Ting, som de virkelig er
Taget fra en tale holdt ved en fireside i Kirkens Uddannelsessystem på Brigham Young University-Idaho den 3. maj 2009.
Jeg hæver en apostolsk advarselsrøst om de muligt hæmmende, kvælende, undertrykkende og begrænsende påvirkninger, som nogle cyberspace-interaktioner kan have på vores sjæl.
Mens jeg har set frem til og forberedt mig på denne mulighed for at lære sammen med jer, har jeg fået en bedre forståelse for Jakobs, Nefis brors, stærke følelser. Han sagde: »I dag er jeg tynget af meget … omsorg og ængstelse for jeres sjæls velfærd« (Jakob 2:3). Det budskab, jeg ønsker at komme med i dag, er over tid faldet på min »sjæl som dug fra himlen« (L&P 121:45). Jeg opfordrer jer til at være yderst opmærksomme på et alvorligt emne, som har både umiddelbare og evige implikationer. Jeg beder til, at Helligånden må være med os hver især og undervise os i vores tid sammen.
Jeg har længe været imponeret over den enkle og klare definition på sandhed, der fremsættes i Mormons Bog: »Ånden taler sandhed og lyver ikke. Derfor taler den om ting, som de virkelig er, og om ting, som de virkelig vil blive; derfor bliver disse ting givet tydeligt til kende for os til vor sjæls frelse« (Jakob 4:13; se også L&P 93:24).
Vi fokuserer på det første væsentlige kendetegn ved sandhed, som forekommer i dette vers: »Ting, som de virkelig er.« Først gennemgår vi adskillige hovedbestanddele i vor himmelske Faders plan for lykke som det doktrinære fundament for at kende og forstå ting, som de virkelig er. Dernæst vil vi se på de angrebsmetoder, modstanderen anvender for at aflede os fra eller hæmme vores evne til at erkende ting, som de virkelig er. Og til slut vil vi drøfte det ansvar, der hviler på jer som den opvoksende generation. I bliver nødt til at være lydige, ære hellige pagter og konstant erkende ting, som de virkelig er i dagens verden, som bliver stadigt mere forvirret og ugudelig.
Vores guddommelige skæbne
I »Familien: En proklamation til verden« erklærer Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Råd, at som Guds åndelige sønner og døtre »accepterede [vi] hans plan, hvorved hans børn kunne opnå et fysisk legeme og opnå jordiske erfaringer for at udvikle sig frem mod fuldkommenhed og til sidst realisere [vores] guddommelige skæbne som arving til evigt liv.«1 Bemærk venligst for det første vigtigheden af at få et fysisk legeme i processen med at udvikle sig frem mod vores guddommelige skæbne.
Profeten Joseph Smith underviste os med al tydelighed i betydningen af vores fysiske legemer:
»Vi kom her til jorden, for at vi kunne få et legeme og fremlægge det rent for Gud i det celestiale rige. Lykkens store princip består i at have et legeme. Djævelen har ikke noget legeme, og heri ligger hans straf. Han er glad, når han kan skaffe sig et menneskes tabernakel, og da han blev jaget ud af Frelseren, bad han om lov til at blive sendt ind i en svineflok, hvilket viser, at han foretrækker en svinekrop frem for ingen at have. Alle væsener, som har legemer, har magt over dem, som ingen har …
Djævelen har kun den magt over os, som vi tillader ham at få. I samme øjeblik vi gør oprør mod det, der kommer fra Gud, får Djævelen magt.«2
Vores fysiske legeme muliggør en bredde, dybde og intensitet i erfaringer, som ganske enkelt ikke kunne opnås i vores førjordiske tilstand. Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, har sagt: »Vores ånd og legeme er sammensat på en sådan måde, at vores legeme bliver vores ånds redskab og fundamentet for vores karakter.«3 Således udvides vores forhold til andre mennesker, vores evne til at genkende og handle i overensstemmelse med sandheden og vores evne til at adlyde Jesu Kristi evangeliums principper og ordinancer gennem vores fysiske legeme. I det jordiske livs klasselokale oplever vi omsorgsfuldhed, venlighed, lykke, sorg, skuffelse, smerte og endda udfordringerne ved fysiske begrænsninger på måder, som bereder os til evigheden. Kort sagt er der lektier, vi må lære, og erfaringer, vi, som skriften beskriver, må gøre, »hvad angår kødet« (se 1 Ne 19:6; Alma 7:12-13).
