2013
Påskeugen
April 2013


Påskeugen

Vor Frelser Jesus Kristus fuldførte forsoningen, som indebar hans lidelse i Getsemane, hans korsfæstelse på Golgata og hans opstandelse fra graven – i løbet af den sidste uge i hans liv.

I rådet i himlen, før jorden blev skabt, præsenterede vor himmelske Fader sin plan for os, sine børn. Vi råbte af glæde, da vor himmelske Fader valgte Jesus Kristus til at udføre frelsesplanen (se Job 38:7 og Abraham 3:27). Født af Maria i Betlehem, levede Jesus et syndfrit liv. Takket være hans forsoning kan vi vende tilbage og bo med vor himmelske Fader og modtage evigt liv. Jesus vil igen komme i magt og herlighed for at dvæle på jorden under tusindårsriget, og han vil stå som dommer for alle mennesker på den sidste dag.

Følgende er billeder fra bibelvideoer, som skildrer den sidste uge af Frelserens liv. Overvej at læse skriftstederne, der står anført for hvert billede. Begivenhedernes kronologiske orden kan ses på skemaet for de fire evangelier i Guide til Skrifterne. Bibelvideoerne er tilgængelige på biblevideos.lds.org.

Billede

På den femte dag inden påsken, red Jesus ind i Jerusalem på et føl, som det var blevet profeteret. Folk, der anerkendte ham som deres konge, råbte »Hosianna,« og lagde deres kapper og palmeblade på jorden foran føllet (se Matt 21:1-11; Mark 11:1-11, Zak 9:9).

billeder © IRI

Billede

For anden gang i løbet af sin jordiske tjenestegerning, ryddede Jesus tempelgårdene. »›Mit hus skal kaldes et bedehus.‹ Men I gør det til en røverkule,« sagde han til vekselererne (Matt 21:13). Derpå kom mange blinde og lamme til ham i templet, og han helbredte dem. Men da ypperstepræsterne og de skriftkloge så hans mirakler, blev de vrede og søgte at finde en måde, hvorpå de kunne slå ham ihjel (se Matt 21:12-17; Mark 11:15-19).

billeder © IRI

Billede

Jesus Kristus, Faderens Enbårne Søn, indvilligede i at komme til jorden for at frelse alle mennesker fra faldet (se 1 Ne 11:16-22, 26-33; Alma 7:10-13).

billeder © IRI

Billede

I løbet af ugen gav Frelseren nogle af sine mest mindeværdige prædikener, deriblandt hans lære om den fattige enkens gave (se Mark 12:41-44; Luk 21:1-4).

billeder © IRI

Billede

I Getsemane have knælede Frelseren og bad. Hans lidelse for verdens synder fik ham »til at skælve af smerte og til at bløde fra hver pore og til at lide på både legeme og ånd« (L&P 19:18). Ikke længe efter arresterede Judas Iskariot og en skare af væbnede mænd Jesus, og alle disciplene forlod Herren og flygtede (se Matt 26:36-56; Mark 14:32-50; Luk 22:39-53).

billeder © IRI

Billede

Under sit sidste måltid lovede Jesus sine apostle, at de ville modtage Talsmanden eller Helligånden, når han var borte. Han belærte dem om at mindes ham ved at tage nadveren. Ved aftenens slutning gik Jesus i forbøn, hvor han bad om, at disciplene måtte være ét (se Matt 26:17-30; Mark 14:12-26; Luk 22:14-32; Joh 13-17).

billeder © IRI

Billede

Efter en ulovlig rettergang og brutal piskning lod Jesus Kristus sig korsfæste, hvilket fuldbyrdede det »store og sidste offer«, der gjorde frelse mulig for alle Guds børn (se Alma 34:14-15). Inden mørkets frembrud havde Jesu tilhængere fjernet hans legeme fra korset, svøbt ham i linnedklæder og salver og lagt ham i en grav (se Matt 27; Luk 23; Mark 15; Joh 19).

billeder © IRI

Billede

Ved daggry søndag morgen ankom Maria Magdalene og andre trofaste kvinder til graven for at salve Jesu legeme. De så, at stenen for graven var fjernet og to engle, som forkyndte gode tidender: »Han er ikke her; han er opstået« (Matt 28:6). Den opstandne Frelser havde sejret over den fysiske død og havde gjort det muligt for hver enkelt af os at leve igen: »For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus« (1 Kor 15:22) (se Matt 28; Mark 16; Luk 24; Joh 20).

billeder © IRI