Cambodjanske sidste dages hellige: På vej i en ny retning
Trods fortidens svære trængsler opdager de cambodjanske sidste dages hellige, at Jesu Kristi evangelium giver dem grund til at håbe på en bedre fremtid.
Midt under den sene forårsregntid i Phnom Penh i Cambodja trodser Tonle Sap-floden – som er strømmet ud i Mekongfloden i flere måneder – sit naturlige leje og ændrer kurs, så den nu flyder den modsatte vej.
Denne retningsændring får Tonle Sap-søen, der ligger ved flodens udspring, til at svulme op til fem gange sin normale størrelse, hvilket giver tiltrængte næringsstoffer til de fisk og fugle, der lever der.
Ligesom floden, der skifter retning, har medlemmerne i Cambodja mærket, hvordan Jesu Kristi evangelium har hjulpet dem med at skifte retning i livet. Nu flyder deres hjerter over med den glæde og fred, som evangeliet bringer. Denne svulmen af glæde skaber åndelig næring for deres sjæl.
Skønt landet har set dystre tider, så har Jesu Kristi evangelium fået mange cambodjanere til at se en ny dag gry frem af fortidens mørke.
En ny retning
Under den politiske uro i landet i 1970’erne blev mange cambodjanere fordrevet fra deres hjem og mistede slægtninge.
Loy Bunseak, der er præsident for Siem Reap Gren i Phnom Penh-missionen i Cambodja, var ni år gammel i 1975, da han og hans familie måtte forlade deres hjem. De måtte – sammen med millioner af andre – udføre hårdt fysisk arbejde på landets vidtstrakte marker.
Præsident Loy mistede dengang begge sine forældre og fem af sine otte søskende.
Trods vanskelighederne havde præsident Loy altid mindst en ting, som hjalp ham gennem smerterne.
»Jeg havde altid håb,« siger han.
Det samme beslutsomme håb, der hjalp præsident Loy gennem barndommens trængsler, hjalp ham senere til at genkende sandheden i Jesu Kristi evangelium.
Da Cambodja er et buddhistisk land, voksede præsident Loy op uden kendskab til Jesus Kristus. Han hørte om Frelseren, da sidste dages hellige missionærer kom til hans hjem og fortalte ham og hans familie, at de havde et vigtigt budskab.
»Jeg havde ikke hørt om Jesus Kristus, før jeg traf missionærerne,« siger han. »Jeg ville høre mere om ham.«
Efter et indgående studium og drøftelser blev præsident Loy og hans familie døbt i 2001.
»Missionærerne hjalp mig med at lære Mormons Bog at kende, men mit vidnesbyrd om dens sandhed kom fra Gud,« siger præsident Loy. »Jeg kunne se, hvordan det gjorde min familie lykkeligere at efterleve Mormons Bogs lærdomme.«
Præsident Loys oplevelse er ikke usædvanlig. Khan Sarin, der er præsident for Sen Sok Gren i Phnom Penh Nordre Distrikt i Cambodja, blev skilt fra sin familie som teenager og tvunget til at arbejde i markerne.
»Jeg mistede helt håbet dengang,« siger præsident Khan. »Jeg vidste ikke, om jeg ville overleve.«
Set i bakspejlet mener præsident Khan, at Herren har beskyttet ham mod farer mange gange. Som ung mand meldte han sig til hæren og blev beskudt på seks meters afstand, uden at blive ramt. Han trådte også på mange aktive landminer, som dog ikke eksploderede. En af de landminer, han trådte på, eksploderede, men han blev ikke alvorligt såret.
På grund af de farer, som soldaterne altid befandt sig i, gjorde de, hvad de kunne for at beskytte sig. Flere af soldaterne fik tatoveringer, fordi de mente, at de ville beskytte dem.
»Inden jeg blev medlem af Kirken, vidste jeg ikke noget,« siger præsident Khan. »Nu ved jeg, at det var Jesus Kristus – ikke tatoveringerne – der beskyttede mig.«
Da præsident Khans hustru, Suon Sokmo, traf missionærerne og blev døbt, gjorde det dybt indtryk på ham at følge den forandring, som skete med hende. Han tog imod hendes indbydelse til at studere skrifterne sammen, og kort efter besluttede han at blive døbt.
»Det vigtigste, jeg nogensinde har modtaget i mit liv, er det vidnesbyrd, som jeg opnåede ved at studere skrifterne,« siger han.
Pich Sareth, der er medlem af Phnom Penh 12. Gren i Phnom Penh Nordre Distrikt, så også mange trængsler som barn. Han var kun fem år gammel, da han blev skilt fra sin familie og tvunget til at arbejde i markerne. Af og til fandt han krabber eller frøer, som kunne stille hans sult.
Bror Pichs hustru, Seng Tha, og hendes familie blev også tvunget bort fra deres hjem. Men fordi hun kun var fire år og meget lille, blev hun ikke sat til at arbejde, som andre børn blev. Hun var adskilt fra sin familie det meste af dagen og blev passet af ældre kvinder, som ikke kunne arbejde.