Apostle og profeter har bestandig lært os om vores legemes jordiske og evige betydning. Paulus sagde:
»Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?
Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I« (1 Kor 3:16-17).
Og i denne uddeling har Herren åbenbaret, at »ånden og legemet udgør menneskets sjæl« (L&P 88:15). En virkelig sandhed, og som altid vil være det, er, at legemet og ånden udgør vores virkelighed og identitet. Når legeme og ånd er uadskilleligt forbundet, kan vi modtage en fylde af glæde. Når de er adskilt, kan vi ikke modtage en fylde af glæde (se L&P 93:33-34).
Faderens plan er lavet for at give vejledning til hans børn, for at hjælpe dem med at blive lykkelige og for at bringe dem sikkert hjem til ham med opstandne, ophøjede legemer. Lucifer arbejder på at gøre Guds sønner og døtre forvirrede og ulykkelige og på at hindre deres evige udvikling. Løgnens faders hovedformål er, at vi alle skal være elendige, ligesom han er (2 Ne 2:27), og han arbejder for at fordreje de dele af Faderens plan, som han hader mest.
Satan har ikke et legeme, og hans evige udvikling er blevet standset. Ligesom vand, der flyder i et flodleje, stoppes af et dige, er modstanderens evige udvikling således forpurret, fordi han ikke har et fysisk legeme. På grund af sit oprør har Lucifer nægtet sig selv alle jordelivets velsignelser og erfaringer, som er gjort mulige gennem et tabernakel af kød og knogler. Han kan ikke lære de lektier, som kun en legemliggjort ånd kan lære. Han kan ikke blive gift eller nyde formeringens eller familielivets velsignelser. Han kan ikke underkaste sig kendsgerningen af hele menneskehedens bogstavelige og universelle opstandelse. En af skriftens mulige betydninger af ordet forbandet kommer til udtryk i hans manglende evne til fortsat at udvikle sig og blive som vor himmelske Fader.
Eftersom et fysisk legeme er så centralt i vor himmelske Faders plan for lykke og vores åndelige udvikling, bør vi ikke være overraskede over, at Lucifer stræber efter at modarbejde vores udvikling ved at friste os til at anvende vores legeme på upassende vis. Noget af det mest ironiske ved evigheden er, at modstanderen, som har det elendigt, netop fordi han ikke har et fysisk legeme, opfordrer og frister os til at tage del i hans elendighed ved at bruge vores legeme på upassende vis. Selve det redskab, som han ikke har og ikke kan anvende, er således det primære mål for hans bestræbelser på at lokke os til fysisk og åndelig undergang.
Modstanderens angreb
Modstanderen forsøger både at påvirke os til at misbruge vores fysiske legeme og til at undervurdere betydningen af vores legeme. Det er vigtigt for os at genkende og afvise disse to angrebsmetoder.
Når et hvilket som helst af vor himmelske Faders børn misbruger sit fysiske legeme ved at overtræde kyskhedsloven, anvende narkotika og afhængighedsskabende stoffer, skæmme eller skamfere sig selv eller dyrke kroppen som en afgud – det være sin egen eller andres – så fryder Satan sig. For personer, der kender og forstår frelsesplanen, er enhver besmittelse af legemet et oprør og en fornægtelse af vores sande identitet som Guds sønner og døtre (se Mosi 2:36-37; L&P 64:34-35).
