Hvor kan jeg få fat på et sådant tidsskrift?
Sharon Rather, Nevada, USA
Engang da jeg var på en rejse med min familie fra Nevada til Alaska, indledte jeg en samtale med en høj, flot og venlig kvinde over for mig.
Hun spurgte mig, hvor jeg var på vej hen, og jeg fortalte hende, at vi var på vej til Juneau i Alaska for at besøge vores søn og hans familie. Hun fortalte mig, at hun var fra Las Vegas. Hun blev meget berørt, da hun tilføjede, at hun var på vej til Juneau for at besøge sin svigerfamilie, for at holde begravelse for sin mand, som hun havde været gift med i 20 år. Han var for nylig afgået ved døden på grund af kræft.
Jeg så tværs over mellemgangen og tænkte på, hvor heldig jeg var at kende til frelsesplanen og være tempeltjener i templet i Las Vegas i Nevada. Jeg tænkte på, hvad jeg dog kunne gøre for at opløfte hende.
Pludselig, som lyn fra en klar himmel, kunne jeg huske et citat af profeten Joseph Smith, som jeg havde delt ud i Hjælpeforeningen. Da han organiserede Hjælpeforeningen, så han, at søstrene ville »komme den fremmede til undsætning, hælde olie og vin i den ulykkeliges sårede hjerte, og tørre den forældreløses tårer bort og få enkens hjerte til at fryde sig« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 447).
Jeg så tværs over mellemgangen igen. Jeg så en fremmed i nød, en enke med et knust hjerte. Jeg huskede, at jeg tidligere den dag havde læst juli nummeret 2011 af Ensign. Det indeholdt nogle opløftende artikler, som jeg tænkte kunne give hende lidt opmuntring og trøst.
Jeg samlede mod til mig, slog op på en artikel i tidsskriftet og bad hende om at læse den. Jeg så på hende og var overrasket over at se hende læse hver enkelt sætning – opmærksomt. Da hun var færdig, læste hun endnu en artikel.
Det var tydeligt, at hun havde læst noget, der havde rørt hende. Hun holdt tidsskriftet helt tæt ind til sig og tørrede en tåre væk.
»Hvor kan jeg få fat på et sådant tidsskrift?« spurgte hun mig. Jeg sagde, at hun måtte beholde det. Så læste hun noget mere.
Da vi ankom til Juneau, tog hun min hånd, så mig lige i øjnene og sagde: »Tak.«
Jeg lærte noget meget vigtigt af den oplevelse. Vi er omgivet af fremmede med knuste hjerter, som trænger til kærlige, opmuntrende ord og som har brug for at vide det, som vi sidste dages hellige ved.