Kapitel 2

Vor Frelser, Jesus Kristus

»Lad det være det vigtigste i vores sind, nu og til alle tider, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn, kom til jorden for at sætte sit liv til, så vi kan leve. Dette er sandheden, og den er grundlæggende. På dette er vores tro bygget.«

Fra Joseph Fielding Smiths liv

Som apostel var præsident Joseph Fielding Smith tro mod sin kaldelse om at være et af de »særlige vidner om Kristi navn i hele verden« (L&P 107:23). Han sagde: »Jeg prøver at elske ham, vor Forløser, mere end alt andet. Det er min pligt. Jeg rejser overalt i dette land som et af hans særlige vidner. Jeg kunne ikke være et særligt vidne om Jesus Kristus, hvis jeg ikke havde en fuldstændig og sikker kundskab om, at han er Guds Søn og verdens Forløser.«¹

Som far var præsident Smith lige så dedikeret over for sit ansvar om at vidne om Frelseren. Den 18. juli 1948 sendte han et brev til sine sønner Douglas og Milton, der tjente som fuldtidsmissionærer. Han skrev:

»Jeg sidder nogle gange og tænker, og når jeg læser skrifterne, tænker jeg på vor Herres mission, hvad han gjorde for mig, og når jeg har føler sådan, så siger jeg til mig selv, at jeg ikke kan være falsk mod ham. Han elskede mig med fuldkommen kærlighed, ligesom han har elsket alle mennesker, især dem, der tjener ham, og jeg må elske ham med al den kærlighed, jeg kan, selv om den er ufuldkommen, hvilket den ikke burde være. Den er vidunderlig. Jeg levede ikke på Frelserens tid, han har ikke personligt besøgt mig. Jeg har ikke set ham. Faderen og Sønnen har ikke ment, at det var nødvendigt at give mig sådan en stor velsignelse som det. Men det er ikke nødvendigt. Jeg har følt hans tilstedeværelse. Jeg ved, at Helligånden har oplyst mit sind og åbenbaret ham for mig, så jeg elsker min Forløser, og jeg håber og føler, at det er sandt, mere end noget andet i dette liv. Jeg vil ikke have det på nogen anden måde. Jeg ønsker at være tro mod ham. Jeg ved, at han døde for mig, for jer og hele menneskeheden, så vi gennem opstandelsen kan leve igen. Jeg ved, at han døde, så jeg kan blive tilgivet for mine dumheder, mine synder og blive renset for dem. Hvor vidunderlig er ikke den kærlighed. Hvordan kan jeg, når jeg ved dette, gøre andet end at elske ham, min Forløser? Jeg ønsker, at mine drenge i missionsmarken har det på den samme måde. Jeg ønsker, at mine børn og børnebørn har det på den samme måde og aldrig afviger fra sandhedens og retfærdighedens vej.«²

En af præsident Smiths sønner fortæller:

»Som børn hørte vi ham ofte sige: ›Hvis blot folk i verden ville forstå de prøvelser, trængsler, de synder, som vor Herre påtog sig for vores skyld.‹ Når han talte om dette, så kom der tårer i hans øjne.

[Engang] da jeg sad alene sammen med min far i hans arbejdsværelse, så jeg, at han havde været i dyb meditation. Jeg tøvede med at bryde tavsheden, men til sidst sagde han. ›Min søn, jeg ville ønske, at du havde været sammen med mig sidste torsdag, da jeg mødtes med mine brødre i templet. Hvis du havde kunnet høre dem vidne om deres kærlighed for deres Herre og Frelser, Jesus Kristus!‹ Og så bøjede han sit hoved og tårerne strømmede fra hans ansigt ned på hans skjorte. Efter mange sekunder uden at løfte hovedet, men mens han rystede på hovedet, sagde han: ›Hvor jeg dog elsker min Herre og Frelser, Jesus Kristus!‹«³

Joseph Fielding Smiths lærdomme

Jesus Kristus er Guds enbårne Søn og verdens Frelser.

