Vælg den bedre del

Matthew D. Flitton

Kirkens Tidsskrifter

Nogle gange skal man give afkald på noget godt til fordel for noget bedre.

En dag overraskede Zoltán Szücs fra Szeged i Ungarn sin træner i kajakroning ved at fortælle ham, at han ikke kunne tage med til en konkurrence i Tyskland.

»Den lå på samme dag som min dåb, så jeg sagde nej,« siger Zoltán.

Allerede som 17-årig havde Zoltán vundet mange medaljer i kajakroning. Det er en populær sportsgren i Ungarn, og Zoltán var dygtig – dygtig nok til, at han kunne blive professionel. Ud over at beslutte at gå glip af en enkelt konkurrence, ville Zoltán også snart helt opgive kajakroning. Han havde noget bedre, han skulle tage sig til.

Kajakroning har været godt for Zoltán. Han har gennem årene med sin træner lært selvkontrol, lydighed og hårdt arbejde. Zoltán lærte også at undgå rusmidler og vaner, der kunne skade hans præstation. Det var ikke et let liv; det var ensomt og det, at blive professionel, ville kræve mere tid. Professionelle træner 12 timer om dagen og skal konkurrere på søndage.

»Jeg brugte det meste af min tid på kajakroning,« fortæller Zoltán. »Jeg var fanatisk. Og på grund af det, fravalgte jeg en masse ting i mit liv.«

Det er grunden til at Zoltán besluttede, at han ikke kunne vie sig selv til både evangeliet og kajakroning. I 2004 fortalte han sin træner, at han ikke længere ville ro.

Tidligere på året var missionærerne begyndt at undervise Zoltáns mor. Han tog ikke del i lektionerne. Han tog modvilligt imod sin mors invitation til hendes dåb. Men han blev berørt af det, som han følte, da han trådte ind i kirkebygningen. Zoltán indvilligede i at mødes med missionærerne, til dels fordi han kunne relatere til dem.

»Jeg fandt missionærerne interessante, fordi de var normale mennesker, men levede efter en højere standard,« siger han.

På grund af den høje standard, som Zoltán levede efter som kajakroer, accepterede han hurtigt evangeliets lærdomme som værdifulde. Han blev døbt to måneder senere.

Til at begynde med mente han godt, at han kunne fortsætte med at ro kajak, men bare ikke deltage i konkurrencer om søndagen. Men han er den type, som gerne vil gøre det rigtig godt, når han først har forpligtet sig til en aktivitet eller kurs. Han valgte derfor helt at opgive kajakroningen.

Efter sin dåb, prøvede han en enkelt gang at ro kajak som hobby. Da han gjorde det, spurgte hans træner ham, om han havde lyst til at hjælpe med at undervise andre i kajakroning og organisere rejser, siden han nu ikke kunne konkurrere. Men han ville ikke forpligte sig til kajakroning – eller anden aktivitet – som ville stå i vejen for, at han kunne være en Kristi discipel.

Så Zoltán hang sin åre op og viede sit liv til tjeneste i Kirken, en beslutning, der minder om beslutningen som præsident Howard W. Hunter (1907-1995) tog, da han blev gift. Præsident Hunter var en dygtig musiker, der kunne spille på mange instrumenter. Om aftenen spillede han i et orkester, men livsstilen hos de mennesker, han omgikkes, var i modstrid med evangeliets standarder. Så præsident Hunter lagde sine instrumenter væk og tog dem kun af og til frem, når familien sang.¹

Zoltán savner kajakroning, men han indså, at hans kærlighed til kajakroning var stærk nok til at konkurrere med, og muligvis overvinde, hans kærlighed til Herren, hvis han blev ved med at holde sig tæt til sportsgrenen.

Samme princip gælder enhver aktivitet, der fjerner os fra at være den person, som Gud ønsker, at vi skal være. For hver af os er det måske bedre at gå gennem livet uden visse ting – selvom de er gode ting – hellere end at risikere vores evige liv på dem.

»Kirken blev mit liv,« siger Zoltán. »Jeg viste, at kajakroning ikke kunne blive en livsstil, hvis jeg ønskede at være aktiv. Det kunne kun blive på hobbyniveau, og det gjorde det let at opgive det. I stedet ønskede jeg, at fokusere på vor himmelske Fader.«

Zoltán begyndte at studere evangeliet med samme inderlighed, som han lagde i enhver bestræbelse. Han satte sig et mål om at tage på mission. Han ønskede at blive i sit land og undervise andre.

Han tjente i Ungarn og arbejder nu som gymnasielærer i engelsk. Han prioriterer stadig evangeliet. »Der er ting, som vi må give afkald på, fordi de står i vejen for Gud,« siger han. »Det er let at give afkald på noget dårligt, når vi først ved, at vi bør gøre det. Ofte indser vi ikke, når vi bør give afkald på noget godt til fordel for noget bedre. Vi tror, at fordi det ikke er dårligt, så kan vi holde fast i det og stadig følge Guds plan.« Men Zoltán ved, at vi må give afkald på det gode, hvis det afholder os fra at følge Guds plan for os.

Zoltán Szücs fra Szeged, Ungarn, gav afkald på kajakroning for at have mere tid til evangeliet.