Institut
Lektion 26, Klassens forberedelsesmateriale: Genkendelse og heling efter misbrug og mishandling


»Lektion 26, Klassens forberedelsesmateriale: Genkendelse og heling efter misbrug og mishandling«, Den evige familie – Lærerens materiale (2022)

»Lektion 26, Klassens forberedelsesmateriale«, Den evige familie – Lærerens materiale

Billede
to personer, der omfavner hinanden

Lektion 26, Klassens forberedelsesmateriale

Genkendelse og heling efter misbrug og mishandling

Overgreb er en alvorlig synd. Profeter og apostle har advaret om, at »personer, som … misbruger deres ægtefælle eller deres børn … en dag skal stå til ansvar over for Gud« (»Familien: En proklamation til verden«, JesuKristiKirke.org). I forbindelse med studiet af denne lektion så se på, hvordan du kan genkende misbrug, samt hvordan de, der er blevet udsat for mishandling, kan blive helet af Herren.

Afsnit 1

Hvad er misbrug?

De valg, vi træffer, kan have en række forskellige konsekvenser for både os selv og for andre. Nogle mennesker bruger ulykkeligvis deres handlefrihed på uretfærdig vis til at misbruge andre.

»Ofte er der ikke en enkelt definition af misbrug, der kan anvendes i alle situationer. I stedet er der et helt spektrum for alvoren af misbrugende adfærd. Dette spektrum rækker fra sporadisk brug af hårde ord til alvorlig skade« (Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 38.6.2.4, JesuKristiKirke.org). Misbrug kan foregå ved forsømmelse eller mishandling af andre på fysisk, seksuel, følelsesmæssig eller økonomisk vis.

Som en af Kirkens publikationer anfører:

Herren forventer, at vi gør alt, hvad vi kan, for at forebygge misbrug og for at beskytte og hjælpe ofrene. Ingen forventes at skulle udholde krænkende adfærd …

Ofrene … har aldrig skylden for andres skadevoldende adfærd - uanset hvem der misbruger dem. Et offer er ikke skyldig. (Gospel Topics, »Abuse«, topics.ChurchofJesusChrist.org)

Billede
en ung voksen sidder alene

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum talte om vores ansvar som Jesu Kristi disciple at afholde os fra at misbruge andre, især vores familiemedlemmer:

Billede
Ældste Jeffrey R. Holland

Vi må som Herren Jesu Kristi disciple være dobbelt forsigtige … Vi må under ingen omstændigheder gøre os skyldige i nogen form for misbrug, uretfærdigt herredømme eller amoralsk tvang – fysisk, følelsesmæssigt, kirkeligt eller på nogen anden måde.

I alt for mange tilfælde kan ellers trofaste mænd, kvinder og tilmed børn være skyldige i at tale uvenligt, ja, tilmed ødelæggende, til dem, som de måtte være beseglet til ved en hellig ordinance i Herrens tempel. Alle har retten til at være elsket, til at føle fred og til at finde tryghed i hjemmet. Lad os prøve at bevare et sådant miljø der. Løftet til fredsstiftere er, at Helligånden vil være jeres stadige ledsager og velsignelser vil tilflyde jer »uden tvang« for evigt (L&P 121:46). (»Ikke som verden giver«, Liahona, maj 2021, s. 37; se også Ef 4:29-32)

Billede
ikon, eftertanke

Overvejelser som forberedelse til undervisningen

Hvilke principper i evangeliet overtrædes, når der forekommer misbrug?

Afsnit 2

Hvordan kan jeg se, om der er tale om misbrug?

»Der er nogle generelle tegn at se efter for, hvordan misbrug ofte begynder og varer ved« (»Recognizing Patterns of Abuseabuse.ChurchofJesusChrist.org). Hvis du genkender og forstår disse tegn, kan det åbne døren for, at Herren gennem dig kan hjælpe med at stoppe overgreb eller forhindre situationer, der kan føre til misbrug.

Billede
ikon, studie

Læsning som forberedelse til undervisningen

Brug et par minutter på at studere materialet »Recognizing Patterns of Abuse« (abuse.ChurchofJesusChrist.org), og deltag i undervisningen og vær klar til at dele det, du har lært.

Billede
en ung voksen søger hjælp fra en præstedømmeleder

Du må aldrig bagatellisere alvoren af et misbrug hverken i forhold til dig selv eller nogen anden. »Hvis du eller en du kender har været udsat for overgreb, skal du straks søge hjælp hos de civile myndigheder, præstedømmeledere, børneværnet eller politiet« (»In Crisis? Talk now«, abuse.ChurchofJesusChrist.org). Se yderligere oplysninger om rapportering af misbrug i »Hvad bør jeg gøre, hvis jeg ved eller har mistanke om, at nogen bliver misbrugt?« (abuse.ChurchofJesusChrist.org).

