Kapitel 8

Guds kirke og rige

»Lad alle mennesker være forvisset om, at dette er Herrens kirke, og at han leder dens anliggender. Sikke et privilegium det er at være medlem af en sådan guddommelig institution!«

Fra Joseph Fielding Smiths liv

Joseph Fielding Smiths tjeneste som Kirkens præsident fra den 23. januar 1970 til den 2. juli 1972 var kulminationen på et helt liv tilegnet Herrens rige. Han spøgte med, at han fik sin første opgave i Kirken som baby. Da han var ni måneder gammel, ledsagede han og hans far, præsident Joseph F. Smith, præsident Brigham Young til St. George i Utah for at deltage i indvielsen af templet i St. George.¹

Som ung mand tjente Joseph Fielding Smith på en fuldtidsmission og blev senere kaldet til at være præsident for et præstedømmekvorum og som medlem af hovedbestyrelsen i Unge Mænds Gensidige Uddannelsesforening (forløberen til den nuværende Unge Mænds organisation). Han arbejdede også som kontorist på Kirkens historikers kontor, og han hjalp i det stille sin far som uofficiel sekretær, da hans far var Kirkens præsident. Gennem disse muligheder for at tjene lærte Joseph Fielding Smith at påskønne Kirkens inspirerede organisation og dens rolle i at lede enkeltpersoner og familier til evigt liv.

Joseph Fielding Smith blev ordineret til Herren Jesu Kristi apostel den 7. april 1910. Han tjente som medlem af De Tolv Apostles Kvorum i næsten 60 år, herunder næsten 20 år som præsident for det kvorum. Som apostel hjalp han med at lede Kirken over hele verden. Han deltog i mange dele af Kirkens mission, tjente som Kirkens historiker, præsident for templet i Salt Lake, præsident for Utah Genealogical Society og som rådgiver i Det Første Præsidentskab.

Præsident Joseph Fielding Smith, en pligtopfyldende tjener i Herrens rige

Joseph Fielding Smith var en stille, beskeden mand, der ikke søgte efter disse stillinger. Men når Herren kaldte ham til at tjene, adlød han villigt og entusiastisk. Han viste den hengivenhed en dag, da han som 89-årig var på vej til et møde. På vej fra sit hjem snublede han og faldt ned af nogle trapper. Selvom han havde slået sit ben, gik han næsten en halv kilometer – »humpende som en gammel mand,« sagde han – så han kunne udføre sine ansvar. Efter mødet gik han hjem igen, hvor han endelig lod en læge undersøge ham. Lægen fandt ud af, at præsident Smiths ben var brækket flere steder. Præsident Smith sagde senere om den oplevelse. »Mødet syntes lidt langt,« sagde han. »Men det gør de fleste møder jo.«²

I et budskab til de unge sidste dages hellige fortalte præsident Smith, hvorfor han var så dedikeret i sit arbejde for Kirken:

»Jeg ved, at Gud lever. Jeg ved, at Jesus Kristus er vor Faders enbårne Søn i kødet. Jeg har fuldkommen tro på profeten Josephs Smiths og hans efterfølgeres mission.

Jeg ved, at vi har Jesu Kristi sande, evigtvarende evangelium, lige såvel som jeg ved, at jeg lever. Hvis jeg ikke vidste det, ville jeg ikke ønske at være her eller have noget at gøre med dette værk. Men jeg ved det med hver en fiber i min krop. Gud har åbenbaret det for mig.«³

Joseph Fielding Smiths lærdomme

Efter århundreder med åndeligt mørke og frafald har Herren gengivet sit evangelium og organiseret sin kirke på jorden.

Herren har gengivet evangeliet og atter organiseret sin kirke på jorden. Grunden til en sådan organisation og gengivelse er det faktum, at verden i århundreder har ligget i åndeligt mørke, uden myndigheden og uden forståelsen; de vidste ikke, hvordan de skulle tilbede den levende Gud …

Den evigtvarende pagt var blevet brudt, den korrekte forståelse af evangeliske principper var forsvundet på grund af frafald, retten til at forrette evangeliets ordinancer var ophørt blandt menneskerne. Det blev nødvendigt, at alt dette skulle gengives, og at troen skulle øges blandt folket ved, at himlene blev åbnet, og evangeliet blev gengivet.

