Kapitel 23

Styrk dine stave

»Zions stave og distrikter er symboler på de hellige steder, hvorom Herren sagt, at hans hellige skulle samles i de sidste dage i ly for uvejret.«

Fra Ezra Taft Bensons liv

Den 13. januar 1935 opretholdt medlemmerne af Boise Idaho Stav den 35-årige Ezra Taft Benson som førsterådgiver i deres stavspræsidentskab. Under ledelse af præsident Scott S. Brown fik præsident Benson mange muligheder for at tjene, lede og undervise. Han var fx medvirkende til at hjælpe en melkisedeksk præstedømmebærer tilbage til fuld aktivitet i Kirken,¹ og han hjalp med at føre an i stavens bestræbelser på implementeringen af Kirkens velfærdsprogram.²

I 1938 var staven vokset til flere end 8000 medlemmer, så Det Første Præsidentskab mente, den skulle deles op i tre stave. Præsident Benson har fortalt, at han »blev chokeret«, da han den 27. november 1938 blev kaldet til at præsidere over en af de stave. Hustruen, Flora, fortalte deres børn, at det var en velsignelse, at deres far havde fået denne kaldelse.³

Præsident Bensons virke som stavspræsident var en velsignelse for hele staven. Han fortsatte med at undervise i velfærdsprincipperne, og han viste de unge særlig opmærksomhed. Inden et møde i forbindelse med en stavskonference bemærkede han en gruppe unge mænd, som prøvede på at snige sig væk fra kirkebygningen. »De begyndte langsomt at bevæge ned igennem gangen og hen mod bagdøren med øjnene stift rettet mod foyeren som for at sikre sig, at de ikke blev opdaget. Præsident Benson var netop da trådt ud fra sit kontor og havde taget bestik af situationen, så han strakte sine arme ud på tværs af gangen, så drengene faldt lige i favnen på ham. ›Hvor er jeg glad for at se jer, drenge,‹ sagde han. ›Lad os følges ad til konference.‹ Han førte dem hen til den forreste bænk, og senere blev de kaldt op for at bære deres vidnesbyrd.«⁴

Mindre end to måneder efter, at præsident Benson var blevet stavspræsident, stødte han på en anden overraskelse. Han blev tilbudt stillingen som generalsekretær for National Council of Farmer Cooperatives (Det nationale kooperative landbrugsråd), hvilket krævede, at han arbejdede i Washington D.C. Han afslog først tilbuddet, men efter at have rådført sig med Flora og Det Første Præsidentskab besluttede han sig for at takke ja.⁵ Da han blev afløst som stavspræsident den 26. marts 1939, skrev han: »Det har været den sværeste dag, jeg nogensinde har haft … I mine bemærkninger til stavens medlemmer blev jeg meget velsignet af Herren, men jeg havde svært ved at kontrollere mine følelser. Der findes ikke finere mennesker end dem i hele verden, og jeg elsker hver eneste af dem.«⁶

Familien Benson flyttede til Bethesda i Maryland, tæt på Washington D.C. Lidt mere end et år senere besøgte præsident Rudger Clawson, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, og ældste Albert E. Bowen, der også var medlem af De Tolvs Kvorum, området for at organisere en ny stav. Præsident Clawson mødtes med Ezra Taft Benson og sagde: »Bror Benson, Herren ønsker, at du skal være præsident for denne stav. Hvad har du at sige til det?« Atter engang blev præsident Benson overrasket. Han svarede: »Jeg kender ikke disse mennesker. Jeg har knap nok boet her et år.«⁷ Men han accepterede ydmygt kaldet og præsiderede over rundt regnet 2.000 medlemmer i en geografisk stor stav. Flora kommenterede hans kald som stavspræsident således: »Han elsker det. Det er ikke titlen, der betyder noget for ham, men glæden ved at være i stand til at hjælpe så mange som muligt til at se sandheden i evangeliet.«⁸

Da præsident Benson senere blev apostel, besøgte han stave overalt i verden. Han sagde: »Når jeg er kommet hjem fra stavsbesøg, har jeg sommetider sagt til min hustru, at jeg ikke helt ved, hvordan der er i himlen, men jeg kan ikke bede om noget finere der, end behaget og glæden ved at pleje omgang med den type mænd og kvinder, jeg har mødt i lederskabet i Zions stave, menigheder og missioner rundt om på jorden. Vi er i sandhed rigt velsignet.«⁹

Et formål med at danne stave er at »forene og fuldkommengøre … medlemmer ved at tilbyde dem Kirkens programmer, ordinancer og undervisning i evangeliet.«

Ezra Taft Bensons lærdomme

Som medlemmer af Kirken samles vi i Zions stave.

Ikke-medlemmer spørger sommetider, hvad en stav er? Medlemmer kan ligeledes spørge: »Hvilken betydning har en stav?« Hvad betyder det for os som medlemmer?