Billede
ikon, eftertanke

Overvejelser som forberedelse til undervisningen

Overvej, hvordan du kan bruge det du lærer i dette afsnit til at beskytte dig selv samt til at være et redskab for Herren i at beskytte andre mod misbrug.

Afsnit 3

Hvordan kan jeg blive helet, hvis jeg er blevet misbrugt?

Misbrugsofre får dybe sår. Den smerte og de traumer, de har oplevet, kan føre til mentale, følelsesmæssige, åndelige og fysiske problemer.

Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum har advaret:

Billede
Ældste Richard G. Scott

Hvis du er blevet misbrugt, vil Satan forsøge at overbevise dig om, at der ikke er nogen løsning. Derfor er hans strategi at gøre alt muligt for at adskille dig fra Faderen og hans Søn. Lad ikke Satan overbevise dig om, at du er uden for hjælpens rækkevidde. (»Helbredelse fra misbrugets ødelæggende konsekvenser«, Liahona, maj 2008, s. 41)

Den store læge, Jesus Kristus, kan give håb og fuldstændig helbredelse til alle Guds børn. Ældste Scott sagde endvidere:

Billede
Ældste Richard G. Scott

Handlefrihed er et centralt element i vor himmelske Faders plan for lykke. Han vidste godt, at nogle af hans åndelige børn ville bruge denne frihed på upassende vis og forårsage alvorlige problemer for andre. Nogle ville oven i købet øve vold på en hellig tillid, fx når en far eller et familiemedlem misbruger et uskyldigt barn. Eftersom vor himmelske Fader er fuldkommen retfærdig, er der en måde at overkomme de tragiske konsekvenser af en så skadelig brug af handlefriheden på – både for ofret og for overtræderen. Den sikre helbredelse kommer gennem den elskede Søns, Jesu Kristi forsonende kraft, som retter op på det uretfærdige. Tro på Jesus Kristus og på hans magt til at hele giver den forurettede et middel til at overkomme de forfærdelige konsekvenser af andres uretfærdige handlinger …

Helingen kan begynde med en betænksom biskop eller stavspræsident eller en klog professionel rådgiver. Hvis du har brækket et ben, ville du ikke beslutte dig for selv at ordne det. Ofre for alvorligt misbrug kan drage fordel af professionel hjælp. Der er mange måder at begynde helbredelsen på, men husk, at den fuldstændige helbredelse kommer gennem Frelseren, Herren, Jesus Kristus, vor Mester og Forløser. Hav tro på, at med en indsats, kan hans fuldkomne, evige og endegyldige forsoning helbrede dine lidelser fra konsekvensen af misbrug. (»Helbredelse fra misbrugets ødelæggende konsekvenser«, s. 40, 42)

Billede
Jesus Kristus omfavner en mand, han har helbredt

Profeten Esajas talte om Frelserens mission og hans magt til at helbrede.

Billede
ikon, studie

Læsning som forberedelse til undervisningen

Læs Esajas 61:1-3, og prøv at finde det håb, som Jesus Kristus tilbyder alle, der har været udsat for misbrug.

For bedre at forstå vendingen »hovedpynt i stedet for aske« (v. 3) kan det være en hjælp at vide, at israelitterne traditionelt øste aske på deres hoveder i tider med sorg eller fortvivlelse. Herren lovede at erstatte denne aske med skønhed eller med hovedpynt eller et hoveddække af skønhed. De, der udøver tro på Jesus Kristus, kan opleve denne hellige gave af helbredelse og kærlighed.

Overvej at se videoen »Freds Fyrste« (2:32), og overvej, hvordan Jesus Kristus kan hjælpe med at give fred til misbrugsofre.

Præsident Jean B. Bingham, Hjælpeforeningens hovedpræsident, bekræftede atter:

Billede
Præsident Jean B. Bingham

Uanset hvad vi har lidt, er [Jesus Kristus] kilden til helbredelse. De, der har oplevet nogen som helst form for mishandling … kan alle gøres hele ved verdens Forløser. Dog kommer han ikke ind uden at blive inviteret. Vi må komme til ham og lade ham udvirke sine mirakler. (»Så jeres glæde må blive fuldkommen«, Liahona, nov. 2017, s. 86)

Billede
ikon, eftertanke

Overvejelser som forberedelse til undervisningen

Hvad har du gjort for at få trøst, hjælp og helbredelse fra Frelseren i en given situation? Hvad kan hjælpe dig til at være tålmodig og trofast i løbet af den tid, det kan tage at blive helbredt?