Så Herren sendte sine sendebud fra sin nærhed med evangeliets fylde og med kraft og præstedømmets myndighed til at overdrage til mennesket og gav dem befalinger … fordi Herren kendte til de ulykker, der ville komme over jorden, og det var hans vilje, at mennesket skulle have en passende advarsel og mulighed for at modtage evangeliet, så de måske ville omvende sig og vende sig bort fra deres onde handlemåder og tjene Herren (se L&P 1:17-23).⁴

Vi erklærer, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Guds rige på jorden, det eneste sted, hvor mennesket kan komme og lære frelsens sande lærdomme og finde det hellige præstedømmes myndighed.⁵

Mine elskede brødre og søstre: Jeg er så umådelig taknemlig for de velsignelser, som Herren har givet mig og de trofaste medlemmer af sin kirke i de mange forskellige lande på jorden og til alle sine børn overalt.

Jeg takker ham hver dag i mit liv for, at han i disse sidste dage har gengivet sit evigtvarende evangelium til frelse for alle, der vil tro på og adlyde dets love.⁶

Herren selv leder værket i denne kirke, og det er vores privilegium at være medlemmer af den.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er bogstaveligt talt Guds rige på jorden.⁷

Jeg ønsker at sige, at intet menneske på egen hånd kan lede denne kirke. Det er Herren, Jesu Kristi kirke, han er dens overhoved. Kirken bærer hans navn, har hans præstedømme, forvalter hans evangelium, prædiker hans lærdomme og udfører hans værk.

Han udvælger folk og kalder dem til at være redskaber i hans hænder til at opnå hans hensigter, og han vejleder og styrer dem i deres arbejde. Men mennesket er kun redskaber i Herrens hænder, og æren og herligheden for alt, hvad hans tjenere udfører, er hans og bør tilegnes ham for evigt.

Hvis dette var menneskers værk, så ville det fejle, men det er Herrens værk, og han fejler ikke. Og vi har den forsikring, at hvis vi holder befalingerne og er tapre i Jesu vidnesbyrd og er tro mod enhver pligt, så vil Herren vejlede og lede os og sin kirke på retfærdighedens veje for at kunne fuldføre alle sine planer.⁸

Til alle medlemmer af Kirken over hele verden vil jeg gerne sige, at denne kirke har en guddommelig fastlagt mission at udføre under vejledning og ledelse af Jesus Kristus, vor Frelser, og at intet vil standse hans planer med den. Den vil udfylde vor himmelske Faders hensigter. Jeg håber, at de hellige over hele verden dagligt takker Herren for at være medlemmer af hans kirke og for den mission, der blev udført af profeten Joseph Smith ved gengivelsen af evangeliet til vores glæde og lykke.⁹

Til de ærlige af hjertet i alle lande siger vi: Herren elsker jer. Han ønsker, at I modtager evangeliets fulde velsignelser. Han indbyder jer nu til at tro på Mormons Bog, anerkende Joseph Smith som profet og komme ind i hans jordiske rige og derved blive arvinger til evigt liv i hans himmelske rige.¹⁰

Der har aldrig været et tidspunkt siden Kirkens organisering, hvor et menneske har ledt Kirken. Det var der ikke på Joseph Smiths eller Brigham Youngs tid, og det har der ikke været siden. Det er Herrens værk, og glem ikke, at det er den Almægtige, der vil udføre dette værk og ikke mennesket.¹¹

Jeg ved, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Guds rige på jorden, og som den nu er organiseret og anvist, har den Herrens godkendelse og går i den retning, som den bliver ledt.

Lad alle mennesker være forvisset om, at dette er Herrens kirke, og at han leder dens anliggender. Sikke et privilegium det er at være medlem af en sådan guddommelig institution!¹²

Kirken er organiseret for at hjælpe medlemmer til at finde glæde og lykke i dette liv og evigt liv i det næste liv.

Herren har fastsat alt i rette orden og har givet os et fuldkomment system. Mennesket kan ikke forbedre det. Hvis vi vil udføre det, som Herren har åbenbaret, sådan som han har åbenbaret det, så vil alt være fuldkomment, for organisationen er en fuldkommen organisation; teorien bag den – planen om den – er fejlfri.¹³

Herren har i sin kirke oprettet en præstedømmeorganisation, der er ledt af apostle og profeter. Og han har også givet andre organisationer … til at bistå og hjælpe i præstedømmet.