Må jeg sige så direkte og kraftfuldt, som jeg kan, at vi tror på Kristus. Vi tager imod ham som Guds Søn og verdens Frelser uden nogle forbehold.⁴

»Alt er samlet i og omkring Herren Jesus Kristus, verdens Forløser.«

Vi ved, at vi bliver frelst ved Kristus, at han er den evige Faders førstefødte Søn, at han var udvalgt og forudordineret i rådene i himlen til at udvirke den uendelige og evige forsoning, at han blev født ind i denne verden som Guds Søn, og at han har bragt liv og udødelighed til verden gennem evangeliet.

Vi tror med fuldkommen sikkerhed, at Kristus kom for at løskøbe mennesket fra den timelige og åndelige død, der blev bragt til verden ved Adams fald, og at han påtog sig alle menneskers synder, på betingelse af, at de vil omvende sig …

Vi tror, at det er ved nåde, vi bliver frelst efter alt, hvad vi kan gøre (se 2 Ne 25:23), og ved at bygge på Kristi forsoning må alle mennesker udarbejde deres frelse med frygt og bæven for Herren (se Fil 2:12; Morm 9:27).⁵

Forskellen mellem vor Frelser og resten af os er, at vores far er dødelig og derfor underlagt døden. Vor Frelser havde ikke en dødelig far, og derfor var døden underlagt ham. Han havde magt til at sætte sit liv til og tage det igen (se Joh 10:17-18), men vi har ikke magt til at sætte vores liv til og tage det igen. Det er gennem Jesu Kristi forsoning, at vi modtager evigt liv, gennem de dødes opstandelse og lydighed mod evangeliets principper.⁶

Han er i sandhed Guds enbårne Søn, og gennem sin nåde og sin Faders nåde har han forløst os fra synd, hvis vi vil omvende os. Vi ved, at han er opstået fra de døde, at han er steget op til det høje og har ført fanger med (se Sl 68:19) og er blevet årsag til evig frelse for alle dem, som tror, som vil omvende sig fra deres synder og tage imod ham som verdens Forløser (se Hebr 5:9). Sidste dages hellige bliver ikke ladt i tvivl angående disse ting.⁷

Mens mennesket lægger planer, tilslutter sig teorier, indfører sære traditioner og samler og underviser i mange mærkelige lærdomme, så er der en grundlæggende lære, og den kan vi ikke afvige fra: Alt er samlet i og omkring Herren Jesus Kristus, verdens Forløser. Vi modtager ham som Faderens Enbårne i kødet, den eneste, der har boet i kødet og som har haft en far, der var udødelig. På grund af hans fødselsret og omstændighederne omkring hans komme til jorden, er han blevet menneskets Forløser, og gennem udgydelsen af hans blod har vi privilegiet at vende tilbage til vor Faders nærhed, hvis vi omvender os og accepterer forløsningens store plan, som han har skabt.⁸

Vi vidner om, at Jesu Kristi evangelium er frelsesplanen, og gennem vor Herres forsonende offer skal alle mennesker oprejses i udødelighed for at blive dømt af ham i overensstemmelse med deres gerninger i kødet, og alle de, der tror og adlyder fylden af evangeliets love, skal også oprejses til evigt liv i Faderens rige.⁹

Vi bliver Jesu Kristi sønner og døtre gennem hans forsoning og gennem vore pagter om at være lydige mod ham.

Vor himmelske Fader er far til Jesus Kristus, både i ånden og i kødet. Vor Frelser er den Førstefødte i ånden, den Enbårne i kødet.¹⁰

Han [Jesus Kristus] er vores ældre bror og blev æret af Faderen med fylden af hans myndighed og magt som medlem af det store præsidentskab bestående af Faderen, Sønnen og Helligånden.¹¹

Vore skrifter forkynder, at Jesus Kristus er både Faderen og Sønnen. Den enkle sandhed er den, at han er Guds Søn af fødsel, både i ånden og i kødet. Han er Faderen på grund af det værk, som han har udført.¹²

Frelseren bliver vor Fader i den betydning, som udtrykket bliver brugt i skrifterne, fordi han tilbyder os liv, evigt liv, gennem den forsoning, han har udvirket for os. I kong Benjamins vidunderlige belæring ser vi dette: »Og se, på grund af den pagt, I har sluttet, skal I kaldes Kristi børn, hans sønner og hans døtre; for se, i dag har han født jer åndeligt; for I siger, at jeres hjerte er forandret ved tro på hans navn; derfor er I født af ham og er blevet hans sønner og døtre« (Mosi 5:7; se også v. 8-11).

