Kapitel 16

De ældre i Kirken

»Må disse sølvgrå år blive de bedste i jeres liv fulde af liv, kærlighed og tjeneste. Og må Gud velsigne dem, som hjælper jer – jeres familie, jeres venner og medlemmer og ledere i Kirken.«

Fra Ezra Taft Bensons liv

Ezra Taft Benson var 86 år gammel, da han blev præsident for Kirken. Han forstod de glæder og udfordringer, der kommer med livets sidste år. En stor glæde for ham var, at han fortsat havde sin hustru, Flora, ved sin side. Parret kunne fejre deres 60-års bryllupsdag det første år, han tjente som præsident for Kirken. De nød hinandens selskab og tog sammen i templet næsten hver eneste fredag morgen. Da han fejrede sin 87-års fødselsdag, spurgte nogle ham om hemmeligheden bag et langt og lykkeligt liv. »Inden han kunne nå at svare, sagde søster Benson spøgefuldt men alvorligt: ›Han har en god hustru.‹«¹

Som ældre elskede præsident og søster Benson at tilbringe tid sammen med deres børn og børnebørn, og deres familie fortsatte med at lære af deres eksempel. »Et af børnebørnene boede hos sine bedsteforældre det meste af det første halvandet år, præsident Benson tjente som præsident, og de bad hende ofte om at ledsage sig på rejser og hjælpe dem med deres praktiske og personlige behov. Hun bemærkede på nærmeste hold, hvordan bedsteforældrene var derhjemme – deres stævnemøder i isbaren, hvordan de flettede fingre i sofaen og mindedes, sang og grinte sammen, den varme velkomst de gav deres hjemmelærere og andre, der kom på besøg.«²

Børnebørnene anerkendte, hvilken velsignelse det var at have så kloge og kærlige bedsteforældre. »Et barnebarn skrev og sagde tak, efter præsident Benson havde rådet hende og hendes mand omkring en svær beslutning. ›Vi spurgte dig om, hvad du mente, og du sagde: ›Bed om det. Jeg har fuld tiltro til, at I vil træffe den rigtige beslutning.‹ Din tro på os gav os ekstra tillid.‹«³

Til den generalkonference, der fulgte umiddelbart efter hans 90-års fødselsdag, forberedte præsident Benson en tale rettet »til de ældre i Kirken og deres familier og dem, der varetager deres behov.« I indledningen udtrykte han sin personlige tilknytning til emnet således: »Jeg har særlige følelser for de ældre – for denne vidunderlige gruppe af mænd og kvinder. Jeg føler, at jeg til en vis grad forstår dem, fordi jeg er en af dem.«⁴

»Jeg har særlige følelser for de ældre … Jeg føler, at jeg til en vis grad forstår dem, fordi jeg er en af dem.«

Ezra Taft Bensons lærdomme

Herren kender og elsker de ældre og har betroet dem mange store ansvar.

Herren kender og elsker de ældre blandt sit folk. Det har altid været sådan, og på dem har han lagt mange af sine største ansvar. I forskellige uddelinger har han vejledt sit folk gennem profeter, som var oppe i årene. Han behøvede den visdom, der udspringer af alderens erfaring, og de menneskers inspirerede ledelse, som gennem mange år havde vist sig trofaste mod hans evangelium.

Herren velsignede Sara i hendes ældre år, så hun kunne føde Abraham et barn. Måske blev kong Benjamins største tale givet, da han var meget gammel og døden nær. Han var i sandhed et instrument i Herrens hånd, for han var i stand til at lede og grundlægge fred blandt sit folk.

Mange andre mænd og kvinder har igennem tiderne udført store gerninger, når de, selv i deres fremskredne alder, tjente Herren og hans børn.

I vores uddeling er mange af de 13 profeter, som er blevet kaldet af Herren, blevet kaldet, da de var omkring 70-80 år eller endnu ældre. Hvor Herren dog kender og elsker sine børn, som har givet så meget gennem et langt liv fyldt med erfaringer!

Vi elsker jer, som er ældre i Kirken. I er den hurtigst voksende del af verdens befolkning i dag, ligesom I er det i Kirken.

