Kapitel 13

De uvurderlige velsignelser ved Herrens hus

»Det er i templerne, vi modtager Guds største velsignelser, hvad angår det evige liv. Templerne er i virkeligheden himlens port.«

Fra Ezra Taft Bensons liv

»Jeg er Herren taknemlig for, at mine minder om templet strækker sig helt tilbage til mine drengeår,« sagde præsident Ezra Taft Benson. »Jeg husker tydeligt, at jeg som dreng kom ind fra markerne i det gamle stuehus i Whitney i Idaho. Jeg kunne høre min mor synge: ›Har jeg gjort noget godt for en sjæl i dag?‹ (Salmer og sange, nr. 143).

Jeg kan stadig se for mig, hvordan hun stod bøjet over strygebrættet med aviser på gulvet og strøg lange baner af hvidt stof med svedperler glinsende på panden. Da jeg spurgte, hvad hun lavede, sagde hun: ›Det er tempeltøj, min dreng. Din far og jeg skal til templet …‹

Så satte hun det gamle strygejern på komfuret, trak en stol hen ved siden af min og fortalte mig om arbejdet i templet. Hvor vigtigt det er, at vi kan tage i templet og deltage i de hellige ordinancer, som udføres der. Hun udtrykte også sit brændende håb om, at hendes børn, børnebørn og oldebørn ville få mulighed for at nyde disse uvurderlige velsignelser.

Disse søde minder om ånden ved tempeltjeneste var en velsignelse i mit gamle landbohjem … Disse minder er dukket op igen, når jeg har beseglet hvert af vore børn og børnebørn, min mors børnebørn og oldebørn, under indflydelse af Ånden i Herrens hus.

Det er nogle af mine mest dyrebare minder.«¹

Ezra Taft Bensons lærdomme

Templer er symboler på alt, vi har kært.

Templet er det sted på jorden, der er tættest på himlen.²

Templet vil blive et lys for alle i området – et symbol på alt, vi har kært.³

Templet er en stadig påmindelse om, at Gud ønsker, at familier skal være evige.⁴

Templet er et konstant, synligt symbol på, at Gud ikke bare lader menneskene famle sig frem i mørke. Det er et sted for åbenbaring. Selvom vi lever i en falden verden – en ugudelig verden – er der udpeget hellige steder, som er blevet indviet således, at værdige mænd og kvinder kan lære om himlens orden og adlyde Guds vilje.⁵

Templet er et stående vidne om, at Guds kraft kan stå imod de onde kræfter i vores midte. Mange forældre, både i og uden for Kirken, bekymrer sig om, hvordan de skal beskytte deres børn imod den rullende lavine af synd, der truer med at opsluge kristne principper. Personligt er jeg helt på linje med præsident Harold B. Lee, som kom med denne udtalelse under Anden Verdenskrig: »Vi taler om sikkerhed i disse dage, og alligevel har vi svært ved at forstå, at … vi har de hellige templer stående, hvor vi kan finde de symboler, ved hvilke der kan genereres kraft, som kan redde denne nation fra udryddelse.«⁶

Ved en fest på Beverly Hills Hilton Hotel i Los Angeles i Californien blev jeg engang af USA’s præsident [da jeg var landbrugsminister] bedt om at hilse på præsidenten for en nyere republik. Han var præsident for 88 millioner mennesker, som var fordelt på 3000 øer, der strakte sig over 1600 km og en nation, som blot havde eksisteret som sådan i nogle få år. Da vi sad der ved den middag, som for størsteparten var sponsoreret af filmindustrien, hvorfor der også var mange filmstjerner til stede, havde jeg ud af de store vinduer en smuk udsigt over bugten. Længere nede ad vejen oppe på en bakke kunne jeg se de bløde projektørlys på vores herlige tempel i Los Angeles, og jeg havde glæden af at udpege det for mine gæster og venner ved vores bord og flere andre. Da vi sad der, tænkte jeg: »Meget af det, der sker her i aften, er bare tomt og intetsigende. De ting, der består, de ægte ting, de vigtige ting, er de ting, der repræsenteres i Guds tempel.«⁷

Må templet være en konstant påmindelse om, at livet er evigt, og at de pagter, vi indgår i jordelivet, kan være evigtvarende.⁸

Vi har brug for tempelordinancer og pagter for at kunne indgå til præstedømmets fylde og forberede os på at opnå nærhed med Gud igen.

Da vor himmelske Fader anbragte Adam og Eva her på jorden, gjorde han det i den hensigt at undervise dem i, hvordan de kunne komme tilbage til ham. Vor Fader lovede dem en Frelser, som ville forløse dem fra deres faldne tilstand. Han gav dem frelsesplanen og bad dem om at undervise deres børn i omvendelse og tro på Jesus Kristus. Gud befalede endvidere Adam og hans efterkommere at lade sig døbe, tage imod Helligånden og indtræde i Guds Søns orden.

Indtrædelsen i Guds Søns orden svarer i dag til at få del i Det Melkisedekske Præstedømmes fylde, og den kan man kun opnå i Herrens hus.

Adam og Eva levede op til disse krav, og derfor sagde Gud til dem: »[I] er af hans orden, han som var uden dages begyndelse og års ende, fra al evighed til al evighed« (Moses 6:67).

Tre år før Adams død, fandt en stor begivenhed sted. Adam tog sin søn, Set, sin sønnesøn, Enosh, og andre højpræster, som var hans efterkommere i lige linje, tillige med andre af hans retfærdige efterkommere, med ud i en dal, der kaldtes Adam-ondi-Ahman. Her gav Adam sine retfærdige efterkommere sin sidste velsignelse.

Så viste Herren sig for dem [se L&P 107:53-56] …

Hvordan bragte Adam sine efterkommere tilbage til Herren?

Svaret er: Adam og hans efterkommere påtog sig Guds præstedømmes orden. I dag ville vi sige, at de tog til Herrens hus og fik deres velsignelser.

Den præstedømmes orden, der tales om i skriften, kaldes sommetider den patriarkalske orden, fordi den gik i arv fra far til søn. Men denne orden beskrives anderledes i moderne åbenbaring, idet det her er en familieorden, hvor en mand og en kvinde indgår pagt med Gud om at lade sig besegle for al evighed, få efterkommere og gøre Guds vilje og udføre hans arbejde gennem hele deres liv på jorden – akkurat som Adam og Eva gjorde.

Hvis et ægtepar trofast holder deres pagter, er de berettiget til de største velsignelser i det celestiale rige. I dag kan disse pagter kun indgås i Herrens hus.

Adam fulgte denne orden og bragte sine efterkommere frem for Gud …

Vi kan kun indtræde i denne præstedømmets orden, hvis vi lever i overensstemmelse med alle Guds bud og befalinger og søger at opnå fædrenes velsignelser, således som Abraham gjorde [se Abr 1:1-3], ved at tage i Faderens hus. Man kan ikke modtage dem noget andet sted på jorden! …

Tag til templet – vor Faders hus – og modtag jeres fædres velsignelser, så I kan blive berettiget til de største af præstedømmets velsignelser. »For uden dette kan ingen se Guds, nemlig Faderens, ansigt og leve« (L&P 84:22).

Vor Faders hus er et ordens hus. Vi tager i hans hus for at indtræde i denne præstedømmeorden, som vil berettige os til alt, hvad Faderen har, dersom vi er trofaste.⁹

Ved hjælp af tempelordinancer og -pagter kan vi modtage beskyttelse og Guds største velsignelser, hvad angår evigt liv.

Velsignelserne ved Herrens hus er evige. De er af største vigtighed for os, for det er i templerne, vi opnår Guds største velsignelser, hvad angår evigt liv. Templerne er i virkeligheden himlens port.¹⁰

Herren ønsker, at enhver voksen mand og kvinde i Kirken modtager templets ordinancer. Det vil sige, at de skal have deres begavelse, og at ægtefolk skal besegles for al evighed. Disse ordinancer er både en beskyttelse og velsignelse af deres ægteskab. Deres børn bliver også velsignet ved at blive født i pagten. At disse børn bliver født i pagten, giver dem en fødselsret, som garanterer dem en evig ret til forældre, uanset hvad der sker med deres forældre, så længe børnene er værdige til de velsignelser.¹¹

Er det ikke bemærkelsesværdigt, at selv om de hellige er spredt over hele jorden i dag, så sørges der for templer til dem? Gennem de ordinancer, de modtager på hellige steder, vil de blive udrustet med retskaffenhed og begavet med Guds kraft i stort mål.¹²

Der er en kraft, som er forbundet med himlens ordinancer – ja endog guddommelighedens kraft – som kan og vil komme på tværs af mørkets kræfter, hvis vi er værdige til disse hellige velsignelser. Vore samfund vil blive beskyttet, familierne vil blive beskyttet, vore børn vil blive beskyttet, når vi efterlever evangeliet, besøger templet og holder os tæt på Herren … Gud vil velsigne os som hellige til at kunne leve værdigt til de pagter og ordinancer, som indgås på dette hellige sted.¹³

Tempelceremonien er blevet givet af en klog himmelsk Fader som hjælp til, at vi kan blive mere kristuslignende.¹⁴

Vi vil ikke være i stand til at dvæle i selskab af celestiale væsener, medmindre vi er rene og hellige. De love og ordinancer, som bevirker, at mænd og kvinder kommer ud af verden og bliver helliggjort, administreres kun på disse hellige steder. De gives ved åbenbaring og forstås ved åbenbaring. Det er derfor, at en af brødrene har omtalt templet som »Herrens universitet«.¹⁵

Intet medlem af Kirken kan fuldkommengøres uden templets ordinancer. Vi har til opgave at bistå dem, som ikke har modtaget disse velsignelser, til at modtage dem.¹⁶

Vi har privilegiet af at åbne frelsens døre for vore forfædre.

Der bliver bygget og indviet templer, for at forældre gennem præstedømmet kan blive beseglet til deres børn, og børn kan besegles til deres forældre. Disse beseglende ordinancer gælder levende og døde. Forfejler vi at blive beseglet til vore forfædre og efterkommere, vil formålet med denne jord, menneskenes ophøjelse, være helt spildt for vores vedkommende.¹⁷

Det er ikke tilstrækkeligt, at en ægtemand og hustru er blevet beseglet i templet for at være garanteret ophøjelse – hvis de er trofaste – de må også være evigt forbundne til deres forfædre og sørge for, at der er udført arbejde for dem. Paulus sagde, at »de ikke kan blive gjort fuldkomne uden os – ej heller kan vi blive gjort fuldkomne uden vore døde« (L&P 128:15). Vore medlemmer må derfor forstå, at de har et individuelt ansvar for at sørge for, at de er forbundet med deres forfædre – eller som de hellige skrifter siger, vore »fædre«. Det er det, der menes med afsnit 2, vers 2 i Lære og Pagter, hvor Moroni erklærer, at profeten Elias »i børnenes hjerte [skal] plante de løfter, der blev givet til fædrene, og børnenes hjerte skal vende sig til deres fædre.«¹⁸

Når jeg tænker på slægtsforskning, ser jeg mennesker for mig – mennesker jeg elsker, som venter på, at vores familie, deres efterkommere, hjælper dem til at opnå ophøjelse i det celestiale rige.¹⁹

Det er vores privilegium at åbne frelsens døre for de sjæle, som måtte være fængslet i mørke i åndeverdenen, så at de kan modtage evangeliets lys og dømmes som os. I »skal … gøre de gerninger, jeg gør« kan også anvendes om evangeliets frelsende ordinancer for andre (se Joh 14:12). Hvor mange tusinde af vores slægtninge venter stadig på de beseglende ordinancer?

Det er godt at spørge sig selv om, hvorvidt man som enkeltperson fra denne side af sløret har gjort alt, man kan. Om man har været en frelser for sine egne forfædre.

Uden dem kan vi ikke fuldkommengøres! Ophøjelse er et familieanliggende.²⁰

Sløret er meget tyndt. Vi lever i en evighed. Alt er som én dag for Gud. Jeg tror ikke, at der er noget slør for Herren. Alt er en del af ét stort program. Jeg er sikker på, at der er glæde i himlen, når vi mødes [i templet]. Vore forfædre fryder sig, og det er mit håb og min bøn, at vi vil gøre brug af den mulighed, vi nu har, for at komme regelmæssigt i templet.²¹

De af jer, som har arbejdet med jeres slægtsforskning, som har indset vigtigheden af arbejdet og følt den begejstring, der kommer af at binde familier sammen og lære om sin ædle herkomst, er nødt til at dele den begejstring med andre. Hjælp dem til at se den glæde og tilfredsstillelse, I ser i arbejdet. Vi har brug for at få flere af vore medlemmer med i dette arbejde. Der er så meget, der skal gøres, som I alle ved, og der er mange, mange medlemmer, som kunne udføre dette arbejde, og som ville nyde, hvis nogle af os – jer alle sammen – blot ville anspore dem gennem jeres entusiasme, eksempel og hengivenhed.²²

Børn og unge er nødt til at lære om de velsignelser, der venter dem i templet.

Templet er et helligt sted, og tempelordinancerne er hellige. Vi er somme tider bange for at fortælle vore børn og børnebørn noget om templet, fordi ordinancerne er hellige.

Som følge deraf er der måske mange, som ikke får et oprigtigt ønske om at komme i templet, eller kommer der uden at have haft mulighed for at forberede sig til at påtage sig de forpligtelser og pagter, de indgår.

Jeg tror, at den rette forståelse eller baggrund vil være en umådelig hjælp til at forberede vore unge til at komme i templet. Jeg tror, en sådan forståelse vil vokse til et ønske om at forsøge at opnå deres præstedømmevelsignelser, ligesom Abraham gjorde [se Abr 1:1-4].²³

Når jeres børn spørger, hvorfor vi bliver gift i templet, så bør I lære dem, at templerne er det eneste sted på jorden, hvor bestemte ordinancer kan udføres. I bør også fortælle jeres børn, hvad I personligt følte, da I knælede ned ved det hellige alter og indgik pagter, der gjorde, at de er beseglet til jer for evigt.²⁴

»Må Gud velsigne os til at lære vore børn og børnebørn, hvilke store velsignelser der venter dem, når de kommer i templet.«

Hvor er det godt, når mødre og fædre kan pege på templet og sige til deres børn: Det var der, vi blev viet for tid og evighed.« Således kan idealet om tempelægteskab lempes ind i børnenes sind og hjerte fra de er ganske små.²⁵

Vi bør dele vores kærlighed for vore forfædre med vores familie og ligeledes vores taknemlighed for at kunne hjælpe dem til at modtage de frelsende ordinancer, ligesom mine forældre gjorde med mig. Når vi gør det, knyttes vi tættere sammen med vores familie i påskønnelse og hengivenhed.²⁶

Jeg tror ikke alene, at de unge er villige og i stand til at udføre slægtsforskning, men også, at de er et godt redskab til at give hele programmet liv.²⁷

Må Gud velsigne os til at lære vore børn og børnebørn, hvilke store velsignelser der venter dem, når de kommer i templet.²⁸

Flere tempelbesøg fører til mere personlig åbenbaring.

Når jeg udfører vielser, har jeg gjort det til en vane at foreslå det unge par, at de vender tilbage til templet, så snart de kan, og går igennem templet igen som mand og hustru. Det er ikke muligt for dem at forstå den fulde mening af den hellige begavelse eller beseglingerne ved at gå igennem templet en enkelt gang, men efterhånden som de gentager deres besøg i templet, vil skønheden, betydningen og vigtigheden i og af det hele blive tydeligere for dem. Jeg har senere modtaget breve fra nogle af de unge par, som har udtrykt påskønnelse, fordi den sag blev særligt fremhævet. Al den stund de har gentaget deres besøg i templet, synes deres kærlighed til hinanden at øges og deres ægteskab at blive styrket.²⁹

Når vi besøger templet, får vi indsigt i meningen med menneskets evige rejse. Vi ser den smukke og imponerende symbolik i de vigtigste begivenheder – både fortidige, nutidige og fremtidige – som symboliserer menneskenes mission i forhold til Gud. Vi påmindes om den forpligtelse, som vi gennem højtidelige pagter har påtaget os til lydighed, helliggørelse, opofrelse og hengiven tjeneste over for vor himmelske Fader.³⁰

Jeg lover jer, at I med større deltagelse i Guds templer vil modtage mere personlig åbenbaring, som både vil være til velsignelse for jer og dem, der er døde.³¹

I disse smukke templers stille fred kan vi sommetider finde løsninger på livets svære problemer. Under Åndens indflydelse sker det somme tider, at den rene kundskab tilflyder os der. Templer er hjemsted for personlig åbenbaring. Når jeg har været nedtrykt på grund af et problem eller en vanskelighed, så er jeg gået til Herrens hus med en bøn i mit hjerte om at finde svar. Svarene er kommet tydeligt, og de er ikke til at tage fejl af.³²

Vender vi ofte tilbage til templet for at modtage de personlige velsignelser, der kommer af regelmæssig tempeltjeneste? Bønner besvares, åbenbaringer gives, og vejledning fra Ånden finder sted i Herrens hellige templer.³³

Lad os gøre templet til et helligt hjemsted, indtil vi vender hjem til Gud igen.³⁴

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Præsident Benson sagde, at templet er »symbol på alt, vi har kært«, og han nævnte nogle af de sandheder, som templet symboliserer (se afsnit 1). Hvad symboliserer templerne for jer?
Hvordan kan præsident Bensons belæringer om præstedømmets velsignelser i afsnit 2 anvendes på alle familiemedlemmer? Tænk over det privilegium og ansvar, I har for at hjælpe familiemedlemmer til at forberede sig på at vende tilbage til Guds nærhed, når I gennemgår afsnittet.
Tænk nøje over præsident Bensons belæringer i afsnit 3 om de velsignelser, vi modtager gennem tempelordinancerne. Hvordan er I blevet velsignet på grund af tempelordinancer? Tænk over, hvad I kan gøre for at forberede jer på at modtage tempelordinancerne, hvis I ikke allerede har modtaget dem.
Præsident Benson sagde: »Når jeg tænker på slægtsforskning, ser jeg mennesker for mig – mennesker jeg elsker« (afsnit 4). Hvordan kan denne betragtning påvirke jeres tilgang til slægtshistorie? Hvad kan vi gøre for i større grad at hjælpe vore forfædre til at få del i evangeliets velsignelser?
Hvad kan vi gøre for at hjælpe børn og unge til at forberede sig på templets ordinancer og pagter? Hvordan kan de unge »give hele [slægtsforsknings]programmet liv«? (Se afsnit 5).
Præsident Benson opfordrede os at »gøre templet til et helligt hjemsted, indtil vi vender hjem til Gud igen« (afsnit 6). Hvad siger denne udtalelse jer? Tænk over de velsignelser, I har modtaget, fordi I er vendt tilbage til templet.

Skriftstedshenvisninger

Es 2:1-3; L&P 97:15-16; 109:8-23; 124:39-41; 138:32-34

Til underviseren

»En lektion vil ofte indeholde mere stof, end du kan gennemgå i den undervisningstid, som du har. I sådanne tilfælde bør du udvælge det stof, der vil være til mest hjælp for dem, du underviser« (se Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 98).