Til ikke-medlemmer er svaret, at en stav svarer til et stift eller bispedømme. En stav er et geografisk område, som består af en række menigheder (lokale forsamlinger), og som præsideres over af et præsidentskab.

Til medlemmer er svaret, at ordet stav er symbolsk. Forestil jer et stort telt, som holdes oppe af barduner, der er spændt ud mellem mange pløkker (stave), som er slået ned i jorden. Profeterne sammenlignede Zion i de sidste dage med et stort telt, som dækkede hele jorden (se Es 54:2; 3 Ne 22:2). Teltet blev holdt oppe af barduner, som var fastgjort til pløkker. Disse stave er naturligvis forskellige, geografisk fastlagte organisationer, der er spredt over hele jorden. Israel indsamles for tiden til de forskellige stave i Zion.¹⁰.

Der er mindst fire formål med en stav:

1. Tre højpræster præsiderer over en stav og støttes af tolv mænd i et højråd, og de bliver således en miniaturekirke for de hellige i et givent geografisk område. Formålet er at forene og fuldkommengøre de medlemmer, som bor inden for stavens grænser, ved at tilbyde dem Kirkens programmer, ordinancer og undervisning i evangeliet.

2. Stavens medlemmer skal være eksempler på eller en målestok for retskaffenhed.

3. Staven skal være et ly. Det bliver den, når stavens medlemmer samles under deres lokale præstedømmeledere og vier sig til at gøre deres pligt og overholde deres pagter. Disse pagter kan, hvis de holdes, udgøre et ly for fejltagelser, ondt og ulykker.

Vi bygger kun templer, hvor vi har stave. Tempelpagterne og -ordinancerne forbereder en til ophøjelse. Det er naturligvis ikke muligt for hver en stav at have et tempel, men vi ser for tiden en bemærkelsesværdig endog mirakuløs udvikling, hvad angår tempelbyggeri forskellige steder i verden. Det giver medlemmer af Kirken mulighed for at modtage alle Herrens velsignelser.

4. Stave er et tilflugtssted fra det uvejr, som skal udøses over hele jorden.¹¹

Der organiseres stave for at hjælpe forældre med at undervise deres børn i evangeliet og lede dem til frelsens ordinancer.

I Lære og Pagter kan vi læse:

»For så vidt som forældre, der har børn i Zion eller i nogen af hendes stave, som er organiseret, ikke lærer dem at forstå læren om omvendelse, tro på Kristus, den levende Guds Søn, og om dåb og Helligåndsgaven ved håndspålæggelse, når de er otte år gamle, skal synden hvile på forældrenes hoved. For dette skal være en lov for indbyggerne i Zion eller i enhver af hendes stave, som er organiseret« (68:25-26; fremhævelse tilføjet).

Her ser I nogle af de væsentligste årsager til, at man danner stave. De organiseres for at hjælpe forældre, »der har børn i Zion« til at undervise dem i Jesu Kristi evangelium og forrette frelsens ordinancer. Stave dannes for at fuldkommengøre de hellige, og den udviklingsproces begynder i hjemmet med god evangelisk oplæring.¹²

Når stavens medlemmer tænker over Herrens standarder for hellighed, bliver staven et smukt banner at skue for alverden.

Herren har udtalt: »For Zion må tiltage i skønhed og i hellighed; hendes grænser skal udvides; hendes stave skal forstærkes; ja, sandelig siger jeg jer: Zion skal rejse sig og iføre sig sine smukke klæder« (L&P 82:14).

Her tilkendegiver Herren endnu et vigtigt formål med en stav, nemlig at være et smukt banner at skue for alverden. Udtrykket »iføre sig sine smukke klæder« går naturligvis på den dybe og indre helliggørelse, som må finde sted hos ethvert medlem, som ønsker at betegne sig selv som hellig. Zion er »de rene af hjertet« (L&P 97:21).

Zions stave styrkes og Zions grænser udvides, når medlemmerne tænker over den standard for hellighed, som Herren forventer af sit udvalgte folk.¹³

Enhver stav tjener som fæstning og tilflugtssted mod fjender af både synlig og usynlig art.

Yderligere en åbenbaring fra Herren kommer med denne forklaring på formålet med stave: »Sandelig siger jeg til jer alle: Rejs jer, og lad jeres lys skinne, så jeres lys må blive et banner for folkeslagene, og så det, at de samler sig i Zions land og i hendes stave, må tjene som forsvar og som tilflugt fra uvejret og fra vreden, når den ufortyndet skal udøses over hele jorden« (L&P 115:5-6).

I denne åbenbaring ligger der en befaling om at lade vores lys skinne, så det bliver et banner for folkeslagene. Et banner er et kendetegn eller en standard eller norm, der tjener som målestok for præcision eller perfektion. De hellige skal være et banner eller en standard for hellighed, som hele verden kan se. Det er det smukke ved Zion.

