Din mission i livet udføres nu

Jan Pinborough

Kirkens Tidsskrifter

Tre principper kan hjælpe os med at træde ind i fremtiden med større selvsikkerhed, energi og tro.

Da jeg var ung, gik meget af min tid med at spekulere over fremtiden. Mission, ægteskab, uddannelse, karriere – det var alt sammen åbne spørgsmål, og jeg havde ikke mange svar. Jeg var villig til at udføre enhver mission, som Herren måtte have tiltænkt mig, hvis jeg bare kunne finde ud af, hvad det var.

Min patriarkalske velsignelse gav mig et godt overblik over formålet med mit liv. Men på mange måder føltes det, som om jeg prøvede at finde vej rundt i et supermarked ved hjælp af et kort over solsystemet. Sæt jeg gik forkert et eller andet sted? Ville jeg så alligevel kunne fuldføre den mission, som Herren havde tiltænkt mig?

Siden da har jeg opdaget tre principper, som har hjulpet mig med at træde ud i det uvisse med større selvsikkerhed, energi og tro.

1. En kort tid

Det første princip omhandler nuets uvurderlighed.

Fra 1831 og fremefter tilbragte mange af de første hellige små syv år i Kirtland i Ohio. De havde forladt deres hjem, forretninger og gårde i New York og Pennsylvania for at begive sig til et ukendt område. Og Herren fortalte dem, at det kun var et midlertidigt opholdssted:

»Jeg helliger dette land til dem for en kort tid, indtil jeg, Herren, vil sørge for dem på en anden måde og befale dem at drage herfra;

og timen og dagen er ikke givet dem, lad dem derfor handle i dette land, som skulle de blive her i flere år, og dette skal vende sig til gavn for dem« (L&P 51:16-17).

Jeg kan godt lide at forestille mig, at de tidlige hellige hørte Herrens ord og skred til handling. De pløjede marker, som de ikke vidste, om de skulle høste, plantede træer, hvis frugter de måske aldrig skulle spise, og opførte et smukt tempel, som de med tiden skulle forlade. Jeg forestiller mig, at de levede travle, produktive liv, uden hele tiden at stirre ud i det uvisse og spekulere på, hvor og hvornår de skulle videre. De opførte sig, som om de skulle blive der i flere år, og stolede på, at deres arbejde ikke var forgæves.

Da de hellige forlod Ohio i 1838, havde de været med til at lægge en solid grundvold for Kirkens fremtidige vækst. Tænk over, hvad der skete i den dyrebare og produktive periode:

Profeten Joseph Smith organiserede profeternes skole, fuldførte sin inspirerede oversættelse af Bibelen og modtog mange vigtige åbenbaringer.
Det Første Præsidentskab, De Tolv Apostles Kvorum og De Halvfjerds blev organiseret.
Templet i Kirtland blev opført og indviet. Og der så Joseph Smith og Oliver Cowdery Jesus Kristus og modtog præstedømmenøgler fra Moses, Elias og profeten Elias.
De første missionærer blev sendt til England.

Mine unge år var en utroligt værdifuld »kort tid«, som Herren gav mig. I vore unge år er vores fysiske og mentale energi på sit højeste. Vi kan udnytte dem bedst muligt ved at beslutte os for at stole på Herren og handle, som skulle de vare i mange år. Så kan disse år blive en hellig periode med enestående produktivitet, vækst, læring og tjeneste.

2. En mission hver eneste dag

Et andet nyttigt princip kom ud af en enkel erkendelse. Mit livs mission ventede ikke på mig i en vag og fjern fremtid. Det var en daglig og fortsat foreteelse.

Præsident Brigham Young (1801-1877) forklarede: »Der er ikke nogen mand eller kvinde i denne kirke, som ikke er på mission. Den mission varer, så længe de lever.«¹ Med andre ord var mit livs mission allerede begyndt. Det vigtigste var at erkende, at det forholdt sig sådan.

Jeg fandt en måde at erkende det på ved at forstå tre elementer, som allerede var på plads i mit liv:

En enestående samling af personlige gaver.
En enestående samling personlige udfordringer.
Særlige behov i denne verden, som Herren ønskede, at jeg skulle gøre noget ved.

