Kapitel 4

Lev lykkeligt i plagede tider

»Lykke her og nu består i en fri, kærlig og glædelig accept af Guds vilje for os – og at udføre den på alle måder i alle små og store ting.«

Fra Ezra Taft Bensons liv

En af præsident Ezra Taft Bensons første opgaver som apostel var at formidle nødhjælp til de hellige i Europa efter Anden Verdenskrig. På sin rejse gennem Tyskland mødte han trofaste mennesker, som var i stand til at rejse sig over ødelæggelsen omkring dem. I sin dagbog skrev han:

»Den værste ødelæggelse, jeg nogensinde har vidnet, så jeg i dag … Da jeg kørte gennem Berlins gader og gik der, hvor bilen ikke kunne komme frem … så jeg udsultede kvinder, som betalte enorme summer for kartoffelskræller … Jeg så gamle mænd og kvinder med små skovle, der gravede ivrigt efter træstumper og rødder til lidt brænde for så derefter at trække det hjem på alt, der kunne rulle, lige fra to gamle barnevognshjul til små vogne, der kunne trække læsset.

Senere deltog jeg i et konferencemøde i et koldt, halvødelagt auditorium på anden sal i en bombet gade med 480 forfrosne og udsultede, men trofaste sidste dages hellige. Det var inspirerende at se troens lys … Der var ingen bitterhed eller vrede, blot sødmefuld udveksling og udtryk for tro på evangeliet.«¹

»End ikke et eneste tilstedeværende medlem gav udtryk for nogen klage over deres forhold trods det faktum, at nogle af dem tydeligvis var i sultens sidste stadier …

Vore hellige … er fulde af håb, mod og tro, og hvor end de er, ser de glædeligt fremad med udtryk for den dybeste tro på evangeliet og deres medlemskab af Kirken. Det var en af de klareste demonstrationer, vi nogensinde har set på den frugt, evangeliet sætter i mænd og kvinders liv.«²

Præsident Benson så også eksempler på håb og optimisme tættere på sit hjem, hvor mange af hans farmerkolleger forblev glade til trods for, at de stod over for store vanskeligheder. Han sagde:

»Jeg husker, at jeg deltog i et møde i nærheden af Bancroft i Idaho … Vi havde haft et skønt møde, og da det var overstået, hilste jeg på nogle af de vidunderlige landmænd, som var der. Blandt dem var der en mand ved navn bror Yost, og jeg sagde: ›Bror Yost, hvordan står det til ude på farmen?‹ Bror Yost svarede: ›Det går såmænd meget godt, bror Benson, men jeg har lige mistet 20.000 dollars på tre dage.‹ ›Var det frosten igen?‹ spurgte jeg. Han sagde: ›Ja, den slog til, da hveden næsten var klar til høst, og det ved du godt, hvad betyder.‹ Han fortsatte: ›Vi kører ud med slåmaskinerne i morgen, men alt ordner sig. Vi har stadig lidt hvede i tønden, og vi har i det mindste en del af vores forråd til et år. Vi kommer ikke til at sulte, og der kommer en anden høst.‹ Da vi forlod ham, sagde jeg til min hustru: ›Sikke en vidunderlig ånd.‹

Vi kørte videre mod Logan (en by i Utah omtrent 130 kilometer fra Bancroft). Vi havde vores børn med os, og vi gjorde stop i Main Street for at købe nogle småkager til poderne. Og hvem møder jeg der? Bror Yost, selvfølgelig. Jeg sagde: ›Hvad laver du hernede?‹ Han svarede: ›Bror Benson, det er vores tempeldag.‹ Dertil sagde jeg: ›Modgang synes ikke at gå dig på og svække dit mod.‹ Så lærte han mig noget. Han sagde: ›Bror Benson, i modgang har vi så meget desto mere brug for templet.‹«³

Præsident Bensons egen tilgang til modgang var opløftende for dem, som kendte ham, akkurat som andre helliges eksempel styrkede ham. Ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum beskrev præsident Benson som en »omhyggelig iagttager af forskellige hændelser, som har bevaret en særlig ukuelighed og glæde, som vi alle kan lære af. En sådan ukuelighed,« sagde ældste Maxwell, »kommer ikke af at ignorere, hvad der sker omkring en, men af at bemærke det og alligevel se bag om til de løfter, som har at gøre med, hvordan Guds rige i sidste ende vil sejre.«⁴

Præsident Ezra Taft Benson var et eksempel på at leve lykkeligt.