Dernæst har Herren åbenbaret os, at Zions stave er til »forsvar og tilflugt fra uvejret og fra vreden, når den ufortyndet skal udøses over hele jorden«. Stavene udgør et forsvar for de hellige mod fjender af både synlig og usynlig art. Forsvaret er de retningslinjer, der gives gennem præstedømmekanaler, som styrker vidnesbyrd og fremmer sammenholdet i familien og den individuelle retskaffenhed.

I Herrens forord til sine åbenbaringer i Lære og Pagter siger han advarende: »Den dag [kommer hastigt] – timen er endnu ikke kommet, men er nær for hånden – da fred skal borttages fra jorden, og Djævelen skal have magt over sit eget rige« (L&P 1:35).

I dag ser vi opfyldelsen af denne forudsigelse af, at Satan med ubegrænset raseri viser sin magt over »sit eget rige« – jorden. Aldrig før har hans indflydelse været så stor, og kun de, som har antaget Helligånden som deres vejleder – og fulgt deres præstedømmelederes råd – vil blive skånet for skaderne af hans onde indflydelse.

Herren siger også i den indledende åbenbaring, at han skal have magt over sine hellige og »regere midt iblandt dem« (L&P 1:36). Det gør han, når han virker gennem sine udvalgte tjenere og stavs- og menighedsledere.¹⁴

Når vi samles som hellige, kan vi se, at en stav kan »tjene som forsvar og som tilflugt fra uvejret« (L&P 115:6).

Efterhånden som Kirken vokser, er det meget vigtigt, at vi bygger godt og solidt, og at vore fremtidige stave indeholder de basale ting, der er nødvendige for succes, og at de eksisterende stave arbejder utrætteligt på at være velfungerende stave, der rent åndeligt opnår, hvad de skal. Disse stave skal være et samlingssted for Zion i dag, og de er nødt til at være åndelige åndehuller og for så vidt muligt være i stand til at klare sig selv.¹⁵

Zions stave og distrikter er symboler på de hellige steder, hvorom Herren sagt, at hans hellige skulle samles i de sidste dage i ly for uvejret. I og jeres børn kan samles her for at tilbede Gud, modtage hellige ordinancer, socialisere, lære, optræde med musik, dans, teater, atletik og bare generelt udvikle jer selv og hinanden. Det opfattes ofte som kendetegnende, at vore kirkebygninger har et kirketårn med spir, som peger mod himlen, og som symbol på, hvordan vores liv altid bør bevæge sig i retning af Gud.¹⁶

Profeten Nefi i Mormons Bog forudså den dag, hvor de hellige ville være spredt i stave rundt om i verden. Han så den tid, hvor Herren ville skærme dem mod ødelæggende uvejr, som truede med at udrydde dem. Nefi profeterede: »Og det skete, at jeg, Nefi, så Guds lams kraft, at den kom ned over de hellige i Lammets kirke og over Herrens pagtsfolk, som var spredt over hele jordens overflade, og de blev udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed« (1 Ne 14:14).

Vi ved gennem åbenbaring, at der vil komme farer, ulykker og forfølgelse i de sidste dage, men på grund af deres retfærdighed vil de hellige blive skånet. Herrens løfte i Mormons Bog står fuldt ud til troende: Han vil »bevare de retfærdige ved sin magt« (1 Ne 22:17).¹⁷

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Hvad vil I svare en, som spørger om, hvorfor Kirkens medlemmer er organiseret i stave, efter I har læst afsnit 1?
Præsident Benson mindede os om, at stave hjælper forældre til at undervise deres børn om evangeliet og sørger for præstedømmeordinancer til dem (se afsnit 2). Hvordan har staven styrket jer i jeres hjemlige bestræbelser?
Hvornår har I set medlemmer af en stav stå sammen om at være et eksempel »at skue for alverden«? (Se afsnit 3). Hvordan har de aktiviteter gavnet jer?
På hvilke måder udgør staven en beskyttelse »mod fjender af både synlig og usynlig art«? (Se afsnit 4). Hvilke muligheder har vi for at deltage i vores stav? Hvilke velsignelser kan blive os til del, hvis vi gør det?

Skriftsteder

Es 25:3-5; Matt 5:14-16; Moro 10:31-33; L&P 101:17-21; 133:7-9

Til underviseren

»En dygtig lærer tænker ikke: ›Hvad skal jeg gøre i klassen i dag?‹ Han spørger: ›Hvad vil mine elever gøre i klassen i dag?‹ Ikke: ›Hvad vil jeg undervise om i dag?‹ Men snarere: ›Hvordan kan jeg hjælpe mine elever med at opdage det, som de har behov for at vide?‹« (Virginia H. Pearce, »Det almindelige klasseværelse – en god ramme for stabil og fortsat udvikling«, Stjernen, jan. 1997, s. 12; citat fra Undervis i evangeliet: En håndbog for lærere og ledere i Kirkens Uddannelsessystem, 1994, s. 13).