Kort sagt, så udfører vi vores mission, når disse tre elementer mødes, og vi vælger at handle. Tænk over, hvordan det gik til for Josef i Det Gamle Testamente (se 1 Mos 37-47).

Josef havde mange gaver. Han voksede op i en familie, som havde kundskab om Gud, og han var arving til Abrahams pagt. Han besad den åndelige gave at kunne tyde drømme.

Han havde også mange udfordringer. I mine øjne var nogle af Josefs udfordringer, at han havde en far, der gjorde forskel på sine børn, misundelige brødre og manglende takt i sin omgang med dem. Som ung blev han solgt som slave i et fremmed land, urigtigt beskyldt for umoralsk opførsel og fængslet.

Men Josef var også villig til at handle og anvende både sine gaver og sine udfordringer til at afhjælpe særlige behov i sin verden. Ved flere lejligheder, som blandt andet i fængslet, valgte han at benytte sin åndelige gave til at tyde folks drømme. Dette valg åbnede så for muligheden for at arbejde for farao og lagre mad til det egyptiske folk. Fordi Josef var trofast og flittig i denne opgave, blev han i stand til at udføre en redningsaktion og redde mange mennesker, deriblandt hans egen familie, fra at dø af sult.

Josefs gaver og hans udfordringer virkede sammen og satte ham i en situation, hvor han kunne gøre noget, da hungersnøden kom til landet. Fordi Josef var den, han var, og der, hvor han var, og fordi han valgte at handle trofast og lydigt, udførte han en enestående mission, hvor han tjente Herren, Egyptens folk og sin egen familie.

Men disse tre elementer mødes ikke bare hos de mennesker, vi læser om i skrifterne. De mødes hver eneste dag for os.

En ung kvinde havde et talent for at skrive og personlige erfaringer med depression. Da hendes teenagesøster havde problemer i skolen, kunne hun se, at hendes søster var ved at glide ind i en fortvivlelse. Hun fulgte Åndens tilskyndelser og skrev en række smukke små beskeder til sin søster, hvori hun udtrykte sin kærlighed og tillid til denne. Der var en besked til hver dag i en særligt hård fjortendagesperiode. Ved at vælge at opfylde sin søsters behov udførte denne unge kvinde sin mission.

Når denne beslutning om at lytte til Ånden og handle fortsætter dag efter dag, uge efter uge, og år efter år, så udgør det et større mønster, som vi senere vil kunne genkende som den mission, Herren havde tiltænkt os.

3. Stands og forstå

Nu hvor jeg er langt over tyverne, kan jeg endelig se, at mit liv har udfoldet sig på nøjagtig den måde, som det blev beskrevet i min patriarkalske velsignelse i sin tid. Det skyldes bestemt ikke, at jeg præcis har vidst, hvad jeg gjorde, eller hvor fremtiden ville føre mig hen. For det vidste jeg bestemt ikke.

Mit liv har budt på op- og nedture og skuffelser, som fik mig til at spekulere på, om jeg var kommet på vildspor. Men det viste sig, at jeg ikke havde behøvet at bekymre mig. Herren vidste hele tiden, hvor jeg var, og hvor han ønskede, at jeg skulle hen. Jeg gjorde mit bedste for at efterleve hans befalinger, tjene ham og lytte til Ånden. Selv om jeg dengang ofte ikke kunne se det, så er jeg nu klar over, at hans hånd hele tiden ledte mig.

De unge år er fyldt med vigtige beslutninger og en vis del usikkerhed og stress. Men vi opnår større selvsikkerhed, når vi lærer at stole på Herrens evne til at udføre sine hensigter med os – dag for dag. Så er vi bedre i stand til at »stands[e] og forstå, at [han] er Gud« (Sl 46:11). Og når vi gør det, opnår vi fred.

De tidlige hellige i Kirtland opførte sig, som om de skulle blive der i flere år, og stolede på, at deres arbejde ikke var forgæves. Når du stoler på Herren og handler, som om du har tiden for dig, kan du få det meste ud af alle livet stadier.

Takket være sine gaver, udfordringer og sin trofasthed kunne Josef af Egypten udføre en enestående mission og tjene Herren og andre. De samme tre elementer mødes hver eneste dag for os.

Fotoillustration: John Luke; Tid, talenter og alt, hvad du har, af Garth Oborn, må ikke kopieres