Ezra Taft Bensons lærdomme

Med tro på vor himmelske Fader kan vi nære håb for fremtiden, optimisme i vore gøremål og en indre fred.

Det er en del af livet, at vi alle møder skuffelser og mismod. Men har vi tro, vil vore tilbageslag blot vare et øjeblik, og der vil komme succes ud af tilsyneladende nederlag. Vor himmelske Fader kan udvirke mirakler gennem enhver af os, hvis vi sætter vores lid til ham.⁵

Det er en stor velsignelse at have indre fred og en forvisning, en sindsro og indre ro i tider med ufred og strid, i tider med sorg og modgang. Det er sjælsfremmende at vide, at Gud står ved roret, at han er opmærksom på sine børn, og vi i fuld tillid kan stole på ham.⁶

Bøn – vedholdende bøn – kan bringe os i kontakt med Gud, vores rigeste kilde til tryghed og vejledning. »Bed altid, så du kan komme ud af det som sejrherre« (L&P 10:5). »Ved at anvende alle mine kræfter på at anråbe Gud om at udfri mig« er sådan den unge Joseph Smith beskriver, hvilken metode han anvendte i lunden for at afholde modstanderen fra at tilintetgøre ham (JS-H 1:16).⁷

Uden tro på vor himmelske Fader får vi ikke sejren hjem. Tro giver os en vision om det, der kan ske, håb for fremtiden og optimisme i vore nuværende gøremål. Hvor der er tro, hersker der ikke tvivl om værkets sejr i sidste ende.⁸

Af alle mennesker bør vi som sidste dages hellige være de mest optimistiske og mindst pessimistiske. For selv om vi ved, at »fred skal borttages fra jorden, og Djævelen vil få magt over sit eget rige,« så er vi også forvissede om, at »Herren skal have magt over sine hellige og skal regere midt iblandt dem« (L&P 1:35-36).

Med forvisningen om, at Kirken skal forblive intakt med Gud ved roret i de svære tider forude, bliver det vores individuelle ansvar at holde os trofaste mod Kirken og dens lære. »Men den, der holder ud til enden og ikke bliver overvundet, han skal blive frelst« (JS-M 1:11.)⁹

Lykke kræver en daglig indsats, men den er umagen værd.

Vi har ingen grund til virkelig bekymring. Efterlev evangeliet, hold befalingerne. Bed dine bønner morgen og aften i dit hjem. Hold Kirkens standarder. Forsøg at leve roligt og glad … Lykke kræver en daglig indsats. Men den er umagen værd.¹⁰

Da George A. Smith var meget syg, fik han besøg af sin fætter profeten Joseph Smith. Den syge mand fortalte senere: »Profeten sagde, at jeg aldrig måtte miste modet, uanset hvilke vanskeligheder jeg stod i. Selv om jeg sank ned i det dybeste hul i Nova Scotia, og hele bjergkæden Rocky Mountains stablede sig oven på mig, måtte jeg ikke miste modet, men hænge i, udøve tro og udvise mod, så ville jeg komme ud på toppen af det hele.«

Der er tidspunkter, hvor man ganske enkelt bare må holde ud i retskaffenhed og holde ud længere end Djævelen, indtil hans deprimerende ånd forlader en. Som Herren sagde til profeten Joseph Smith: »Din modgang og dine trængsler skal kun vare et øjeblik,

og så skal Gud, hvis du udholder dem vel, ophøje dig i det høje« (L&P 121:7-8).

At presse sig frem i en ædel sag, selv med en sky af depression hængende om ørerne, vil i sidste ende føre dig ud i lyset. Vor mester Jesus Kristus selv fortsatte sit værk for menneskenes børn midt i sin sværeste prøve, da han for en stund blev ladt alene af vor himmelske Fader under korsfæstelsen, og snart derefter blev han herliggjort og modtog en fylde af glæde. Når I går igennem jeres prøvelser, kan I prøve at erindre tidligere sejre og tælle jeres velsignelser med et sikkert håb om endnu større af slagsen, dersom I er trofaste. Og I kan være sikkert forvisset om, at Gud til sin tid vil tørre alle tårerne af kinden, og om »hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det … [har] Gud … beredt for dem der elsker ham« (1 Kor. 2:9).¹¹

Vis glæde i alt, hvad I gør. Lev lykkeligt. Lev med glæde. Lev med entusiasme i vished om, at Gud ikke dvæler i dunkelhed og melankoli, men i lys og kærlighed.¹²

»At leve lykkeligt er at vokse i åndelig styrke mod fuldkommenhed.«

Vor himmelske Fader ønsker, at vi skal være glade, og han vil velsigne os, når vi gør hans vilje.