Nuvel, brødre og søstre, jeg kan ikke nævne alle de måder, hvorpå I kan misbruge jeres legeme, »for der er forskellige veje og måder, ja, så mange, at jeg ikke kan tælle dem« (Mosi 4:29). I ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, og I har et personligt ansvar for selv at lære »ved studium og også ved tro« (L&P 88:118), hvad I bør gøre og ikke bør gøre og den doktrinære årsag til, hvorfor I bør gøre og ikke gøre disse ting. Jeg vidner om, at når I ønsker at lære dét, når I »vogter jer selv og jeres tanker og jeres ord og jeres handlinger og iagttager Guds befalinger og vedbliver i troen på det, I har hørt angående Herrens komme, helt til jeres livs ende« (Mosi 4:30), bliver I åndeligt oplyste og beskyttede. Og i henhold til jeres trofasthed og flid får I magt til at opdage modstanderens bedrag og afvise hans angreb, når han frister jer til at misbruge jeres fysiske legeme.
Satan stræber også efter at forlede Guds sønner og døtre til at undervurdere betydningen af deres fysiske legeme. Denne særlige type angreb er yderst udspekuleret og djævelsk. Jeg vil gerne komme med flere eksempler på, hvordan modstanderen kan pacificere og lulle os ind i en slags kødelig sikkerhed (se 2 Ne 28:21) og opmuntre os til at sætte de jordiske erfaringer, som fik os til at råbe af fryd i den førjordiske tilværelse på spil (se Job 38:7).
Fx kan vi alle finde fornøjelse i en lang række sunde, underholdende og spændende aktiviteter. Men vi undervurderer betydningen af vores legeme og risikerer vores fysiske velbefindende ved at ty til usædvanlige og farlige ekstremer i vores søgen efter et stadig større og mere ophidsende »adrenalin-sus«. Vi kan bortforklare det med, at der bestemt ikke er noget galt i sådanne tilsyneladende uskyldige bedrifter og eventyr. Men at udsætte selve det redskab for fare, som Gud har givet os for at opnå jordelivets erfaringer – blot for at jage efter spænding eller noget formodet sjov, for at stive egoet af eller for at opnå accept – undervurderer i sandhed betydningen af vores fysiske legeme.
Sørgeligt nok ignorerer nogle unge mænd og kvinder i Kirken i dag »ting, som de virkelig er«, og forsømmer evige forhold til fordel for digitale forstyrrelser, adspredelser og omveje, som ingen varig værdi har. Det skærer mig i hjertet, når et ungt par – der er beseglet til hinanden i Herrens hus for tid og al evighed ved det hellige præstedømmes magt – oplever ægteskabelige vanskeligheder på grund af afhængighedsvirkningen af overdrevet videospil eller social omgang over nettet. En ung mand eller kvinde kan spilde utallige timer, udsætte eller forspilde faglige eller akademiske resultater og i yderste konsekvens ofre dyrebare relationer til mennesker på grund af video- og onlinespil, der lammer hjerne og ånd. Som Herren udtalte: »Derfor giver jeg dem en befaling … : Du skal ikke drive tiden væk, ej heller skal du grave dit talent ned, så det ikke bliver kendt« (L&P 60:13).
Nu tænker I måske: »Jamen, bror Bednar, du begyndte i dag med at tale om betydningen af et fysisk legeme i vores evige udvikling. Antyder du, at videospil og forskellige slags kommunikation via computer kan spille en rolle med hensyn til at undervurdere betydningen af vores fysiske legeme?« Det er præcis, hvad jeg siger. Lad mig forklare det.
