»Lektion 21, Lærerens hæfte: Overvind stolthed«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog, Lærerens hæfte, 2021
»Lektion 21, Lærerens hæfte«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog, Lærerens hæfte
Lektion 21, Lærerens hæfte
Overvind stolthed
Synden stolthed er et stort tema i Mormons Bog. Perioder med retfærdighed og fremgang bliver ofte efterfulgt af perioder med stolthed og ugudelighed. Denne lektion vil hjælpe eleverne til identificere tegn på stolthed hos dem selv. Eleverne kommer også til at overveje, hvad de kan gøre for at overvinde stolthed og blive mere som Frelseren.
Forslag til undervisningen
Jakob og Moroni underviser om synden stolthed.
For at indlede lektionen kan du vise følgende udtalelse af ældste J. Devn Cornish fra De Halvfjerds: »Vi mål stoppe med at sammenligne os selv med andre« (»Er jeg god nok? Vil jeg klare det?«, Liahona, nov. 2016, s. 33). Spørg eleverne, hvorfor det er et godt råd.
Fortæl om følgende scenarie, og spørg eleverne, om de eller nogle, de kender, nogensinde har haft det på denne måde.
Jill kan ikke lide at gå til møder i Hjælpeforeningen. Når hun kigger sig rundt i lokalet, så ser hun udelukkende kvinder, der virker mere smukke, åndelige og talentfulde end hende. Hun afskyr dem de kvaliteter, og forlader som regel Hjælpeforeningen med en følelse af vrede og jalousi.
Vis følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf, som talte om stolthed, mens han tjente som medlem af Det Første Præsidentskab: »Stolthed er i sin kerne en synd bestående af sammenligning« (»Stolthed og præstedømmet«, Liahona, nov. 2010, s. 56). Skriv følgende sandhed på tavlen: Stolthed er en synd bestående af sammenligning.
-
Hvordan kan det føre til stolthed at sammenligne os selv med andre?
Gør vores undervisning og læring bedre
Tilpas så det passer med elevernes behov. Selv om læseplanen rummer vigtige sandheder, ressourcer og nyttig vejledning, kan den ikke forudse alle dine elevers behov. Mens du underviser, så lyt opmærksomt til elevernes kommentarer, spørgsmål og bekymringer, så kan Helligånden hjælpe dig med at forstå, hvad du skal fokusere på og prioritere under en klassediskussion.
Mind eleverne om, at de i afsnit 1 af forberedelsesmaterialet lærte, at Jakob advarede sit folk mod deres stolthed, Moroni forudså stolthed i de sidste dage, og præsident Ezra Taft Benson talte om stolthed og hovmod i Herrens genoprettede kirke. Lad hver af eleverne vælge en af disse profeter og gennemgå hans budskab om stolthed, samtidigt med at de er opmærksomme på, hvordan »stolthed er en synd bestående af sammenligning« (»Stolthed og præstedømmet«, s. 56).
Bed eleverne om at fortælle, hvad de har fundet frem til, når de har haft tid nok til at læse skriftstederne igennem. Mens eleverne deler deres indsigt, så tænk over, hvilket af følgende spørgsmål I skal fokusere på og prioritere:
-
Hvad tror I, det vil sige at være »indbildske i hjertets stolthed«? (Jakob 2:13). Hvordan kan man vide, hvornår man bliver indbildsk i sit hjertes stolthed?
-
Hvilke andre synder kan vi blive introduceret for i vores liv, hvis vi ser ned på andre med indbildskhed eller ser op på andre med uvilje? Hvordan har I oplevet, at disse to typer sammenligninger påvirker relationer mellem venner, familiemedlemmer, samboer, kolleger eller til vor himmelske Fader?
-
Hvordan kan sociale medier stimulere sammenligninger, som kan føre til syndig stolthed? Hvad har I gjort for at modstå fristelsen til at sammenligne jer selv med andre?