»Menneskene er til for at kunne nyde glæde« (2 Ne 2:25). Vor himmelske Fader ønsker, at vi skal være lykkelige. Han forventer, at vi er lykkelige. Men der er ingen lykke i at give køb på sine standarder. Der er ingen lykke ved at fejle i at leve i overensstemmelse med sine overbevisninger, i overensstemmelse med det, man ved er rigtigt. Det er så let at gøre det til en vane at tage lidt let på visse ting. Det er så let at gøre det til en vane at finde fejl, kritisere eller være reserveret over for visse ting i Kirken. Det er så let at blive lidt bitter og dvæle ved det og blive trist og vise et trist ansigt. Og et trist ansigt har aldrig vundet et slag i hverken krig eller kærlighed.¹³

Forstår vi, at lykke her og nu består i en fri, kærlig og glædelig accept af Guds vilje for os – og at udføre den på alle måder i alle små og store ting? At leve fuldkomment er at leve lykkeligt. At leve lykkeligt er at vokse i åndelig styrke mod fuldkommenhed. Enhver handling, der udføres i overensstemmelse med Guds vilje, er en del af den vækst. Lad os ikke sætte skillevægge op i livet. Lad os målrette vores liv og lade hånt om falsk ære og herlighed, som ikke kommer med Guds godkendelse. Lad os huske, at den sande kilde til vores styrke og glæde ligger uden for menneskets rækkevidde og jordiske forhold.¹⁴

Vi bliver nødt til at lære og så lære det igen, at det kun er gennem accept og efterlevelse af kærlighedens evangelium, som det blev forkyndt af Mesteren, og kun ved at gøre hans vilje, at vi kan bryde uvidenhedens og tvivlens lænker, som binder os. Vi må lære denne enkle glorværdige sandhed, så vi kan opleve Åndens søde glæde nu og for evigt. Vi må opgive vores egen vilje for at gøre hans. Vi må sætte ham først i vores liv. Ja, vore velsignelser mangfoldiggøres, når vi deler hans kærlighed med vores næste.¹⁵

Paulus sagde: »Brødre … Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude;

jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus« (Fil 3:13-14).

Lad jeres sind være fyldt med målet om at blive som Herren, så vil I skille de nedslående tanker fra, idet I omhyggeligt stræber efter at kende ham og gøre hans vilje. »I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,« sagde Paulus (Fil 2:5). »Se hen til mig i alle jeres tanker,« sagde Jesus (L&P 6:36). Og hvad sker der, hvis vi gør det? »Du bevarer freden, for de stoler på dig« (Es 26:3).¹⁶

Vi vil aldrig være alene, hvis vi lever, som vi bør, for vor Fader vil altid være der for at velsigne os. Han ønsker, at vi opnår succes. Han ønsker, at vi er lykkelige. Han ønsker, at vi opnår de gode mål, vi sætter os. Han vil bidrage med sin del, hvis vi gør vores.¹⁷

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Hvorfor tror I, at tro på Gud kan give os »håb for fremtiden og optimisme i vore nuværende gøremål«? Hvilke råd fra afsnit 1 kan I give et menneske, som længes efter indre fred? Hvorfor ville I give lige netop det råd?
Når I gennemgår afsnit 2, så tænk over en gang, hvor I måtte »holde ud i retskaffenhed« trods modgang. Overvej, hvad I har lært af den oplevelse. Hvordan hjælper Herren os, når vi er villige til at udholde vore prøvelser trofast?
Hvilke oplevelser har hjulpet jer til at vide, at vor himmelske Fader ønsker, at vi skal være lykkelige og opnå succes? Hvorfor tror I, at »lykke her og nu består i en … accept af Guds vilje for os«? (se afsnit 3).

Skriftstedshenvisninger

Matt 11:28-30; Joh 14:27; 16:33; Gal 5:22; Mosi 2:41; Moro 9:25-26; L&P 101:11-16

Studiehjælp

»Få et overblik, enten ved at læse bogen, kapitlet eller afsnittet hurtigt eller ved at gennemgå overskrifterne. Forsøg at forstå indholdet og baggrunden« (Forkynd mit evangelium, 2004, s. 23). Overvej at læse et kapitel eller et skriftsted mere end en gang, så I bedre kan forstå det. I kan finde dyb indsigt ved at gøre det.