Vi lever i en tid, hvor teknologien kan anvendes til at kopiere virkeligheden, forstærke virkeligheden og skabe en virtuel virkelighed. Fx kan en læge anvende et computerprogram til simulering og opnå værdifuld erfaring ved at udføre et kompliceret kirurgisk indgreb uden nogensinde at udsætte en patient for fare. En pilot kan i en flysimulator gentagne gange øve sig på en nødlandingsprocedure, som kan redde mange liv. Og arkitekter og ingeniører kan anvende innovative teknologier til at udforme sofistikerede design- og konstruktionsmetoder, som mindsker tab af menneskeliv og skader på bygninger, der forårsages af jordskælv og andre naturkatastrofer.
I hvert af disse eksempler bidrager en høj grad af nøjagtighed i simulationen eller modellen til effektiv erfaring. Udtrykket nøjagtighed betegner ligheden mellem virkeligheden og en repræsentation af virkeligheden. En sådan simulation kan være konstruktiv, hvis nøjagtigheden er stor, og formålet er godt – fx at opnå erfaring, der redder liv eller forbedrer livskvalitet.
Bemærk ligheden mellem fremstillingen af virkeligheden i gengivelsen (side 26) og det virkelige færdige værelse på fotografiet på næste side.
I dette eksempel er der anvendt stor nøjagtighed for at fuldføre et yderst vigtigt formål – designet og konstruktionen af et helligt og smukt tempel. Imidlertid kan en simulation eller en model føre til åndelig svækkelse og fare, hvis ligheden er stor og formålet er dårligt – som fx at eksperimentere med handlinger, der står i modsætning til Guds befalinger eller lokke os til at tænke eller gøre noget, vi ellers ikke ville tænke eller gøre, »fordi det bare er et spil«.
Jeg hæver en apostolsk advarselsrøst om de muligt hæmmende, kvælende, undertrykkende og begrænsende påvirkninger, som nogle cyberspace-interaktioner kan have på vores sjæl. Den bekymring, jeg bringer på bane, er ikke ny. Den gælder lige så vel for andre medier som fx fjernsyn, film og musik. Men i en virtuel verden er disse udfordringer mere intense og overbevisende. Jeg bønfalder jer om at tage jer i agt for den sansesløvende og åndeligt nedbrydende teknologi, som anvendes i cyberspace for at skabe stor nøjagtighed og fremme nedværdigende og skadelige formål.
Hvis modstanderen ikke kan lokke os til at misbruge vores fysiske legemer, så er en af hans mest virkningsfulde taktikker at narre jer og mig, som har legemliggjorte ånder, til gradvist og fysisk at adskille os fra ting, som de virkelig er. I bund og grund opmuntrer han os til at tænke og handle, som om vi var i vores førjordiske, ikke legemliggjorte tilstand. Og hvis vi giver ham lov, kan han på listig vis anvende nogle af den moderne teknologis aspekter til at opnå sine formål. Jeg beder jer om være forsigtige med at blive så fordybede og optagede af pixels, sms’er, øredutter, twitter, social online omgang på nettet samt potentielt vanedannende anvendelse af medier og internettet, at I ikke ser betydningen af jeres fysiske legeme og går glip af den frugtbare kommunikation ansigt til ansigt. Pas på digitale fremstillinger og data i mange computerformidlede udformninger af interaktion, som kan fortrænge det fulde råderum for fysisk nærvær og oplevelse.
