Til styrke for de unge
Hvad er en sand ven?
Definitionen på en ven har ændret sig i vor tids teknologisk forbundne verden. I dag tror vi måske, at vi har mange »venner«. Det er rigtigt: Vi nyder evnen til at blive informeret og holde os opdaterede med det, der sker i mange af vore bekendtes liv såvel som nuværende og tidligere venner, selv mennesker, vi ikke har mødt personligt, kalder vi for venner.
I det sociale medie bruges begrebet »ven« ofte til at beskrive kontakter snarere end bekendtskaber. Man kan sende en besked til sin »ven«, men det er ikke det samme som at have rigtig tilknytning til en person.
Sommetider beskæftiger vi os med at have venner. Måske skulle vi rette fokus mod at være en ven.
Der er mange måder at definere det at være en ven på. Jeg vil aldrig glemme de ord, som ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum sagde om betydningen af at være en ven og om den stærke indflydelse, som venner har på vores liv. Hans definition har haft stor indflydelse på mit liv. Han sagde: »Venner er mennesker, der gør det lettere at efterleve Jesu Kristi evangelium.«1 I denne henseende er det at søge det bedste for en anden person essensen af sandt venskab. Det er at sætte en anden først. Det er at være helt ærlig, loyal og dydig i enhver handling. Måske er det ordet forpligtelse, der afslører den sande betydning af venskab.
Da min datter Emi var 15, traf hun en beslutning om, hvilke slags venner hun ville søge. En morgen så jeg, at hendes Mormons Bog var slået op på Alma 48. Hun havde markeret de vers, der beskriver hærføreren Moroni: »Moroni var en stærk og mægtig mand; han var en mand med en fuldkommen forståelse … Ja, han var en mand, der var fast i troen på Kristus« (vers 11, 13). I margenen havde hun skrevet: »Jeg vil date og giftes med en mand som Moroni«. Når jeg så Emi og den slags unge mænd, som hun omgikkes og senere datede, da hun fyldte 16, kunne jeg se, at hun selv eksemplificerede de egenskaber og hjalp andre med at leve op til deres identitet som Guds sønner, præstedømmebærere og fremtidige fædre og ledere.
Sande venner påvirker dem de omgås til at »hæve [sig] lidt højere [og] være lidt bedre.«2 I kan hjælpe hinanden, især I unge mænd, med at forberede jer til og tjene en ærefuld mission. I kan hjælpe hinanden med at forblive moralsk rene. Jeres retfærdige indflydelse og venskab kan have en evig virkning ikke blot på dem, som I omgås, men også på fremtidige generationer.
Frelseren kaldte sine disciple for sine venner. Han sagde:
»Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer.
Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.
I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg påbyder jer.
Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør; jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer« (Joh 15:12-15, fremhævelse tilføjet).
Efterhånden som I efterlever og fortæller om Jesu Kristi evangelium, vil I tiltrække mennesker, som vil ønske at være jeres ven – ikke blot en kontakt på et socialt medie, men den slags ven, som Frelseren eksemplificerede ved sine ord og sit eksempel. Når I stræber efter at være ven med andre og lader jeres lys skinne, vil jeres indflydelse velsigne mange, som I omgås. Jeg ved, at når I fokuserer på at være ven med andre, som defineret af profeter og eksempler fra skriften, vil I opleve glæde, og I vil være en indflydelse for det gode i verden og vil en dag modtage det herlige løfte, der nævnes i skriften om sandt venskab: »Den samme sociale omgang, som findes blandt os her, skal findes blandt os der, blot bliver den ledsaget af evig herlighed« (L&P 130:2).
Fotoillustrationer © iStockphoto.com/Fonikum og af Les Nilsson