Bemærk: Hvis elever udtrykker bekymring i forhold til udfordringer, som sociale medier giver, så kan det være nyttigt at dele og drøfte følgende udtalelse af ældste Gary E. Stevenson fra De Tolv Apostles Kvorum:
Mange (hvis ikke alle) af de billeder, der bliver slået op på de sociale medier, viser livet fra dets bedste side – ofte meget urealistisk …
En sammenligning af vores eget tilsyneladende middelmådige liv med andres velredigerede, perfekte, fremstillede liv, som de præsenteres på de sociale medier, får os til at føle os mismodige, misundelige eller endog som en fiasko …
Som søster Bonnie L. Oscarson mindede os om denne formiddag, så afhænger succes i livet ikke af, hvor mange synes godt om vi får, eller hvor mange venner eller følgere vi har på de sociale medier. Det har i stedet noget at gøre med at skabe meningsfulde forhold med andre og føje lys til deres liv»Åndelig formørkelse«, Liahona, nov. 2017, s. 46.
Bed eleverne gå til spørgsmålene ved afslutningen af afsnit 1 i forberedelsesmaterialet. Lad dem gennemlæse de svar, de har skrevet ned under deres personlige studium. De kan så tilføje flere tanker eller følelser, som de har haft, siden de skrev svarene ned.
Nefitterne overvandt stolthed og hovmod med ydmyghed.
Bed eleverne om at forklare formålet med en modgift. (Hvis der er behov for det, så forklar dem, at en modgift er medicin, som man tager for at modvirke en bestemt gift). Vis følgende udtalelse fra præsident Benson: »Kuren mod stolthed er ydmyghed – sagtmodighed, underdanighed (se Alma 7:23).« (»Kirkens præsidenters lærdomme, Ezra Taft Benson«, s. 240). Skriv følgende sandhed på tavlen: Kuren mod stolthed er ydmyghed.
-
Hvordan kan stolthed være som en gift?
-
Hvorfor tror du, at præsident Benson beskrev ydmyghed som kuren mod stolthed?
Mind eleverne om, at Jakob i Jakob 2:17-21 fortalte sit folk, hvordan de skulle modstå fristelsen til at blive stolte, efterhånden som de blev rigere. Mind også eleverne om, at de under forberedelsen til lektionen lærte, at 3 Nefi 6:12-14 beskriver ydmyge folk, som nægter at handle hovmodigt. Bed eleverne om at genlæse et af skriftstederne, mens de ser efter, hvad vi kan gøre for at overvinde stolthed.
-
Hvad kan vi ifølge disse vers gøre for at overvinde stolthed? (Du kan eventuelt skrive deres svar på tavlen. Nogle af de mulige svar kan være følgende: Være gavmilde med det, vi har, søge Gud først, få et håb i Kristus, tage sig af de fattige, opfatte alle som værdifulde, lade være med at skændes med andre, være ydmyge og angrende over for Gud og overholde buddene).
-
Hvordan viser disse holdninger og handlinger ydmyghed?
-
Hvad har I lært om ydmyghed af Frelserens liv? Hvordan kan vi anvende hans eksempel på ydmyghed i vores egne liv?
Giv eleverne lidt tid til at gennemgå udtalelsen af præsident Benson i afsnit 2 af forberedelsesmaterialet. Opfordr dem til at finde specifikke måder, hvorpå de kan kultivere mere ydmyghed i deres liv og afgøre, hvordan de vil gøre det.
Overvej at bære dit vidnesbyrd om, at vi med Herrens hjælp til stadighed kan identificere og overvinde stolthed og blive mere som Frelseren.
Til næste gang
Spørg eleverne, om de har læst eller hørt ting, som har sået tvivl om eller været i modstrid med Jesu Kristi lære og hans levende profeters lærdomme. Når de studerer forberedelsesmaterialet til næste klasse, så tilskynd dem til at være opmærksom på lærdomme, der kan hjælpe dem til at forsvare sig mod de folk, som forsøger at ødelægge deres tro.