Lyt omhyggeligt til følgende citat, der beskriver et intenst, romantisk forhold, som en kvinde havde med en cyberspacekæreste. Og læg mærke til, hvordan kommunikationsmediet undervurderer betydningen af det fysiske legeme. »Og sådan fyldte PFSlider (mandens kaldenavn) min hverdag. Alt håndgribeligt faldt bort. Min krop eksisterede ikke. Jeg havde ingen hud, intet hår, ingen knogler. Al lyst havde forvandlet sig til en tankerække, der kun ramte min pandelap. Der var intet udendørs liv, intet socialt liv, intet vejr. Der var kun computerskærmen og telefonen, min stol og måske et glas vand.«4
Vi må i modsætning hertil give agt på Paulus’ formaning: » … [at I] sørger for hver især at have jeres hustru i hellighed og ære« (1 Thess 4:4)
Tænk igen på det eksempel, jeg tidligere nævnte om et ungt par, der for nylig var blevet viet i Herrens hus. En umoden eller vildfaren ægtefælle kan ofre en overdreven mængde tid på at spille videospil, chatte online eller på andre måder tillade det digitale at dominere ting, som de virkelig er. Til at begynde med kan den anvendte tid forekomme ret harmløs, og den forsvares med et par minutters behov for at blive lettet lidt for kravene fra hverdagens hektiske tidsplan. Men vigtige muligheder for at udvikle og forbedre sociale færdigheder, for at le og græde sammen samt for at skabe udbytterige og vedvarende bånd med følelsesmæssig fortrolighed går tabt. Tiltagende, tilsyneladende uskyldig underholdning kan udvikle sig til en form for skadeligt slaveri.
At føle varmen i et kærligt knus fra en evig partner eller at se oprigtigheden i en anden persons øjne, når der bæres et vidnesbyrd – alt det, som bliver oplevet, som det virkelig er med vores fysiske legeme som redskab – kan blive ofret til fordel for en meget avanceret fantasi, som ingen vedvarende værdi har. Hvis I og jeg ikke er årvågne, kan vi nå til »ikke længere [at have] evnen til at føle« (1 Ne 17:45), ligesom Laman og Lemuel for længe siden.
Lad mig komme med et andet eksempel på, hvordan man gradvist og fysisk adskiller sig fra ting, som de virkelig er. I dag kan en person træde ind i en virtuel verden som fx Second Life og påtage sig en ny identitet. En person kan skabe en skikkelse, eller en cyberspacepersonlighed, som passer til hans eller hendes eget udseende og adfærd. Eller en person kan opdigte en falsk identitet, som på ingen måde svarer til ting, som de virkelig er. Uanset hvor meget den påtagede, nye identitet nærmer sig personens egen, består en sådan opførsel i al væsentlighed af ting, som de ikke er i virkeligheden. Tidligere definerede jeg nøjagtigheden af en simulation eller model. Nu fremhæver jeg betydningen af personlig troskab – overensstemmelsen mellem en virkelig person og en påtaget, cyberspaceidentitet. Læg mærke til den manglende personlige troskab i følgende episode, som blev skrevet i Wall Street Journal:
Ric Hoogestraat er »en svær [53-årig] mand med en lang, grå hestehale, tykke små bakkenbarter og et gråsprængt cykelstyrsoverskæg … Ric tilbringer seks timer om aftenen og ofte 14 timer i træk i weekenderne som Dutch Hoorenbeek, som sit to meter høje, muskuløse … cyberspace-alter ego. Figuren ligner en yngre, fysisk forbedret udgave af Ric. …
… Han sidder ved sin computer med rullegardinerne trukket ned … og mens hustruen Sue ser fjernsyn i stuen, chatter han online med det, der på skærmen fremtræder som en høj, slank, rødhåret kvinde.
Han har aldrig mødt kvinden uden for Second Lifes virtuelle verden, et meget detaljeret digitalt fantasiland … Han har aldrig så meget som talt med hende over telefonen. Men deres forhold har fået en påfaldende virkelig dimension. De ejer to hunde, betaler termin sammen og bruger timer i deres cyberspaceverden på at handle i indkøbscenteret og køre lange motorcykelture … Deres bånd er så stærke, at hr. Hoogestraat for tre måneder siden bad Janet Spielman, den 38-årige canadiske kvinde, som har kontrol over den rødhårede, om at blive hans virtuelle hustru.