Vores ønske er, at jeres modne år vil blive gode og berigende. Vi beder for, at I vil føle glæden ved et liv, der blev brugt godt, og et liv, der er fyldt af gode minder og endnu større forventninger gennem Kristi forsoning. Vi håber, at I vil føle den fred, som Herren har lovet dem, som fortsætter med at stræbe efter at holde hans bud og følge hans eksempel. Vi håber, at jeres dage er fyldt med gøremål og med aktiviteter, hvorved I kan tjene dem, som ikke er så heldige som jer. Ældre betyder næsten altid bedre, for jeres rigdom af visdom og erfaring kan fortsat øges, når I hjælper andre.⁵

Vi kan få det bedste ud af vore ældre år.

Må vi foreslå 8 ting, der kan berige vore år som ældre:

1. Arbejd i templet og kom der ofte. Vi, som er ældre, bør ikke alene bruge vores energi på at velsigne vore forfædre, men også sikre os, så vidt det er os muligt, at alle vore efterkommere kan modtage ophøjelsens ordinancer i templet. Arbejd med jeres familie, rådfør jer med dem og bed for dem, som måske endnu er uvillige til at berede sig selv på at drage til templet.

Vi tilskynder alle, som kan, til ofte at tage til templet og acceptere kaldelser til at tjene i templet, når helbred og styrke og afstande tillader det. Vi er afhængige af jeres hjælp i tempeltjenesten. Med det øgede antal templer har vi behov for, at flere af vore medlemmer forbereder sig på denne tjeneste. Søster Benson og jeg er taknemlige for, at vi næsten hver uge kan komme i templet sammen. Sikke en stor velsignelse det har været i vores liv!

2. Indsaml og skriv slægtens historie. Vi beder jer flittigt søge at indsamle og skrive jeres personlige og jeres families historie. I er, i mange tilfælde, de eneste, der kender historien, minderne om de kære, samt datoerne og begivenhederne. I nogle tilfælde er I slægtshistorien. Der er kun få måder, hvorpå jeres arv vil blive bedre bevaret, end ved at I indsamler og skriver jeres historie.

3. Bliv involveret i missioneringen. Vi har behov for et større antal ældre missionærer. Der, hvor helbred og midler tillader det, beder vi flere hundrede af vore ægtepar om at sætte deres liv i orden og tage på mission. Hvor har vi dog stor brug for jer i missionsmarken! I er i stand til at missionere på måder, som vore yngre missionærer ikke kan.

Jeg er taknemlig for, at to af mine egne søstre, som er enker, var i stand til at tjene som missionærkammerater i England. De var henholdsvis 68 og 73 år gamle, da de blev kaldet, og det var en vidunderlig oplevelse for dem begge to.

Hvor er bedsteforældre dog et godt eksempel og en velsignelse for familiens efterkommere, når de udfører en mission. De fleste ældre ægtepar, som tager af sted, bliver styrket og oplivet ved at missionere. Ved denne hellige måde at tjene på, bliver mange helliggjorte og føler en glæde ved at bringe andre kundskab om Jesu Kristi evangeliums fylde.

4. Sørg for lederskab ved at opbygge familiesammenhold. Vi tilskynder alle ældre medlemmer til, når det er muligt, at samle deres familie. Organisér dem i enheder, der støtter hinanden. Sørg for effektiv ledelse ved familiesammenkomster. Arranger familiemøder, hvor man mærker fællesskabet og lærer familiearven at kende. Nogle af de bedste minder, jeg har, er fra vore egne familiesammenkomster. Skab gode familietraditioner, som knytter jer sammen for evigheden. Ved at gøre dette, kan vi skabe en del af himlen her på jorden inden for de enkelte familier. Når alt kommer til alt, er evigheden jo blot en fortsættelse af det retskafne familieliv.

5. Acceptér og opfyld kirkekaldelser. Vi har tiltro til, at alle ældre medlemmer, som på nogen mulig måde kan, vil acceptere kaldelser i Kirken og udfylde dem med værdighed. Jeg er taknemlig for personligt at kende brødre, som er mellem 70 og 90, der tjener som biskopper og grenspræsidenter. Vi har virkelig stor brug for råd og indflydelse fra jer, som har gået ad livets sti! Vi har alle behov for at høre om jeres succes, hvordan I har overvundet hjertesorg, smerte eller skuffelse, og hvordan I er blevet stærkere af at opleve disse ting.