I enhver evangelisk uddeling er der særlige behov, der skal imødekommes, problemer, der skal løses, og hjælp, der skal ydes for at støtte og bistå Kirkens medlemmer til at udarbejde deres frelse »med frygt og bæven« for Herren (se Fil 2:12). Derfor har vi andre organisationer (Hjælpeforeningen, Unge Mænd, Unge Piger, Primary og Søndagsskolen) til at bistå og hjælpe præstedømmet. De er organiseret således, at de imødekommer behovene hos folket lige meget, hvilke sociale forhold der findes. De er en del af Guds ledelse og er oprettet for at hjælpe Kirkens medlemmer til at fuldkommengøre deres liv og gøre det, der vil sikre dem glæde og lykke i dette liv og evigt liv i det næste liv …

Kirken og dens organisation udgør i virkeligheden en hjælpeorganisation til at hjælpe familien og den enkelte. Hjemmelærere, præstedømmeledere og biskopper er udpeget til at lede dem, de arbejder sammen med, mod evigt liv i vor Faders rige, og de andre organisationer er udpeget til at bistå og hjælpe i dette storslåede frelsesværk.

Vi kan ikke understrege stærkt nok, hvor nødvendigt det er at benytte alle disse programmer til gavn og velsignelse af alle vor Faders børn …

Hvis vi alle gør alt det, vi bør, for at fremme Kirkens programmer, så vil Herren velsigne os og give os fremgang i en sådan grad, at vores arbejde vil blive kronet med succes og ud af alt det, vil fred og glæde blive vores lod her og evig herlighed herefter.¹⁴

Vores tjeneste i Kirken udtrykker vores kærlighed til andre og påskønnelsen af Herrens uendelige tjeneste.

Herren er med Kirken. Han leder os. Hans ånd hviler på dette folk. Det, han kræver af os, er, at vi tjener ham ydmygt og med et hjerte og en sjæl, der er forenet.¹⁵

Vor Frelser kom til denne verden for at lære os at elske hinanden, og da den store lektie blev understreget ved hans store lidelse og død for, at vi kan leve, bør vi så ikke udtrykke vores kærlighed for vore medmennesker ved at tjene dem? Bør vi ikke vise vores påskønnelse for den uendelige tjeneste, som han har gjort for os, ved at tjene i hans sag?

Det menneske, der kun gør de ting i Kirken, der kun vedkommer ham, vil aldrig opnå ophøjelse. Det menneske, der er villig til at bede, til at betale tiende og offerydelser og til at sørge for de almindelige pligter, der vedrører hans eget liv, og ikke mere end det, vil for eksempel aldrig nå fuldkommenhedens mål.¹⁶

Nægt aldrig at tjene. Når en præsiderende leder beder dig om hjælp, sig gladeligt ja og giv det bedste, du har i det arbejde. Herren forventer det af os, og vi har indgået pagt om at gøre det. Denne kurs bringer glæde og fred og på samme tid modtager de, der tjener, den største velsignelse. Læreren får mere end den, der er blevet undervist i; velsignelsen, der vender tilbage til os, når vi accepterer kaldet om at tjene i Kirken, er langt større end den velsignelse, vi kan give til andre. De, der nægter at udføre noget arbejde eller pjækker fra ansvar, når det bliver givet i Kirken, er i alvorlig fare for at miste Åndens vejledning. Til sidst bliver de lunkne og ligeglade med alle pligter, og ligesom planten, der ikke bliver passet og vandet, så visner de og dør åndeligt.¹⁷

Jeres dygtige tjeneste går ikke upåagtet hen af Gud, som I tjener, og hvis værk I er engageret i.¹⁸

»Jeres dygtige tjeneste går ikke upåagtet hen af Gud, som I tjener, og hvis værk I er engagerede i.«

Det er min bøn, at vi alle, når vi arbejder sammen som sande brødre og søstre i Herrens rige, må arbejde, så vi kan udføre det store værk, der ligger forude.¹⁹

I denne uddeling vil Guds rige og Herrens værk blive spredt ud til hele verden.

En evangelisk uddeling defineres som overdragelse af magt og myndighed fra Gud til guddommeligt udvalgte ledere, som bemyndiges til at udbrede Guds ord og forrette alle dertil hørende ordinancer …

Der har været tidspunkter, hvor evangeliet er blevet taget fra mennesket på grund af deres overtrædelser. Dette skete på Noas tid. Israel vendte sig fra Herren og blev efterladt i mørke i mange århundreder forud for Jesu Kristi komme, og da han kom blandt menneskene, gengav han evangeliets fylde. Han sendte sine disciple ud for at forkynde sit budskab til hele verden, men der gik ikke mange århundreder, før folket igen begyndte at synde og mistede myndigheden til at handle i Herrens navn. Det medførte, at det var nødvendigt at åbne himlene og indføre en ny uddeling for at forberede til vor Herres andet komme i himlens skyer, når han kommer for at regere på jorden i herlighed i tusind år, hvilken begivenhed er nær, den er lige på trapperne.²⁰

Selve evangeliet har været det samme i alle uddelinger, frelsesplanen er den samme for alle vor Faders børn i enhver tidsalder. Fra tid til anden har det været tabt på grund af frafald, men når Herren har haft et folk på jorden, er de blevet tilbudt de samme frelsende love og sandheder, som han har åbenbaret til os.