Kvinden, som han er lovformeligt gift med, synes ikke det er sjovt. ›Det er virkelig frygteligt,‹ siger Sue Hoogestraat … som har været gift med hr. Hoogestraat i syv måneder.«5
Brødre og søstre, prøv at forstå det. Jeg antyder ikke, at al teknologi principielt er dårlig. Det er den ikke. Jeg siger heller ikke, at vi ikke bør anvende dens mange muligheder for på passende måder at lære, kommunikere, opløfte og gøre livet lysere samt at opbygge og styrke Kirken, selvfølgelig bør vi det. Men jeg hæver en advarselsrøst om, at vi ikke bør forøde og skade virkelige forhold ved at være besat af nogle opdigtede. »Næsten 40 % af de mænd og 53 % af de kvinder, som spiller online-spil, sagde, at deres virtuelle venner var lige så gode eller bedre end deres venner i det virkelige liv, i henhold til en undersøgelse foretaget blandt 30.000 spillere, foretaget af … en, der for nylig har bestået sin ph.d. fra Stanford University. Over en fjerdedel af de spillere, som svarede, angav, at det følelsesmæssige højdepunkt i den forløbne uge forekom i en virtuel verden.«6
Hvor betydningsfuld, hvor varig og hvor betimelig er ikke Herrens definition på sandhed: »Ting, som de virkelig er.« Profeten Alma spurgte: »O, er dette da ikke virkeligt?« (Alma 32:35). Han talte om lys og godt, der er så begribeligt, at det kan smages. Faktisk er det sådan, at »de, der bor i [Faderens] nærhed … ser, som de bliver set, og kender, som de er kendt, idet de har modtaget af hans fylde og af hans nåde« (L&P 76:94).
Mine elskede brødre og søstre pas på! For så vidt personligt troskab aftager i computerformidlet kommunikation og formålet med en sådan kommunikation forvrænges, perverteres og gør ondt, er risikoen for åndelig katastrofe faretruende høj. Jeg bønfalder jer om straks og bestandigt at vende ryggen til sådanne steder og aktiviteter (se 2 Tim 3:5).
Og nu vil jeg gerne tage fat på endnu et kendetegn på modstanderens angreb. Satan tilbyder ofte en tiltrækkende illusion om anonymitet. Lucifer har altid stræbt efter at udføre sin gerning i hemmelighed (se Moses 5:30). Husk imidlertid, at frafald ikke er anonymt, bare fordi det forekommer i en blog eller gennem en opdigtet identitet i et chatroom eller en virtuel verden. Umoralske tanker, ord og gerninger er altid umoralske, selv i cyberspace. Bedrageriske handlinger, som tilsyneladende udføres i hemmelighed, som fx ulovligt at hente musik fra nettet eller kopiere cd’er eller dvd’er, som distribueres til venner og familie, er ikke desto mindre bedrageriske. Vi er alle ansvarlige over for Gud, og i sidste ende bliver vi dømt af ham i overensstemmelse med vores hjertes handlinger og ønsker (se Alma 41:3). »Ligesom han tænker i sit hjerte, så er han« (Ordsp 23:7, 1871-oversættelsen).
Herren ved, hvem vi virkelig er, hvad vi virkelig tænker, hvad vi virkelig gør, og hvem vi virkelig bliver. Han har advaret os om, at »de oprørske skal blive gennemboret af megen sorg, for deres misgerninger skal blive forkyndt på hustagene, og deres hemmelige gerninger skal blive åbenbaret« (L&P 1:3).
Jeg har blot hævet en advarselsrøst om nogle få af de åndelige farer i vores teknologisk orienterede verden, der hurtigt ændrer sig. Lad mig gentage det: Hverken teknologi eller hurtig forandring er i eller af sig selv god eller dårlig. Den virkelige udfordring er at forstå begge i sammenhæng med den evige plan for lykke. Lucifer vil opmuntre jer til at misbruge og undervurdere betydningen af jeres fysiske legeme. Han vil forsøge at erstatte Guds skaberværks uendelige mangfoldighed med den virtuelle, monotone gentagelse og overbevise os om, at vi blot er dødelige ting, der er genstand for handling, og ikke evige sjæle med frihed til selv at handle. På lusket vis lokker han legemliggjorte ånder til at sætte de velsignelser og erfaringer »hvad angår kødet« (1 Ne 19:6; Alma 7:12-13) over styr, som er gjort mulige gennem Faderens plan for lykke og hans enbårne Søns forsoning.