I har rig mulighed for at tjene i de fleste af Kirkens organisationer. I har tiden, og I har en solid grundvold i evangeliet, hvilket gør jer i stand til at yde et godt stykke arbejde. På så mange måder viser I vejen med hensyn til trofast tjeneste i Kirken. Vi takker jer for alt det, I har gjort, og vi beder om, at Herren vil styrke jer til at gøre endnu mere.

6. Planlæg jeres økonomiske fremtid. Når I går gennem livet frem mod jeres pensionering og de mange år, der følger efter, beder vi alle vore ældre medlemmer om at planlægge at være sparsommelige i de år, der følger efter deres fuldtidsbeskæftigelse. Lad os undgå unødvendig gæld. Vi råder ligeledes til forsigtighed ved at kautionere for nogen, selv når det gælder familiemedlemmer, hvis pensionsindtægten derved bringes i fare.

Vær endnu mere forsigtig i de ældre år med »bliv-hurtig-rig«-projekter, belåning af hus eller med investering i usikre foretagender. Gå forsigtigt frem, så et helt livs planlægning ikke ødelægges af en eller flere dårlige økonomiske beslutninger. Planlæg tidligt jeres økonomiske fremtid, og følg dernæst planen.

7. Yd kristuslignende tjeneste. Kristuslignende tjeneste ophøjer. Idet vi erkender dette, kalder vi alle ældre medlemmer, som er i stand til det, til at bruge seglen i andres tjeneste. Dette kan være en del af den helliggørende proces. Herren har lovet, at de, som mister deres liv i andres tjeneste, vil finde det. Profeten Joseph Smith fortalte os, at vi bør »slide os op« for at udføre Herrens værk (L&P 123:13).

Fred og glæde og velsignelser vil følge dem, som tjener andre. Ja, vi anbefaler tjeneste for alle, men den er særlig sød i de ældres liv.

8. Hold jer i fysisk form, sunde og aktive. Vi glæder os over den indsats, der gøres af så mange ældre for at sikre sig et godt helbred i de ældre år …

Vi elsker at se vore ældre holde sig levende og aktive! Når man holder sig aktiv, fungerer både sindet og legemet bedre.⁶

»Må disse sølvgrå år blive jeres allerbedste år, mens I til fulde lever og viser kærlighed og tjener.«

At tjene andre kan læge sårene hos dem, som har mistet en kær, eller dem, som døjer med at være alene.

Vi vil også udtrykke vores kærlighed til jer, som har mistet jeres ægtefælle. Nogle gange føler I jer unyttige og alene, følelser, der kan virke næsten overvældende. I mange tilfælde behøver det ikke at være således. Foruden de 8 hovedpunkter, der lige er nævnt, er her nogle aktiviteter, der har været nyttige for andre.

Nogle mennesker, som er alene, beskæftiger sig med at lave tæpper til hvert nyt barnebarn, som skal giftes, eller til hvert nyt barn, der fødes ind i familien. Andre skriver fødselsdagsbreve eller deltager i børnebørnenes skole- og sportsaktiviteter, når de kan. Nogle samler album med billeder af hvert barnebarn, som de forærer dem på fødselsdage …

Vi ser utallige andre af vore enker arbejde som frivillige på hospitaler eller yde andre former for samfundstjeneste. Der er mange, der finder tilfredsstillelse ved at hjælpe på disse måder.

For dem, som er fysisk i stand til det, er nøglen til at overvinde ensomhed og en følelse af at være unyttig at glemme sig selv i hjælp for andre, som i sandhed trænger til det. Vi lover dem, som vil yde denne form for tjeneste, at de til en vis grad vil blive helbredt for tabet af deres kære eller for angsten ved at være alene. Måden, hvorpå man kan få det bedre med sin situation, er ved at forbedre et andet menneskes.⁷

I tider med sygdom og smerte kan vi være stærke i ånden og bevare modet.

Til de syge og dem, der lider smerte, eller under dette livs omskiftelighed, vil vi gerne give udtryk for en særlig kærlighed og omsorg. I er med i vore bønner og i vores hjerte. Husk, hvad fader Lehi sagde, da han velsignede sin søn, Jakob, som led under sine ældre brødres, Lamans og Lemuels, overgreb. Han sagde: »Alligevel … kender du Guds storhed, og han vil hellige dine trængsler til gavn for dig« (2 Ne 2:2). Således vil det også være for jer.

