Reaktion på kaldet efter flere missionærer: Skab en missionærmentalitet i hjemmet og i Kirken
Biskop Victor Nogales i Parque Chacabuco Menighed i Buenos Aires Congreso Stav i Argentina sidder foran en opslagstavle med billeder af 37 unge mænd og kvinder fra hans menighed. Når en af dem tager på mission, sætter han en seddel ved billedet.
»De unge bliver meget begejstret, når de kommer ind på mit kontor og ser billederne og sedlerne,« siger han. »Det motiverer dem til at forberede sig til deres egen mission.«
Denne menighed i Buenos Aires illustrerer missioneringens ånd. I de første 6 måneder i 2012 forlod 19 unge – 14 af dem selv konverteret til Kirken – deres hjem for at tage på fuldtidsmission i 8 lande. Over 80 procent af de værdige unge har forpligtet sig til at tage på mission.
De seneste år har Kirkens ledere flere gange anmodet flere unge om at tage på mission.
Ved aprilkonferencen i 2005, kort tid efter at Kirken udgav Forkynd mit evangelium: En vejledning til missionering, rådgav ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum familier og ledere om at fremelske en missionærånd og forberede flere unge mænd og unge kvinder til at tjene ærefuldt ved at hjælpe dem til at forstå, hvem de er, og ved at undervise dem i læren (se »En til«, Liahona, maj 2005, s. 69).
Præsident Thomas S. Monsons bekendtgørelse ved oktoberkonferencen i 2012 om, at aldersgrænsen for missionærer ville blive sænket, tjente som endnu en påmindelse om, at Herren fremskynder sit værk.
I dag tager mange familier og kirkeledere disse budskaber til efterretning og skaber en rig tradition med missionering i deres område.
Hjælp unge til at forstå, hvem de er
Som svar på spørgsmålet: »Hvordan har du været i stand til at forberede så mange af de unge til at være villige til at tjene?« svarede biskop Nogales: »Da jeg blev kaldet som biskop, var min største bekymring de unge i min menighed, og jeg gjorde det klart for andre menighedsledere, at vi var nødt til at være en del af deres tilværelse.«
Missionærerne fra Chacabuco havde alle kaldelser i menigheden, inden de tog af sted. Ofte blev nydøbte og mindre aktive medlemmer inviteret til at tjene som lærere, og det hjalp dem med at forberede sig til at undervise i evangeliet.
Biskop Nogales arrangerede det også, så de unge kunne forberede sig åndeligt til en mission ved at arbejde sammen med de lokale fuldtidsmissionærer.
Når lokale kirkeledere og medlemmer har forpligtet sig til de unge i menigheden, er de blevet belønnet med at se missionærånden vokse umådeligt.
En missionærfokuseret familie
Garth og Eloise Andrus fra Draper i Utah i USA ved, hvad det betyder at være en missionærfokuseret familie. De har 17 børnebørn, der har været på mission, og de har selv været på 6 missioner.
At fremelske missioneringens ånd i din familie er noget, der begynder, når børnene er små, siger bror Andrus.
Søster Andrus er enig. »Det at tage på mission er ikke en tavs forventning, man taler med sine børn og børnebørn om det, som om det er et spørgsmål om hvornår og ikke hvis,« siger hun.
At undervise unge i hvem de er ved at sætte et eksempel med missionering er også vigtigt. Bror og søster Andrus accepterede deres første kaldelse i 1980, samtidig med at deres yngste søn var på vej på mission.
Et barnebarn skrev til dem, da han havde modtaget en gave, de sendte til ham for at hjælpe ham med at forberede sig på hans mission. »Han takkede os for gaven, men sagde, at det var vigtigere at takke os for det eksempel, vi har været,« siger søster Andrus.
Undervis i læren
»Vore unge har ret til at forvente, at deres forældre og kirkeledere og lærere vil sørge for, at de kender og forstår Jesu Kristi evangelium,« sagde ældste Ballard. »Helligånden vil bekræfte sandheden i deres hjerte og vil tænde Kristi lys i deres sjæl. Og så har du en til fuldt forberedt missionær« (M. Russell Ballard, »En til«, s. 71).
Omkring 9.600 km fra Buenos Aires har Horseshoe Bend Gren ude på landet nær Boise i Idaho også set en dramatisk stigning i missioneringen, idet familier og ledere har forstærket indsatsen på at undervise de unge i evangeliet.
Fra en lille gren på 75 medlemmer er 9 unge taget på mission.
Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum understregede årsagerne til og fordelene ved at tjene. »Alle missionærer … tjener med håbet om at gøre livet bedre for andre mennesker,« sagde han. »Beslutningen om at tage på mission former den åndelige skæbne for missionæren, hans eller hendes ægtefælle og deres efterkommere i flere generationer. Ønsket om at tjene er et naturligt resultat af ens omvendelse, værdighed og forberedelse« (»Spørg missionærerne! De kan hjælpe jer!« Liahona, nov. 2012, s. 18).
Martin Walker, præsident for Emmet Stav i Idaho, er enig. »Missionering anbringer en ung person på en kurs, der vil påvirke generationer,« siger han. »Som stav gør vi alt, hvad vi kan for at forberede de unge til missionering.«
En del af denne forberedelse omfatter at undervise de unge i læren. Unge i Horseshoe Bend Gren har adgang til en ugentlig missionærforberedelsesklasse, der undervises af en tidligere missionspræsident – oplæring, der supplerer den missionærundervisning, som stavens månedlige missionærforberedelsesmøde og den årlige drengelejr giver.
LaRene Adam – en af bror og søster Andrus’ seks børn – tjente sammen med sin mand, Jim, i Den Danske Mission fra 2007 til 2009. Hun bar vidnesbyrd om vigtigheden af at undervise børn i evangeliet i hjemmet.
»Noget af det største, man kan gøre for at hjælpe sine børn med at opbygge et vidnesbyrd om missionering, er at holde sine familieaftener og familieskriftstudium,« siger hun. »Hvis du giver dem den stærke base med studium af evangeliet og kundskab om evangeliet, er de meget bedre forberedt og ved så meget mere om evangeliet.«
Biskop Victor Nogales står foran den tavle, der viser alle de unge i hans menighed, deriblandt dem, der for tiden er på mission.
Foto med tilladelse af Paul L. Gavin