Med henblik på jeres lykke og beskyttelse opfordrer jeg jer til mere flittigt at studere frelsesplanens lære – og bønsomt at overveje de sandheder, vi har gennemgået. Jeg stiller to spørgsmål, som I kan overveje i jeres personlige overvejelser og bønsomme studium:
1. Indbyder eller hæmmer anvendelsen af forskellige teknologier og medier Helligåndens konstante ledsagelse i jeres tilværelse?
2. Højner eller begrænser den tid, I tilbringer på at anvende forskellige teknologier eller medier jeres evne til at leve, elske og tjene på meningsfuld vis?
I får svar, inspiration og vejledning fra Helligånden, som passer til jeres personlige omstændigheder og behov. Jeg gentager og bekræfter profeten Josephs lære: »Alle væsener, som har legemer, har magt over dem, som ingen har. Djævelen har kun magt over os, når vi tillader det.«
Disse evige sandheder om betydningen af vores fysiske legeme vil styrke jer mod modstanderens bedrag og angreb. Et af mine største ønsker for jer er, at I får et støt voksende vidnesbyrd om og påskønnelse af opstandelsen – ja, jeres egen opstandelse med et celestialt, ophøjet legeme »på grund af jeres tro på [Herren Jesus Kristus] i overensstemmelse med løftet« (Moro 7:41).
Den opvoksende generation
Jeg vil gerne tale direkte til jer, som I virkelig er. I er virkelig den opvoksende generation i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. I oktober 1997 besøgte ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum BYU – Idaho for at holde et foredrag. I løbet af de dage han var i området, talte vi sammen om mange forskellige evangeliske emner i almindelighed og om Kirkens unge i særdeleshed. Jeg husker, at ældste Maxwell kom med en udtalelse, der gjorde dybt indtryk på mig. Han sagde: «De unge i denne generation har en større evne til at være lydige end nogen foregående generation.«
Han angav så, at denne udtalelse var baseret på følgende sandhed fra præsident George Q. Cannon (1827-1901), førsterådgiver i Det Første Præsidentskab: »Gud har tilbageholdt ånder til denne uddeling, som har mod og beslutsomhed til at trodse verden og alle den ondes magter, synlige som usynlige, for at forkynde evangeliet og holde fast i sandheden og oprette og opbygge vor Guds Zion, uanset konsekvenserne. Han har sendt disse ånder i denne slægt for at lægge Zions grundvold, der aldrig mere skal kuldkastes, og for at opfostre en slægt, der vil være retskaffen, og som vil ære Gud og ære ham i højeste grad og være lydige mod ham i alle forhold.«7
Forældre og kirkeledere fremhæver hyppigt, at de unge mænd og unge piger i denne slægt er blevet holdt tilbage til dette tidspunkt i denne verdens historie og er nogle af vor himmelske Faders tapreste børn. Sådanne udtalelser er virkelig sande. Men jeg har ofte tænkt på, om de unge hører denne beskrivelse så ofte, at den bliver forslidt og fortærsket – og at dens betydning og dybsindige indhold måske overses. Vi ved, at »af ham, til hvem meget er givet, bliver der krævet meget« (L&P 82:3). Og præsident Cannons og ældste Maxwells ord hjælper os med i større grad at forstå, hvad der kræves af os i dag. I og jeg skal være tapre og »lydige mod ham i alle forhold«. Lydighed bliver således det vigtigste våben, som den opvoksende generation må sætte sin lid til i de sidste dages kamp mellem godt og ondt.