Vi beder til, at I vil fortsætte med at være stærke i ånden og bevare modet. Vi ved, at det ikke altid er let. Vi beder til, at de, som nu gør det for jer, som I ikke længere selv er stand til at gøre, vil gøre det i kærlighed, i blidhed og med en omsorgsfuld ånd.

Vi håber, at I vil fortsætte med at have gode tanker og følelser i jeres hjerte og sind og hurtigt afvise de følelser, som er skadelige og ødelæggende for jer. Vi stoler på, at jeres bønner bliver bedt hver dag, og endog hver time, hvis der er brug for det. I Mormons Bog får vi at vide, at vi »daglig[t] skal leve i taksigelse for den store barmhjertighed og de mange velsignelser, som [Gud] skænker [os]« (Alma 34:38).

I vil opdage, at daglig læsning i Mormons Bog vil opløfte jeres ånd, føre jer nærmere på Frelseren og vil hjælpe jer til at blive evangeliestuderende, som kan dele storslåede sandheder med andre.⁸

Det er vigtigt, at familier giver deres ældre forældre og bedsteforældre den kærlighed, omsorg og respekt, de fortjener.

Nu vil jeg kort tale til de ældres familier. Vi gentager skriftstedet fra Salmerne: »Kast mig ikke bort, når jeg bliver gammel, forlad mig ikke, når kræfterne svigter« (Sl 71:9).

Vi opmuntrer familierne til at give deres aldrende forældre og bedsteforældre den kærlighed, omsorg og opmærksomhed, de fortjener. Lad os huske buddet i skrifterne, som siger, at vi skal tage os af vore egne og vores husstand, medmindre vi vil findes »værre end en vantro« (1 Tim. 5:8). Jeg er så taknemlig for min egen kære familie og for den kærlige omsorg, de har givet deres forældre i så mange år.

Husk, at forældre og bedsteforældre er vores ansvar, og at vi skal tage os af dem efter bedste evne. Når de ældre ikke har familier, der kan tage sig af dem, bør præstedømmets og Hjælpeforeningens ledere gøre alt, der står i deres magt, for at imødekomme de ældres behov på den samme kærlige måde. Vi kommer med nogle få forslag til de ældres familier.

Siden Gud skrev de ti bud på stentavlerne, har hans ord »ær din far og din mor« (2 Mos 20:12) genlydt fra Sinaj ned gennem århundrederne.

At ære og respektere vore forældre omfatter, at vi sætter dem højt. Vi elsker og påskønner dem og bekymrer os for deres lykke og velvære. Vi behandler dem med høflighed og tankefuld hensynsfuldhed. Vi søger at forstå deres synspunkter. Lydighed mod forældres retfærdige ønsker er i sandhed en del af det at ære dem.

Desuden fortjener vore forældre ære og respekt for at have givet os livet. Ud over dette har de næsten altid ydet utallige ofre, mens de drog omsorg for os og passede os, da vi var spæde. I vores barndom sørgede de for livets nødvendigheder og passede os, når vi var syge, og de tog sig af os, da vi var underlagt den følelsesmæssige stress ved at vokse op. I mange tilfælde gav de os mulighed for at få en uddannelse, og til en vis grad uddannede de os. Meget af det vi ved og gør, lærte vi af deres eksempel. Må vi altid være taknemlige over for dem og vise denne taknemlighed.

Lad os også lære at være tilgivende over for vore forældre, som, selv om de måske nok begik fejl, da de opdrog os, næsten altid gjorde det bedste, de kunne. Må vi altid tilgive dem, således som vi også ønsker at blive tilgivet af vore børn for de fejl, vi begår.

Selv når forældre bliver ældre, bør vi ære dem ved at tillade dem valgfrihed og mulighed for uafhængighed så længe som muligt. Lad os ikke forhindre dem i at træffe de valg, de stadig kan træffe. Nogle forældre er i stand til at leve og klare sig selv langt op i alderen og foretrækker at gøre det. Når de kan, så lad dem gøre det.