Så bliver vi Jesu Kristi børn, hans sønner og døtre, gennem vores pagt om lydighed mod ham. På grund af hans guddommelige myndighed og offer på korset bliver vi hans åndeligt fødte sønner og døtre, og han er vor Fader.¹³

Ligesom nefitterne på kong Benjamins tid har vi sidste dages hellige på samme måde påtaget os Kristi navn (se Mosi 5:1-9; 6:1-2). Hver uge til nadvermødet påtager vi os, som vi er blevet befalet, hans navn og erindrer ham altid, og det er, hvad nefitterne indgik pagt om at gøre.¹⁴

Frelseren har åbenbaret sig i denne uddeling, og vi kan hver især få et varigt vidnesbyrd om ham.

Vi tager imod Jesus som verdens Forløser. Vi ved … at han har åbenbaret sig i denne uddeling. Vi er ikke afhængige af vidnesbyrd fra … værdige folk, der levede på hans tid og talte med ham under hans tjenestegerning og til hvem, han viste sig efter sin opstandelse. Vi har vidner, der har levet i vore dage, der har set ham, som vidste, at han levede og som har vidnet om dette faktum for os og for verden. Vi ved, at deres vidnesbyrd er sande. Joseph Smith var ikke den eneste i denne uddeling til at bære vidnesbyrd om Jesu Kristi mission, for Herren har ladet andre vidner fremstå, der tillige med profeten Joseph Smith så Forløseren, modtog belæringer fra ham og så ham i himlen siddende ved Faderens højre hånd omgivet af engle. De har båret deres vidnesbyrd, som skal stå mod verden for at fordømme dem, der ikke giver agt på det.

Men som medlemmer af Kirken er vi heller ikke afhængige af vidnesbyrd fra Joseph Smith, Oliver Cowdery, Sidney Rigdon eller andre, der nu er gået bort, som i denne uddeling har modtaget vidunderlige åbenbaringer og syner fra Herren, hvorved de vidste, at Jesus lever, og at han er verdens Forløser. Vi har vores eget vidnesbyrd, som bliver givet gennem Herrens ånd til alle, der har levet i overensstemmelse med evangeliet. Hvis vi, efter at være blevet døbt til syndernes forladelse og bekræftet ved håndspålæggelse for Helligåndsgaven, har været i harmoni med sandheden, så har Herren åbenbaret for os hver især, at disse ting er sande. Vi er ikke afhængige af andres vidnesbyrd for at få den viden, for vi ved gennem Ånden, at Jesus er Kristus, verdens Forløser.¹⁵

Hvis der er noget, der mere end noget andet jeg kender til, bringer glæde, fred og tilfredsstillelse til menneskets hjerte, så er det det varige vidnesbyrd, jeg har, og som I har, om, at Jesus Kristus er Guds Søn. Det er en sandhed, der ikke kan ændres. Mennesket kan angribe den, de kan håne den, de kan erklære, at han ikke er verdens Forløser, at hans mission ikke var sand, eller at formålet gennem udgydelsen af hans blod ikke var at give alle mennesker tilgivelse for deres synder, hvis de omvender sig. De kan nægte at tro på opstandelsen fra de døde eller endda, at Kristus selv opstod, sådan som skriften siger, efter at han var blevet slået ihjel af sine fjender; ikke desto mindre, så består sandheden. Han døde for verdens synder, han tilvejebragte forløsning fra døden, han gav mennesket mulighed for at omvende sig og få forladelse for deres synder gennem deres tro og accept af evangeliets principper og hans mission. Disse sandheder er grundlæggende, de skal bestå, de kan ikke ødelægges lige meget, hvad mennesker siger eller tænker.¹⁶

Lad det være det vigtigste i jeres sind, nu og til alle tider, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn, der kom til jorden for at sætte sit liv til, så vi kan leve. Dette er sandheden, og den er grundlæggende. På dette er vores tro bygget.¹⁷

Vi bør alle forme vores liv efter Jesus Kristus.

Det største eksempel, menneskeheden nogensinde har haft, var Guds Søn. Hans liv var fuldkomment. Han gjorde alting rigtigt og kunne sige til alle mennesker: »Følg mig« (2 Ne 31:10), og vi bør alle forme vores liv efter hans.

