»Lektion 9, Lærerens hæfte: Tro på Jesus Kristus«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2021
»Lektion 9, Lærerens hæfte«, Lærdomme og læresætninger i Mormons Bog – Lærerens hæfte
Lektion 9, Lærerens hæfte
Tro på Jesus Kristus
Kristi lære gør os i stand til at forandre os, blive som vor Frelser og modtage alle de velsignelser, han har tilvejebragt gennem sin forsoning. I denne lektion vil eleverne drøfte det første element af Herrens lære: Tro på Jesus Kristus. De vil få mulighed for at identificere troens velsignelser og forklare, hvordan man kan udvikle tro på Jesus Kristus. Eleverne vil også finde ud af, hvad de kan gøre for at styrke deres tro på Herren.
Forslag til undervisningen
Alma underviser zoramitterne i, hvordan de kan styrke deres tro på Jesus Kristus.
Du kan indlede lektionen med at vise eleverne introduktionsafsnittet i forberedelsesmaterialet og bede en af dem om at læse det højt. Du kan bære vidnesbyrd om, at tro, omvendelse, dåb, Helligåndsgaven og at holde ud til enden kan åbne døren for Jesus Kristus, så han virkelig kan forandre os til mere hellige og lykkelige mennesker. I løbet af denne klassedrøftelse kan du tilskynde eleverne til at overveje, hvordan de kan styrke deres tro på Jesus Kristus og hans magt til at forandre, helbrede og hjælpe dem.
Bed en villig elev om at fortælle, hvordan han eller hun vil forklare, hvad tro er, og hvorfor tro på Jesus Kristus er så vigtig.
Vis og læs følgende scenarie sammen:
Jeres studiekammerat, Victoria, voksede op i et kristent hjem. Hun stillede aldrig spørgsmål ved Jesu Kristi guddommelighed, indtil en af hendes lærere såede tvivl om sandfærdigheden af hans mirakler, forsoning og opstandelse. Victoria blev chokeret over, hvad hun hørte. Fordi hun ved, at I er religiøse og tror på Jesus Kristus, spørger hun, hvordan I ved, at Jesus virkelig er Guds søn og verdens Frelser. Hun spørger også, hvordan hun kan få større tro på ham.
-
Hvordan vil I besvare Victorias spørgsmål?
Når eleverne svarer, kan du overveje at bruge følgende skriftsteder og spørgsmål for at gøre drøftelsen mere dybdegående, alt efter dine elevers behov.
Gør vores undervisning og læring bedre
Observer, lyt og vurder. Ikke to elever eller klasser er helt ens. Når du observerer og lytter til dine elever, skal du prøve at se deres virkelige åndelige interesse og behov. Stil passende og relevante spørgsmål, som fører til retfærdig handling. Spørgsmålene i denne lektion kan tilskynde, vejlede og inspirere dig, når du leder klassens drøftelser. Nogle af de mest dybsindige spørgsmål kan være dem, der falder dig ind, mens du underviser. Husk også, at du ikke behøver at stille alle spørgsmålene. Eleverne kan også stille dybsindige spørgsmål, der viser stor indsigt i evangeliets sandheder.
Du kan om nødvendigt minde eleverne om, at Alma belærte en gruppe fattige zoramitter om, hvordan det at handle i tro på Guds ord kan være med til at styrke vores tro. Du kan bede eleverne om at gennemgå Alma 32:21, 27-30, 41-43 og se efter principper, der kunne hjælpe Victoria. Når eleverne taler om de principper, Alma lærer os, kan du overveje at stille nogle af følgende spørgsmål:
-
Hvordan vil I forklare betydningen af Almas definition på tro på en måde, som selv et barn kan forstå? (Se Alma 32:21).
-
Hvordan kan udøvelse af tro føre til en styrket tro ifølge Alma 32: 27-30? (Eleverne finde måske frem til et princip som følgende: Når vi udøver tro og får erfaringer med Guds ord, modtager vi en åndelig bekræftelse, og vores tro styrkes. Overvej at skrive dette princip, eller et lignende princip formuleret med elevernes ord, på tavlen). Hvornår har I anvendt dette princip og følt, at jeres tro blev styrket? Hvilket råd kan I give en, som er modløs, fordi han eller hun har handlet i tro, men føler, at han eller hun endnu ikke har oplevet troens frugter? (Det kan være nyttigt at gennemgå præsident Dieter F. Uchtdorfs udtalelse i afsnit 1 af forberedelsesmaterialet).
-
Hvordan kan vi ifølge Alma 32:28 vide, om ordet er godt i vores troseksperiment? (Eleverne finder måske frem til udtryk såsom »svulmende bevægelser,« »udvikle min sjæl«, »oplyse min forstand« og »blive mig lifligt«). Hvordan vil I forklare jeres oplevelse for en anden, hvis I har oplevet nogle af disse virkninger af tro?
-
Hvad sagde ældste Jeffrey R. Holland om Jesus Kristus og relationen mellem ham frøet, frugten og træet? (Se afsnit 2 af forberedelsesmaterialet). Hvordan har det at handle i tro og så Jesus Kristus og hans evangelium i jeres hjerte påvirket jeres vidnesbyrd og omvendelse? Hvad kan I gøre for at pleje træet med større omhu, så det får dybere rodfæste i jeres hjerte?
-
Hvad har I lært om Frelseren, som øger jeres tillid til ham?
Mormon underviste i styrken og velsignelserne ved at udøve tro på Jesus Kristus.
Lad eleverne gennemgå Moroni 7:25-26, 33 og bær vidnesbyrd om, at når vi udøver tro på Jesus Kristus, vil vi få magt til at gøre hvad som helst, Kristus anser for tjenligt. (Du bør måske forklare, at i dette tilfælde betyder ordet tjenligt noget, som vil være til velsignelse for os og i tråd med Guds vilje). Mind eleverne på, at de i forberedelsesmaterialet blev opmuntret til at finde personer i Mormons Bog, som modtog velsignelser eller oplevede mirakler, når de udøvede tro på Jesus Kristus (se afsnit 3). Lad eleverne dele deres eksempler i plenum eller i små grupper. Følgende spørgsmål kan gøre drøftelsen mere dybdegående:
-
Hvordan udøvede disse personer deres tro på Jesus Kristus?
-
Hvilke velsignelser eller mirakler modtog de ved udøvelse af tro på Jesus Kristus?
-
Hvilke velsignelser eller mirakler har I modtaget ved udøvelse på Jesus Kristus? (Det kan være en god idé at gennemgå udtalelsen af ældste Richard G. Scott i afsnit 3 af forberedelsesmaterialet).
Giv eleverne tid til at tænke over deres egen tro på Jesus Kristus, og hvad de kan gøre for at styrke den og udøve tro på ham.
Til næste gang
Forklar, at tro på Jesus Kristus naturligt fører til omvendelse, det andet vigtige princip i Kristi lære (se Hel 14:13). Tilskynd eleverne til at læse forberedelsesmaterialet og tænke over, hvorfor omvendelse bør ses på som en guddommelig gave, man bør byde velkommen, og ikke en tung byrde, man skal undgå.