Hvis de får sværere ved at klare sig selv, kan familiens, Kirkens og samfundets ressourcer være nødvendige for at hjælpe dem. Når de ældre bliver ude af stand til at klare sig selv, endog med ekstra hjælp, bør den nødvendige omsorg gives i et familiemedlems hjem, når det er muligt. Kirkens og samfundets ressourcer kan også være nødvendige i denne situation.

Omsorgsgiverens rolle er meget vigtig. Der er et stort behov for støtte og hjælp til en sådan person. Sædvanligvis er det en ældre ægtefælle eller en midaldrende datter, der har sine egne børn at tage sig af, som også tager sig af en forælder, der er oppe i alderen.⁹

De, som er velsignet med at være tæt på bedsteforældre og andre ældre mennesker, nyder godt selskab og omgang med dem.

Vi håber også, at I vil medtage de ældre ved jeres familieaktiviteter, når det er muligt. Det er en vidunderlig glæde for os at se livlige, søde børnebørn med en kærlig bedsteforælder midt iblandt dem. Børn elsker disse lejligheder. De elsker, når deres bedsteforældre besøger dem, og når de kommer til middag, til familieaftener og andre særlige lejligheder. Dette giver mulighed for at undervise i at ære, elske, respektere og drage omsorg for dem, som er ældre.

Bedsteforældre kan have en dyb indflydelse på deres børnebørn. Deres tid er almindeligvis ikke så overlæsset og travl som forældrenes, så bøger kan blive åbnet og læst, historier kan blive fortalt, og der kan undervises i anvendelse af evangeliske principper. Børn kan derved få et syn på livet, som ikke alene er belønnende, men det bringer dem sikkerhed, fred og styrke. Det er muligt at sende breve, bånd, og billeder, især når afstandene er store, og det ikke er muligt at se hinanden så ofte. De, som er velsignet med at være nært knyttet til deres bedsteforældre og andre ældre mennesker, har et rigt kammeratskab og sammenhold. De kan sammen med familiemedlemmer deltage i eksamensafslutninger, bryllupper, ture til templet … og andre særlige begivenheder.

Vi nyder at se vore børn og børnebørn vokse og opnå forskellige ting, og vi deler på mange måder deres glæder og fryder os over deres sejre. Lykke velsigner vores liv, når vore børn stræber efter og opnår deres mål i livet. I 3 Johannes 1:4 læser vi: »Jeg har ingen større glæde end at høre, at mine børn lever i sandheden.« Og denne viden kan fornye kærligheden og modet til at fortsætte vore egne kampe.¹⁰

Kirkeledere bør bønsomt søge Ånden for at hjælpe medlemmerne til at imødekomme de ældres behov.

… Vi [vil] tilskynde de ældres præstedømmeledere til at være opmærksomme på vor himmelske Faders Ånd, når de hjælper og imødekommer de ældres åndelige, fysiske, følelsesmæssige og økonomiske behov. Vi stoler på, at I vil bruge jeres rådgivere, lederne i Det Melkisedekske Præstedømmes kvorummer og Hjælpeforeningen, hjemmelærerne og besøgslærerne i dette store ansvar, og at I vil opfylde disse pligter uden tilbageholdenhed og tøven.

Vi håber, at præstedømmets og organisationernes ledere fortsat vil give de ældre kaldelser, hvori de kan bruge al deres visdom og gode råd. Vi håber, hvor det er muligt, at alle ældre kan være hjemmelærere eller besøgslærere. Selv de, som til en vis grad er bundet til deres seng og hjem, kan af og til hjælpe i dette arbejde med telefonsamtaler, brevskrivning eller andre særlige opgaver.

En præstedømmeleder kan gøre meget for at hjælpe og opmuntre den enkelte og ægteparrene, når de bereder sig til at udføre en mission. Uddragningsprogrammet [som nu kaldes indeksering under slægtshistorie] og velfærdsprogrammet velsignes i høj grad af dem, som er ældre og har mulighed for at tjene i disse områder.

Vi håber, at alle ældre personer og ægtepar har gode og omsorgsfulde hjemmelærere og besøgslærere. Det er en stor trøst og fred for dem at vide, at de har nogen, de kan henvende sig til i nødens stund. Det er vigtigt, at der bruges takt, diplomati og oprigtighed, når disse behov imødekommes.

