, I har set, der gengiver de sandheder, som præsident Ballard har lært os om?

Overvej et dele følgende stykke fra et brev, der blev sendt til præsident Russell M. Nelson fra en ven, som kæmpede med et personligt problem:

»Den følelse af skyld og fiasko, som jeg oplever, gør det næsten umuligt for mig at omvende mig. Jeg mister min tro. Først kom synden; derefter fulgte tvivlen …

Min smertefulde ubeslutsomhed, min tøvende facon, min manglende retning, min paralyserede handlekraft, min mangel på selvtillid har været årsag til lidelse og depression. Min familie, min fremtid og min tro er på spil. Jeg mister håbet.« (»A More Excellent Hope«, Ensign, feb. 1997, s. 60)

Tilskynd eleverne til at gennemgå Eter 12:4, 32 og udtalelsen af ældste Uchtdorf i afsnit 2 af forberedelsesmaterialet, og drøft, hvad dette brevs forfatter kunne gøre for at genvinde håb.

  • Hvad har været den største hjælp til at gøre håb til en mere aktiv del af jeres daglige liv?

  • Hvilke ændringer føler I jer inspireret til at lave for at forbedre jeres evne til at opleve håb, ud fra det I har lært om og følt under denne lektion? (Det kan være en god idé at give eleverne tid til at nedskrive deres tanker og følelser).

Mormon lærer os om vigtigheden af at søge næstekærlighedens gave.

Stil eleverne følgende spørgsmål:

  • Hvordan ville I med udgangspunkt i jeres studium og egen erfaring forklare, hvad næstekærlighed er?

Bed eleverne om at læse Moroni 7:43-44, 48, og spørg dem:

  • Hvordan tror I, at tro og håb på Jesus Kristus er forbundet med næstekærlighedens gave?

  • Hvad rådede Mormon os til at gøre, hvis vi virkeligt ønsker næstekærlighedens gave? (Hjælp eleverne med at finde frem til et princip, der ligner følgende: Hvis vi beder af hele hjertets styrke og følger Jesus Kristus, kan vi blive fyldt med næstekærlighed).

Overvej at give eleverne nogle minutter til at tænke på nogle situationer, hvor de har bedt om hjælp til at have næstekærlighed, og hvad der skete.

Giv eleverne mulighed for at danne mindre grupper, og giv hver gruppe følgende uddelingsark.

Eksempler på næstekærlighed i hverdagen

Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog, Lærerens hæfte – Lektion 27

Prøv som gruppe at få en mere dyb forståelse af næstekærlighed ved at færdiggøre en eller to af følgende aktiviteter:

  1. Læs Moroni 7:45-47, og find ord eller tekstdele, som beskriver næstekærlighed. Derefter skiftes I til at færdiggøre følgende spørgsmål: »Hvordan ser næstekærlighed ud, når …« (for eksempel: »Hvordan ser næstekærlighed ud, når man er uenig med en? Når nogle har såret en?«) Brug lærdommene i Moroni 7:45-47 til at svare på de spørgsmål, som I kommer frem til.

  2. Læs udtalelsen af præsident Jean B. Bingham i afsnit 3 af forberedelsesmaterialet, og del eksempler på, hvordan Jesus Kristus er »det fuldkomne eksempel på næstekærlighed« (»Jeg vil bringe evangeliets lys ind i mit hjem«, Liahona, nov. 2016, s. 6). Når I drøfter forskellige eksempler, kan I overveje at stille hinanden spørgsmål, som kan hjælpe jer med at anvende det, I har lært fra Frelserens eksempel.

  3. Læs udtalelsen af præsident Thomas S. Monson i afsnit 3 af forberedelsesmaterialet, og del eksempler på næstekærlighed, som I har været vidne til, at jeres bekendte har oplevet. Drøft, hvad disse eksempler lærer os om næstekærlighed, og hvordan disse eksempler kan hjælpe os med at blive mere kristuslignende i hverdagen.

Eksempler på næstekærlighed i hverdagen

uddelingsark

Bed efter et passende tidsrum nogle enkelte elever om at dele det, de har lært i deres grupper.

Vis følgende spørgsmål, og bed eleverne om at vælge det spørgsmål, som de føler er mest relevant for deres nuværende situation. Tilskynd eleverne til at skrive de følelser ned, de måtte have, eller indtryk, som de får.

  • Hvem har brug for at føle Frelserens kærlighed gennem mig? Hvad kan jeg gøre for at hjælpe denne person til at føle hans kærlighed?

  • Hvordan er jeg blevet velsignet af en anden persons kristuslignende ord eller handlinger?

  • Hvornår har kristuslignende kærlighed bragt mig tættere på Jesus Kristus og vor himmelske Fader?

  • Hvad gør eller gør jeg ikke i øjeblikket, som forhindrer mig i at søge (eller opnå) næstekærlighedens gave?

Anspor eleverne til at opstille et mål for, hvordan de kan arbejde for at opnå de kristuslignende egenskaber tro, håb og næstekærlighed, så de kan blive mere som Jesus Kristus.

Til næste gang

Bed eleverne om at komme forberedt til næste lektion til at tale om, hvordan Mormons Bog fører folk til Jesus Kristus. Giv eleverne opmuntring til at tænke over, hvilke oplevelser de har haft med Mormons Bog i løbet at dette undervisningsforløb, som har styrket deres vidnesbyrd og forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus.