Evangeliske klassikere
Bygget på klippen
I 1847 blev de hellige, under Brigham Youngs ledelse … [befalet] at organisere sig i kompagnier på hundrede, halvtreds og ti, inden deres lange og udmattende vandring med oksekærrer til Saltsødalen.
Og nu vil jeg gerne stille nogle spørgsmål: Ville det være klogt eller rimeligt, at nogen i dag forsøgte at leve op til betingelserne i den åbenbaring? Hvad ville I mene om en mand, der, i en tid med jernbaner og biler og flyvemaskiner, spændte okser for en kærre her i Utah for at rejse til Missourifloden. …
Det budskab, som jeg ønsker at formidle, er: Vi er et fremgangsrigt folk, for vi er Guds folk, og som sådan har vi ret til at anvende moderne metoder, disse forbedrede videnskabelige midler, som Herren har skænket os og anbragt i vore hænder til hans vidunderlige værks fremme …
Hvad gør os anderledes?
For mange år siden ankom en lærd prælat fra [et andet] trossamfund til Utah … og jeg havde en samtale med ham. Han havde overværet et »mormonsk« nadvermøde og havde megen kritik af den måde, hvorpå vi forrettede Herrens nadver, især vores anvendelse af vand i stedet for vin ved denne lejlighed. Han sagde, at det gav ham kuldegysninger at se folk sidde og nippe til vand, og han påpegede den kendsgerning, for det er en kendsgerning, at Frelseren ifølge Bibelen anvendte vin, da han indstiftede nadveren blandt jøderne, og sagde, at det var hans blod eller at det repræsenterede hans blod. Jeg kunne tilføje, at Mormons Bog også erklærer, at Frelseren anvendte vin, da han indstiftede nadveren blandt nefitterne.
Min … ven havde, hvad enten han var klar over det eller ej, berørt den store forskel, som adskiller Guds kirke fra alle andre kirker under himlen – nemlig denne, at mens de bygger på bøger og traditioner og menneskers forskrifter, så er denne kirke bygget på Kristi klippe, på princippet om direkte og fortsat åbenbaring. De sidste dages hellige gør ikke noget, bare fordi det står i en bog. De gør ikke noget, fordi Gud sagde til jøderne, at de skulle gøre sådan; ej heller gør de noget, fordi Gud instruerede nefitterne i at gøre sådan.
Alt, hvad vi gør i denne kirke sker, fordi Gud, der taler fra himlen i vore dage, har befalet denne kirke at gøre det … Det er Kristi kirkes grundlov. Når vi anvender vand i stedet for vin ved Herrens nadver, så er det, fordi Kristus har befalet os det.
Guds værk skrider frem
Guddommelig åbenbaring er tilpasset menneskenes omstændigheder og forhold, og der sker stadige forandringer, mens Guds værk skrider frem mod sit endelige mål. Der findes ingen bog, som er stor nok eller god nok til at præsidere over denne kirke.
Jeg siger dette med den største respekt for Guds skrevne ord, som står trykt i bøgerne, nogle er til en vis grad er forældet, har opfyldt sit formål og er blevet lagt på hylden, mens andre dele er livskraftige, energiske og anvendelige i vor tid – på vores udviklingsstade. Men selv den del skal tolkes rigtigt. Intet menneske bør fremhæve det, der står i bøgerne, frem for Guds talerør, der taler for ham og tolker hans ord. At gøre det, er at forsvare det døde bogstav frem for det levende orakel, og det vil altid være forkert.
Det, som Herren sagde til jøderne og nefitterne for 2000 år siden, eller det, han sagde til de sidste dages hellige for 50 eller 60 år siden, har ingen relevans i dag, medmindre det stemmer overens med nutidig åbenbaring, altså med Herrens nyeste instrukser til sit folk, givet gennem hans udvalgte eller indsatte tjenere eller tjener; de, der overser denne kendsgerning, risikerer at få problemer. Det er det seneste ord fra Gud, der skal adlydes, frem for alle tidligere åbenbaringer, uanset hvor sande de så måtte være.
Den samme Gud, der siger, gør sådan og sådan i dag, kan tilbagekalde den befaling i morgen, uden at være en foranderlig eller inkonsekvent Gud. Den lovgivende forsamling, som mødes hvert andet år, omstøder gamle love eller sådanne af deres tidligere påbud, som har udtjent deres formål, men ingen ville da anklage lovgiverne for at være inkonsekvente eller selvmodsigende. Hvordan kan vi da betragte Gud som inkonsekvent, hvis han siger noget i dag og ændrer det i morgen eller i næste måned eller til næste år, så det passer bedre til nye forhold?
Han befalede Abraham at ofre sin søn, og Abraham skulle lige til at gøre det, da den samme Gud sagde: »Læg ikke hånd på drengen« [1 Mos 22:12]. Abraham var forpligtet … til at adlyde den anden befaling i stedet for den første; og han havde været i overtrædelse, hvis han ikke havde gjort det.
Vi skal følge med
Jeg kunne tale om dette emne i en uendelighed, men vil afslutte med denne tanke. Guds værk er fremadskridende. Det ændrer udseende, men aldrig principper. De sandheder, som det bygger på, er evige, uforanderlige, men der er mange regler, som ændrer sig til stadighed, mens Guds værk skrider frem. Det evigtvarende evangelium er mere end en nødudgang, en flugt fra en farlig situation. Det er den guddommelige plan for menneskets udvikling, vejen til fuldkommenhed; og evangeliets ånd er udviklingens og fremskridtets ånd.
Guds værk skrider frem, men følger du og jeg med? … Hvordan kan vi følge med Guds værk? Der findes kun en måde, og det er ved at gøre det, som har han befalet, og undlade at gøre det, som han har forbudt …
O, mine brødre og søstre i Kristi kirke! Lad os være vågne og rede og aktive … Bliv ved med at virke for Gud, så hans værks ånd kan blive i jer og lede jer ad den vej, som bliver »klarere og klarere indtil den fuldkomne dag« [se L&P 50:24].
Herren Jesus Kristus, af Del Parson
Ofringen af Isak, af Jerry Harston, © IRI