Vi håber, at I vil involvere de uafhængige ældre i barmhjertighedstjenesten. Tag dem også med til stavens og menighedens sociale aktiviteter, især de enlige medlemmer og dem, med en afhængig ægtefælle. De glemmes så ofte. Kærlig omsorg bør især ydes ved en ægtefælles dødsfald. Det er for de fleste en tid, hvor man er meget følsom.

Ofte er midlertidig aflastning et stort behov for familiemedlemmer, der konstant sørger for fysisk og følelsesmæssig omsorg til personer med særlige behov, og den påskønnes i høj grad. Det er vigtigt at hjælpe familien med at vedligeholde dens funktioner som en familie, med periodisk frihed fra de tunge ansvar, som en langvarig eller dødelig sygdom kan medføre. Alle har behov for kærlig støtte og hjælp i de overvældende pligter, der er forbundet med alvorlig sygdom eller problemer.

Transport er ofte et stort problem for de ældre. Vi kan hjælpe med at sørge for, at de får mulighed for at deltage i deres søndagsmøder, besøge kære, gå på indkøb og komme til lægen eller på hospitalet.

Jeg gentager, at vi altid bønsomt bør søge inspiration og vejledning, når vi drager omsorg for de ældre. Der er altid stor forskel på de enkelte og deres behov.¹¹

Vore sene år kan blive vore bedste år.

Må Gud velsigne de ældre i Kirken. Jeg elsker jer af hele mit hjerte. Jeg er en af jer.

I har så meget at leve for. Må disse sølvgrå år blive jeres allerbedste år, mens I til fulde lever og viser kærlighed og tjener. Må Gud velsigne dem, som hjælper jer – jeres familie, jeres venner og medlemmer og ledere i Kirken.

Jeg efterlader jer mit vidnesbyrd om glæden ved at leve – om glæden ved fuldstændigt at efterleve evangeliet og om at gå gennem Smelterens ild og om den helliggørende proces, der foregår. Som apostlen Paulus udtrykte så godt: »Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud« (Rom 8:28).

Jeg efterlader min velsignelse over jer. Frelseren lever. Dette er hans kirke. Værket er sandt, og som vor Herre og Frelser sagde: »Se hen til mig, og hold ud til enden, og så skal I leve; for den, der holder ud indtil enden, vil jeg give evigt liv« (3 Ne 15:9).¹²

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Hvordan har I draget nytte af ældre menneskers »visdom og erfaring«? (Se afsnit 1).
I afsnit 2 opremser præsident Benson 8 ting, som ældre kan gøre for at få mest ud af deres ældre dage. Overvej de enkelte forslag. Hvordan kan disse forslag berige vores liv uanset alder?
Hvorfor tror I, at tjeneste er »nøglen til at overvinde ensomhed og en følelse af at være unyttig«? (Se afsnit 3). Hvornår har I oplevet, at dette er sandt?
Overvej præsident Bensons råd til os, der plages af sygdom og smerte (se afsnit 4). Hvordan kan dette råd hjælpe os til at forblive »stærke i ånden og bevare modet«?
Tænk over det, som præsident Benson forklarer i afsnit 5. På hvilke måder kan børn og børnebørn ære deres ældre forældre og bedsteforældre?
Hvornår har I set, at unge og ældre har nydt glæde af hinandens selskab? (Se afsnit 6). Hvad kan vi gøre i vores familie og i Kirken for at pleje sådanne relationer?
Hvordan kan kirkeledere og menighedsmedlemmer imødekomme de ældres behov? (Se eksempler i afsnit 7).
Hvad mener I, det betyder at opleve glæden »ved fuldstændigt at efterleve evangeliet«? (Se afsnit 8). Hvilke eksempler har I set på mennesker, som har holdt trofast ud til enden?

Skriftstedshenvisninger

Ordsp 20:29; Es 46:3-4; Luk 2:36-38; Ef 6:1-3; Tit 2:1-5; Jak 1:27; L&P 121:7-8

Studiehjælp

»Når du handler efter det, du har lært, får du yderligere og vedvarende forståelse (se Joh 7:17)« (Forkynd mit evangelium, 2007, s. 19). Overvej hvordan du kan anvende de evangeliske belæringer i dit hjem, på dit arbejde og i dine kirkekaldelser.