2013
Han er opstået
April 2013


Budskab fra Det Første Præsidentskab

Han er opstået

Billede
Præsident Henry B. Eyring

At have et vidnesbyrd om Jesu Kristi opstandelse er en kilde til både håb og beslutsomhed. Det kan det være for enhver af Guds børn. Det var det for mig en sommerdag i juni 1969, da min mor døde, og det har det været alle årene siden, og det vil det fortsat være, indtil jeg igen ser hende.

Den sorg, der kom af den midlertidige adskillelse, blev straks erstattet med glæde. Det var mere end et håb om en glædelig genforening. Fordi Herren har åbenbaret så meget gennem sine profeter, og fordi Helligånden har bekræftet opstandelsens sandhed for mig, kan jeg forestille mig, hvordan det vil være at blive genforenet med vore helliggjorte og opstandne kære:

»Disse er dem, som skal komme frem i de retfærdiges opstandelse …

Disse er dem, hvis navne er nedskrevet i himlen, hvor Gud og Kristus er dommer over alle.

Disse er dem, som er retfærdige mennesker, gjort fuldkomne ved Jesus, den nye pagts formidler, som udvirkede denne fuldkomne forsoning ved udgydelsen af sit eget blod« (L&P 76:65, 68-69).

Fordi Jesus Kristus brød dødens bånd, skal alle vor himmelske Faders børn, der bliver født ind i denne verden, opstå i et legeme, der aldrig skal dø. Så mit og jeres vidnesbyrd om denne vidunderlige sandhed, kan fjerne den brod, der kommer af at miste et kært familiemedlem eller ven, og erstatte den med en glædelig forventning og en fast beslutsomhed.

Herren har skænket alle mennesker opstandelsens gave, hvorved vores ånd sættes i et legeme, fri for fysiske ufuldkommenheder (se Alma 11:42-44). Min mor vil fremstå ung og strålende, og eftervirkningerne af alderdom og år med fysisk lidelse vil være fjernet. Dette vil skænkes hende og os som en gave.

Men de af os, som længes efter at være sammen med hende for evigt, må træffe de valg, der medfører denne forening og at kunne bo, hvor Faderen og hans elskede Søn dvæler i herlighed. Det er det eneste sted, hvor familielivet kan fortsætte i al evighed. Et vidnesbyrd om den sandhed har øget mit beslutsomhed om at gøre mig selv og de mennesker, som jeg holder af, værdige til den højeste grad i det celestiale rige, ved at lade Jesu Kristi forsoning virke i vores liv (se L&P 76:70).

I vores stræben efter evigt liv, skænker Frelseren os en vejledning gennem nadverbønnerne, som kan hjælpe dig og mig. Til hvert eneste nadvermøde indbydes vi til at forny vores dåbspagt.

Vi lover altid at erindre Frelseren. Symbolerne på hans offer hjælper os til at påskønne den høje pris, som han betalte for at bryde dødens bånd og for at skænke os nåde og sørge for tilgivelse for alle vore synder, hvis vi vælger at omvende os.

Vi lover at holde hans befalinger. At læse skrifterne og de levende profeters ord og at lytte til inspirerede talere under nadvermødet, minder os om vores pagt om at gøre dette. Helligånden indgyder de befalinger i vores sind og hjerte, som vi mest har brug for at holde den dag.

I nadverbønnerne lover Gud at sende Helligånden til at være hos os (se Moro 4:3; 5:2; L&P 20:77, 79). Jeg har opdaget, at i det øjeblik kan Gud give mig, hvad der føles som et personligt interview. Han henleder min opmærksomhed til de ting, som jeg har gjort, der har behaget ham, til mit behov for omvendelse og tilgivelse og til de navne og ansigter på mennesker, som han ønsker, at jeg skal tjene for ham.

I løbet af årene har denne tilbagevendende oplevelse vendt håb til næstekærlige følelser og bragt en forsikring om, at nåde er blevet mig givet ved Frelserens forsoning og opstandelse.

Jeg vidner om, at Jesus er den opstandne Kristus, vor Frelser og vores fuldkomne eksempel og vejleder til evigt liv.

Undervisning ud fra dette budskab

Vi bør anvende »alle skrifter på os, så det kunne blive os til gavn og lærdom« (1 Ne 19:23). Overvej at læse nadverbønnerne, som findes i L&P 20:76-79. Efter at have læst præsident Eyrings lære om nadverbønnerne, kan I opfordre dem, som I underviser, til at tænke over, hvordan disse bønner kan vejlede dem i deres liv og hjælpe dem til at vende tilbage og bo hos vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Foto: Matthew Reier; Han er opstået, af Del Parson, må ikke kopieres