Vi fryder os over, at Herren gennem sine bemyndigede tjenere har »hævet standarden« for nutidens unge mænd og kvinder. I betragtning af, at vi ved, hvem vi er, og hvorfor vi er her på jorden, er en sådan inspireret vejledning velkommen og påskønnet. Og vi bør erkende, at Lucifer uophørligt stræber efter at »sænke standarden« ved at overtale os til at misbruge og undervurdere betydningen af vores fysiske legeme.
Frelseren har gentagne gange advaret os mod modstanderens bedrag:
»Jesus svarede og sagde til dem: Se til, at ingen fører jer vild …
For i de dage skal der også fremstå falske kristus’er og falske profeter, og de skal vise store tegn og undere, så de, om muligt, skal føre selv de udvalgte vild, de som er de udvalgte efter pagten …
Og den, som omhyggeligt bevarer mit ord, skal ikke blive ført vild« (JS-M 1:5, 22, 37).
Lydighed åbner døren for Helligåndens konstante ledsagelse. Og de åndelige gaver og evner, der blev gjort virksomme af Helligånden, gør os i stand til at undgå bedrag – og til at se, føle, vide, forstå og huske ting, som de virkelig er. I og jeg er blevet begavet med en større evne til at være lydige af lige netop disse årsager. Moroni erklærede:
»Lyt til Herrens ord, og bed Faderen i Jesu navn om hvad som helst, I står i behov for. Tvivl ikke, men vær troende, og begynd ligesom fordum, og kom til Herren af hele jeres hjerte, og udarbejd jeres egen frelse med frygt og bæven for ham.
Vær vise i jeres prøves dage, aflæg al jeres urenhed, bed ikke for at kunne ødsle det bort på jeres lyster, men bed med urokkelig fasthed om, at I ikke vil give efter for nogen fristelse, men at I vil tjene den sande og levende Gud« (Morm 9:27-28).
Når vi giver agt på dette inspirerede råd, kan og vil vi blive velsignet til at genkende og tilbagevise modstanderens angreb – i dag og alle de dage, der ligger forude. Vi kan og vil opfylde vores forudordinerede ansvar og bidrage til Herrens værk i hele verden.
Jeg vidner om, at Gud lever og er vor himmelske Fader. Han er ophavsmand til frelsesplanen. Jesus er Kristus, Forløseren, hvis legeme blev kvæstet, sønderbrudt og forrevet for vores skyld, da han udførte sit sonoffer. Han er opstanden, han lever, og han står som overhovedet for sin kirke i disse sidste dage. At være »i evighed omsluttet af hans kærligheds arme« (2 Ne 1:15) vil blive en virkelig og ikke en virtuel oplevelse.
Jeg vidner om, at vi kan og vil blive velsignet med mod og beslutsomhed til at trodse verden og alle den ondes magter. Retfærdigheden vil sejre. Ingen uhellig hånd kan standse dette værks fremgang. Jeg bærer vidnesbyrd og vidner om disse ting, som de virkelig er, og som de virkelig vil blive i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.
Billedet er en computerskabt gengivelse af et beseglingsværelse i templet i Newport Beach i Californien. Dette og lignende billeder anvendes som en del af planlægnings- og designprocessen for hvert nyt tempel, der opføres. Gengivelsen skildrer stoffer, møbler, fast inventar, lys, målestoksforhold og proportioner for at vise, hvordan hvert element vil se ud og virke, når det er færdigt. Hele templet og alle dets elementer designes således i detaljer, før selve konstruktionen begynder.
Dette billede er et fotografi af beseglingsværelset i templet i Newport Beach i Californien.
Fotoillustration: © Corbis og © Getty Images
Til VENSTRE: TEGNING af Craig Lofgreen, © IRI; til højre: Foto: Welden C. Andersen, © IRI
Fotoillustration: Steve Bunderson
FOTOILLUSTRATION Craig Dimond
FOTOILLUSTRATION Welden C. Andersen