Da bror Pich og hans hustru traf missionærerne i 1995, hørte de om den kærlighed, som vor himmelske Fader føler for dem. »Når jeg havde problemer, kunne jeg se, at det hjalp at bede,« siger bror Pich. »Jeg vidste, at min himmelske Fader var opmærksom på mig.«
Da bror Pich besluttede at blive døbt, fik hans hustru også et vidnesbyrd om evangeliet og blev døbt.
En svulmende glæde
Siden deres dåb har bror Pich og hans familie erkendt den glæde, som udspringer af at opnå et vidnesbyrd om Jesus Kristus. Familien Pich tager sig daglig tid til at læse i skrifterne. Fordi de gør det, gennemsyrer evangeliets glæde deres sjæl.
»Vi føler, at vi er på rette vej nu, og vi vil holde os på denne snævre sti og fortsætte vores udvikling,« siger søster Seng. »Jeg er dagligt taknemlig over, at vi kan have vore børn med os på denne vej.«
Den glæde, som præsident Loy føler, strækker sig i begge retninger – til hans forfædre så vel som til hans efterkommere. Præsident Loy og hans familie besøgte templet i Hongkong i 2004. Ikke alene blev præsident Loys hustru og børn beseglet til ham, men templets frelsende ordinancer blev også udført for hans far, mor og de brødre og søstre, som han mistede.
»Jeg kan slet ikke beskrive den glæde, jeg følte i templet,« sagde præsident Loy. »Jeg vidste, at min familie blev styrket. Jeg ved, at templet er nødvendigt for, at familier kan leve sammen for evigt.«
Præsident Khan og hans familie har også haft mulighed for at blive beseglet til hinanden som en evig familie i templet i Hongkong. »Den følelse, som jeg havde i templet, har jeg aldrig følt før. Det er svært at udtrykke mine følelser i ord,« siger præsident Khan.
Næring til overlevelse
Takket være evangeliets udbredelse modtager medlemmerne i Cambodja den åndelige næring, som de skal bruge til at overleve. Selv om Kirken vokser i Cambodja, håber medlemmerne, at denne vækst blot er indledningen til evangeliets opblomstring i deres land.
Ligesom fisk og dyr får tiltrængte næringsstoffer, når Tonle Sap-søen går over sine bredder, modtager et stadig stigende antal cambodjanere tiltrængt åndelig næring takket være medlemmernes overstrømmende ønske om at dele evangeliet med andre.
»Når der er låg på kedlen, koger den over,« siger præsident Khan. »Det er den følelse, jeg har i hjertet. Jeg må åbne mit hjerte og fortælle alle, hvad det føler.«
Præsident Loy håber, at virkningen af den evangeliske undervisning i hans hjem bliver, at hans døtre fortsat vil holde fast ved evangeliet og undervise deres børn i det.
»Da jeg lærte Jesus Kristus at kende, blev alting bedre i mit liv og i min familie,« siger han. »Det knytter os sammen, at vi har præstedømmet i hjemmet. Hvis vi har et problem, drøfter vi det som familie.«
Siden den cambodjanske regering anerkendte Kirken i 1994, har tusinder af cambodjanere taget imod evangeliet. Familien Pich ser frem til den dag, hvor evangeliet vil brede sig over hele landet. Bror Pich siger: »Jeg håber, at der en dag bliver bygget et tempel i Cambodja.«
Søster Seng er enig: »Vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, lever. Mit håb for fremtiden er, at Kirken fortsat vil vokse, så vi kan få bygget et tempel.«
Præsident Khan erkender, hvordan det har ændret hans liv på mange måder at lære Frelseren at kende. Han mener, at Jesu Kristi evangelium er det eneste, der kan hele cambodjanernes ar fra fortidens trængsler.
»Efter jeg blev medlem af Kirken, forsvandt meget af den smerte over det, der var sket i fortiden. Jeg modtog et nyt lys, som jeg aldrig før havde haft,« siger han. »Alt føles nyt.«
Fotos: Chad E. Phares, undtagen hvor andet er angivet
Modstående side: Loy Bunseak, der er grenspræsident og turistfører i Siem Reap, viser besøgende byens ældgamle templer. Han får også mulighed for at fortælle om sidste dages hellige templer ved at have et billede af templet i Hongkong i sin turistbus. Til venstre: Selv om Khan Sarin, der er grenspræsident i Sen Sok, følte en håbløshed, da han var yngre, blev han medlem af Kirken, da hans hustru, Suon Sokmo, indbød ham til at studere skrifterne med hende. Øverst: Phnom Penh.
Herunder: En nylig opført kirkebygning huser det voksende medlemstal i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh. Nederst: Da Pich Sareth og hans hustru, Seng Tha, var børn, blev de skilt fra deres familier i længere tid ad gangen. De er taknemlige for at kunne tilbringe tid sammen med deres egne børn og opdrage dem i evangeliet.
Baggrund © Getty Images; fotografi af templet i Hongkong: Craig Dimond
Skønt det vrimler med ældgammel arkitektur og templer i Cambodja, har evangeliet bragt fornyelse til Kirkens medlemmer her.
Baggrund © Getty Images