2013
Vækst i fed muld: Trofaste unge i Uganda
April 2013


Vækst i frugtbar muld: Trofaste unge i Uganda

Cindy Smith boede i Uganda, mens hendes mand arbejdede der. De bor nu i Utah i USA.

Når de unge i Uganda accepterer og efterlever Jesu Kristi evangelium, opdager de, at tro og håb gror overalt omkring dem.

Billede

I hjertet af Østafrika er det smukke Uganda velsignet med bakker, hvor der gror sukkerrør og banantræer – og med unge mennesker, som er parate til at acceptere og efterleve Jesu Kristi evangelium.

Ugandas første stav blev organiseret i 2010. Kirken vokser hurtigt med mange unge mænd og unge piger i hver menighed og gren.

Hold et banner højt, vær et eksempel

De unge piger i en menighed blev inspireret af søster Elaine S. Daltons, Unge Pigers hovedpræsident, lære om dyd. »Tiden er inde for hver enkelt af os til at rejse sig og holde et banner op for verden, der kalder den tilbage til dyden.«1 De unge piger vandrede op til en bakketop, så ud over byen og rejste gyldne bannere, der symboliserede deres forpligtelse til at være dydige eksempler. Sammen sang de »På bjergets høje top« (Salmer og sange, nr. 4).

Disse unge piger havde hævet deres personlige standard for retfærdighed. Deres lydighed har styrket deres vidnesbyrd og har haft indflydelse på andre. Søster Dalton har sagt: »I må aldrig undervurdere betydningen af jeres retfærdige indflydelse.«2 Og som et banner, vajer disse unge pigers eksempel for hele verden.

Billede

Sandra

Sandra går som så mange unge piger i Uganda næsten to kilometer til kirke, hjælper med at gøre rent i kirkebygningen om fredagen og deltager i seminar om lørdagen. I løbet af ugen står hun op før kl. 5 for at læse i sine skolebøger, så går hun til skole, kommer hjem efter kl. 18. På grund af økonomiske udfordringer gik hun glip af et helt skoleår, men hun møder sine udfordringer med en positiv indstilling: »Evangeliet har virkelig hjulpet mig til at stå fast og urokkelig.«

Sandra er det eneste medlem af Kirken i sin familie, men hendes forældre støtter hende i hendes kirketjeneste, såsom at hjælpe til da menigheden ryddede op på området omkring et lokalt børnehjem. Hendes familie ser, hvordan evangeliet har givet hende styrke, selv når hun møder svære problemer. Idet hun reflekterede over kilden til denne styrke, sagde Sandra: »Når jeg går i kirke, har jeg det som om, at jeg tager Guds fulde rustning på« (se Ef 6:11-17).

Et nyere medlem, Susan, holder meget af Kirken. Hun kommer oprindeligt fra Sydsudan, men hendes familie flygtede fra trængsler og blev velsignet med at møde missionærerne i Uganda. Som flygtning, fandt hun fred og beskyttelse i evangeliet. Om søndagen tog hun sine yngre søskende med i kirke, hvilket var op til 10 børn, som ikke var medlemmer af Kirken. Efter et uventet dødsfald i familien, vendte hun tilbage til Sydsudan, hvor hun nu venter på, at Kirken bliver organiseret i hendes område. Både Susan og Sandra møder udfordringer, men de har tillid til Gud og nyder frugten af at efterleve Jesu Kristi evangelium (se Alma 32:6-8, 43).

Ofrer for at tjene på mission

Unge mænd i Uganda begynder at spille fodbold som små drenge og bruger tætbundne grene som bold. Dennis har lige siden han var dreng haft talent for sport, og hans gymnasium gav ham et stipendium for at spille på deres hold. Da han blev færdig med gymnasiet, tilbød et professionelt hold ham løn, kost og logi. Det var en drøm, der gik i opfyldelse, men Dennis vidste, at det højst sandsynligt ville stå i vejen for hans planer om at tage på mission senere på året.

Billede

Dennis

Dennis’ ønske om at gøre det, som vor himmelske Fader ønskede, han skulle gøre, var så stærkt, at han slet ikke følte sig fristet til at forblive på holdet, da missionen nærmede sig. Der var mange, der stillede spørgsmålstegn ved hans beslutning, men Dennis er sikker på, at han har truffet det rette valg – for sig selv og for andre. »Mine to yngre brødre og min lillesøster er for nylig blevet døbt,« fortæller han. »Jeg havde aldrig troet, at min søster ville lytte til evangeliet. Når jeg ser Gud udføre mirakler i min familie, giver det mig et strålende håb for fremtiden.«

I Dennis’ menighed, studerer de unge mænd Forkynd mit evangelium hver uge. De er blevet som en gruppe, der arbejder tæt sammen med fuldtidsmissionærerne og tager venner med til søndagsmøderne og andre aktiviteter, deriblandt basketball og fodboldkampe i løbet af ugen. Præsterne har døbt venner, og de har hjulpet med at undervise andre sammen med missionærerne. I løbet af flere år har denne gruppe af unge mænd styrket hele menigheden, og fire af dem, deriblandt Dennis, modtog deres kald til Nairobi-missionen i Kenya.

De har fulgt rådet fra ældste David A. Bednar, fra De Tolv Apostles Kvorum, om at »blive missionærer, længe før [de] indsender [deres] missionspapirer«.3 De gjorde det ved at arbejde sammen som et kvorum, et team bedre end noget andet.

Alle fire missionærer overvandt udfordringer for at kunne tjene. Wilberforce forklarer: »Jeg var lige ved at miste håbet om at tage på mission [pga. omkostningerne], men så læste jeg Matt 6:19-20: ›Saml jer ikke skatte på jorden … men saml jer skatte i himlen.‹ Så med flid og forpligtelse, var jeg i stand til at nå mit mål om at tjene på fuldtidsmission. Jeg holder meget af missionering. Intet er bedre end først at søge Guds rige.«

Håb for fremtiden

De unge i Uganda hjælper med at opbygge Guds rige her med stort håb for fremtiden. Selvom der endnu ikke er noget tempel i Østafrika, ser de unge frem til en tid, hvor de kan gifte sig i et fjerntliggende tempel. En stavsaktivitet fokuserede på at forberede sig på at komme i templet, og ved slutningen bar et medlem af stavspræsidentskabet sit vidnesbyrd: »Gud elsker jer. I er Kirkens fremtid i Uganda.« Disse retfærdige unge har allerede stor indflydelse.

Disse unge mænd og unge piger i Uganda ofrer verdens ting til fordel for velsignelser, der vil vare til evig tid. De har plantet troens frø og nærer det med omsorg (se Alma 32:33-37). Som et træ fyldt med frugt (se Alma 32:42) deler de unge glæden ved evangeliet i dette frugtbare land.

Noter

  1. Elaine S. Dalton, »Vend tilbage til dyden«, Liahona, nov. 2008, s. 80.

  2. Elaine S. Dalton, Liahona, nov. 2008, s. 80.

  3. David A. Bednar, »Bliv missionær«, Liahona, nov. 2005, s. 45.

Øverst: Unge deltager i stavsforedrag sammen.

Herover: Susan (midten), flygtning i Uganda, fandt fred i evangeliet og tog sine søskende og andre børn med i kirke.

Midtfor: De unge piger i denne menighed nyder at arbejde med Personlig fremgang.

Til højre: Dennis gav afkald på en plads på et professionelt fodboldhold for at prædike evangeliet. Han og andre unge mænd i præsternes kvorum ofrede og overvandt udfordringer for at tjene en mission.

Fotos: Cindy Smith