2013
Rundt om i Kirken
April 2013


Rundt om i Kirken

Ønske om billeder af unge

Dette års GUF-tema er »Stå I derfor på hellige steder og lad jer ikke flytte« (L&P 87:8). Unge mænd og unge piger, Liahona leder efter billeder af jer, der står på hellige steder. Billederne kan vise jer tilbringe tid sammen med familien, tjene, missionere, skabe kunst, studere evangeliet, udforske naturen og meget mere! Sådan indsender du dit billede:

  • Få en person til at tage et billede af dig, hvor du står på et helligt sted.

  • E-mail dit billede i en høj opløsning til liahona@ldschurch.org.

  • Tilføj et budskab om, hvorfor det er et helligt sted for dig.

  • Medtag i din e-mail dit fulde navn, fødselsdato, menighed og stav (eller gren og distrikt) og en e-mailadresse til dine forældre.

Billeder af unge fra hele verden bliver vist i et kommende nummer.

Apostel besøger Marokko

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum tog i december 2012 efter oprettelsen af stav nr. 3.000 i Sierra Leone i Vestafrika på et særligt besøg til en lille fjern gren i Rabat i Marokko.

Ved et særligt møde søndag aften fortalte ældste Holland om den kærlighed, som kirkeledere føler for alle medlemmer af Kirken i hele verden, uanset hvor mange de er, eller hvor langt væk de bor.

»I er ikke glemt, og I er en del af et forunderligt værk, når Herren identificerer og fremskynder indsamlingen af Israel i denne store og sidste uddeling,« sagde han.

Templet i Tegucigalpa i Honduras blev indviet

Søndag den 17. marts 2013 efter en kulturel festlighed og tre ugers åbent hus blev templet i Tegucigalpa i Honduras indviet i tre sessioner, som blev transmitteret til alle Kirkens enheder i Honduras og Nicaragua.

Medlemmer i Honduras, der før rejste adskillige timer til templet i Guatemala City i Guatemala, glædede sig over at se landets første tempel blive indviet. Templet blev bekendtgjort af Det Første Præsidentskab den 9. juni 2006 i et brev, og det første spadestik blev taget på stedet den 12. september 2009.

Præsident Monson besøger Tyskland

Sent i 2012 rejste præsident Thomas S. Monson til Tyskland for at mødes med Kirkens medlemmer i Hamborg, Berlin, München og Frankfurt og for at formane dem til at følge Jesus Kristus.

»Han underviste i tilgivelse ved at tilgive,« fortalte han medlemmer i Frankfurt. »Han underviste i barmhjertighed ved at være barmhjertig. Han underviste i hengivenhed ved at give af sig selv.«

Unge rundt om i verden viser, hvordan de står på hellige steder.