Jeg vil komme med et eksempel fra hans liv. Han lærte folket at bede og sagde derpå: »Sandelig, sandelig siger jeg til jer: I skal altid våge og bede, for at I ikke skal blive fristet af Djævelen og blive ført bort som fanger af ham. Og ligesom jeg har bedt blandt jer, således skal I bede i min kirke, blandt mit folk, som omvender sig og bliver døbt i mit navn. Se, jeg er lyset, jeg er et eksempel for jer … Derfor, hold jeres lys op, så det kan skinne for verden. Se, jeg er det lys, som I skal holde op – det, som I har set mig gøre …« (3 Ne 18:15-16, 24).

Måske gav han det mest fuldkomne råd angående dette til sine nefitiske disciple. »Hvad slags mænd burde I derfor være? Sandelig siger jeg til jer: Ligesom jeg er« (3 Ne 27:27).¹⁸

Vi skal tro på Kristus og forme vores liv efter ham. Vi skal døbes, ligesom han blev døbt. Vi skal tilbede Faderen, ligesom han gjorde. Vi skal gøre Faderens vilje, ligesom han gjorde. Vi skal søge at gøre det gode og arbejde retfærdigt, ligesom han gjorde. Han er vores eksempel, vores storslåede forbillede på frelse.¹⁹

Når I har et problem og har brug for at træffe et valg, så spørg dig jer selv: »Hvad ville Jesus gøre?« Gør derpå, som han ville.

I kan føle glæden ved hans nærhed og få hans inspiration til at vejlede jer hver eneste dag i jeres liv, hvis I søger den og lever værdigt til at have den. Jesu kærlighed og hans hellige ånds trøstende styrke kan være lige så virkelig for jer, som den var for de børn, han drog til sig, da han levede på jorden.²⁰

Jeg vil gerne sige, at de, der følger hans eksempel, vil blive som ham og blive herliggjort med ham i hans Faders rige og opnå ære, magt og myndighed. Til visse nefitiske disciple, der fulgte ham med hjertets faste forsæt, sagde han: »… I skal være ligesom jeg er, og jeg er ligesom Faderen, og Faderen og jeg er ét« (3 Ne 28:10) …

Jeg beder om, at vi alle må vandre i hans fodspor og holde hans befalinger, så vi kan blive ligesom ham. Det er mit ønske. Jeg håber, at det også er jeres.²¹

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Hvordan tror I, at præsident Smiths børn blev påvirket af hans vidnesbyrd og hans kærlighed til Frelseren? (Se afsnittet »Fra Joseph Fielding Smiths liv«). Overvej, hvad I kan gøre for at øge jeres kærlighed til Frelseren og bære jeres vidnesbyrd om ham.
Præsident Smith erklærede: »Alt er samlet i og omkring Herren Jesus Kristus, verdens Forløser« (afsnit 1). Hvordan kan denne sandhed påvirke vores liv? Hvordan kan den påvirke vores hjem?
Hvordan kan belæringerne i afsnit 2 hjælpe jer til at forstå jeres forhold til Frelseren? Hvad betyder det for jer at påtage sig Kristi navn?
Præsident Smith advarede om, at nogle folk vil angribe og håne sandheder om Jesus Kristus og hans forsoning (se afsnit 3). Hvordan kan vi styrke vore vidnesbyrd, så vi kan modstå sådanne udfordringer? Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at styrke deres vidnesbyrd?
Tænk over præsident Smiths råd om at spørge: »Hvad ville Jesus gøre?« (afsnit 4). På hvilke specifikke måder kan vi forme vores liv efter Jesus Kristus? Hvordan kan vi påvirke andres liv, når vi følger hans eksempel?

Tilknyttede skriftsteder

Joh 14:6; 1 Ne 10:6; Mosi 3:5-7; Hel 5:12; 3 Ne 11:3-7; L&P 34:1-3; 76:22-24; JS-H 1:17

Til underviseren

»[Undgå] fristelsen til at medtage for meget stof … [Vi] underviser … mennesker, ikke i materialet i sig selv. Og … hver lektion, jeg nogensinde har set, indeholder uundgåeligt mere, end vi overhovedet kan nå på den tildelte tid« (Jeffrey R. Holland, »Undervisning og indlæring i Kirken«, Liahona, juni 2007, s. 59).