Men der er yderligere en storslået ting, som vi har modtaget i denne tidsalder, som aldrig har været her før. I denne uddeling har Herren erklæret, at Kirken aldrig mere skal blive ført på vildspor, denne gang er evangeliet her for at blive. Denne gang er den åbenbarede sandhed bestemt til at forberede et folk til Menneskesønnens andet komme, og Kirken vil blive grundlagt over hele jorden, når Herren kommer for at indlede den tusindårige periode med fred og retfærdighed.²¹

Vi er medlemmer af en verdenskirke, en kirke, der besidder livets og frelsens plan, en kirke, som Herren selv har oprettet i disse sidste dage, for at den måtte bringe hans frelsens budskab til alle hans børn på hele jorden …

Vi har nået den vækst og styrke, der sætter os i stand til at fuldføre det hverv, som Herren har givet os gennem profeten Joseph Smith, at vi skulle bringe de glædelige tidender om genoprettelsen ud til enhver nation og til alle mennesker.

Vi skal ikke alene prædike evangeliet i enhver nation inden Menneskesønnens andet komme, men vi skal omvende mennesker og oprette forsamlinger af hellige blandt dem.²²

Guds rige og Herrens værk vil sprede sig mere og mere, og det vil fremover vokse hurtigere i verden, end det har gjort tidligere. Herren har sagt det, og Ånden vidner om det, og jeg bærer vidnesbyrd om det, for jeg ved, at det er sandt. Guds rige er her for at vokse, for at spredes over alt, for at rodfæste sig i verden og forblive der, hvor Herren har plantet det ved sin egen magt og ved sit eget ord, for aldrig mere at blive ødelagt, men fortsætte, indtil den Almægtiges formål skal blive fuldført – ethvert princip, der er blevet talt om af profeter siden verdens begyndelse. Det er Guds værk, som han selv, ved sin egen visdom og ikke ved menneskets visdom, har genoprettet på jorden i de sidste dage.²³

Evangeliet er for alle folk, og Kirken skal blive oprettet alle steder, i alle lande, ja, selv til jordens ender, før Menneskesønnens andet komme.²⁴

Jeg ved og jeg bærer vidnesbyrd om, at Herrens hensigter med jorden skal sejre. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er kommet for at blive. Herrens værk vil sejre. Ingen magt på jorden kan forhindre udbredelsen af sandheden og forkyndelsen af evangeliet i alle lande.²⁵

Jeg efterlader min velsignelse hos jer, og min forsikring om, at Gud er med sit folk, og at det værk, som vi er en del af, skal sejre og gå fremad, indtil Herrens evige hensigter er opfyldt.²⁶

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Hvordan kan vi følge præsident Smiths eksempel i vores tjeneste i Kirken? (Se afsnittet »Fra Joseph Fielding Smiths liv«).
Tænk over præsident Smiths lærdomme om gengivelsen af evangeliet (se afsnit 1). Hvilke tanker gør I jer, når I tænker på, at I lever i en tid, hvor Herrens kirke er blevet genoprettet på jorden?
Præsident Smith vidnede om, at Jesus Kristus er Kirkens overhoved (se afsnit 2). Hvordan kan I fortælle nogen, der ikke er medlemmer af Kirken, om jeres vidnesbyrd om den sandhed?
Hvordan har Kirkens organisationer og programmer hjulpet jer til at modtage de velsignelser, der er nævnt i afsnit 3? Hvordan har de hjulpet jeres familie?
Præsident Smith sagde: »Vor Frelser kom til denne verden for at lære os at elske hinanden« (afsnit 4). Hvordan kan vi følge Frelserens eksempel på kærlighed, når vi tjener som hjemme- og besøgslærere?
Når I læser afsnit 5, så læg mærke til, hvorfor denne uddeling er anderledes end de andre. Hvordan kan denne forståelse påvirke vores tjeneste i Kirken? Hvilke tanker gør I jer, når I tænker på at forberede verden til Frelserens andet komme?

Tilknyttede skriftsteder

Mosi 18:17-29; L&P 1:30; 65:1-6; 115:4; 128:19-22

Til underviseren

»Når du benytter dig af en række forskellige aktiviteter i forbindelse med undervisningen, har eleverne tendens til at forstå evangeliets principper bedre og huske mere. En omhyggeligt udvalgt metode kan gøre et princip mere tydeligt, mere interessant og lettere at huske« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 89).