Kapitel 19

I verden, men ikke af verden

»Selvom vi er i verden, er vi ikke af verden. Det forventes, at vi overkommer verden og lever som hellige.«

Fra Joseph Fielding Smiths liv

Den 29. december 1944 døde præsident Joseph Fielding Smiths søn Lewis, mens han tjente i USA’s militær. Præsident Smith blev i sin sorg trøstet af mindet om Lewis’ gode liv. »Hvis Lewis nogensinde har gjort eller sagt noget grimt, så har jeg aldrig hørt om det,« skrev præsident Smith i sin dagbog. »Hans tanker var lige så rene som hans gerninger … Selvom det er et hårdt slag, så føler vi fred og glæde ved at vide, at han var ren og fri for den umoral, der er så fremherskende i verden og i militæret. Han var tro mod sandheden og er værdig til en glorværdig opstandelse, når vi skal genforenes.«¹

Omkring 11 år senere så præsident Joseph Fielding Smith og hans hustru Jessie de samme karaktertræk i andre militærfolk. De var på rundrejse til Kirkens missioner i Østasien og besøgte også sidste dages hellige fra USA, som tjente i militæret. Præsident og søster Smith var imponerede over disse unge mænd, der på trods af verdens fristelser levede gode, rene liv. Ved generalkonferencen i oktober 1955 sagde præsident Smith:

»I fædre og mødre, som har sønner, der gør militærtjeneste, vær stolte af dem. De er gode, unge mænd. Nogle af vore soldater er omvendte, der er kommet ind i Kirken på grund af undervisning, ved forskrift og ved eksempel – hovedsageligt ved eksempel fra medlemmer af Kirken, som gør militærtjeneste sammen med dem.

Jeg har mødt flere unge mænd, der har sagt: ›Vi er blevet medlemmer af Kirken på grund af disse unge mænds livsførelse, og fordi de har belært os om evangeliets principper.‹

De gør et godt stykke arbejde. Der er måske en eller to, som er letsindige, men disse unge mænd, som jeg har haft privilegiet af at møde og tale med, bar deres vidnesbyrd om sandheden og handlede ydmygt.

Og når jeg mødtes med officererne og feltpræsterne … så sagde de alle sammen: ›Vi kan godt lide jeres unge mænd. De er rene. De er pålidelige.‹«²

Præsident Smith formanede Kirkens medlemmer til at være – ligesom disse unge soldater – »anderledes end resten af verden.«³ I sådanne prædikener talte han ofte om at holde sabbatsdagen hellig, adlyde visdomsordet, respektere vor himmelske Fader og Jesu Kristi navn, klæde sig sømmeligt og altid overholde kyskhedsloven. Han forsikrede de sidste dages hellige om, at de velsignelser, de ville modtage, hvis de ville forsage verdens onder og holde befalingerne, ville »overgå alt, som vi på nuværende tidspunkt kan fatte.«⁴

Selv i krigstider kan vi leve i verden, men ikke være af verden.

Joseph Fielding Smiths lærdomme

Herren forventer, at vi forsager verdens onder og lever som hellige.

Vi lever i en ond og ugudelig verden. Men selvom vi er i verden, er vi ikke af verden. Det forventes, at vi overkommer verden og lever som hellige … Vi har et større lys, end verden har, og Herren forventer mere af os, end han gør af dem.⁵

I det syttende kapitel i Johannesevangeliet – jeg kan næsten ikke læse dette kapitel uden at få tårer i øjnene … bad vor Herre for sine disciple, da han bad til sin Fader med hele sin sjæls mildhed, fordi han vidste, at timen var kommet, hvor han skulle ofre sig selv. Han sagde i denne bøn:

»Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde.

De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.

Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed« (Joh 17:15-17).

Hvis vi efterlever den religion, som Herren har åbenbaret, og som vi har modtaget, så tilhører vi ikke denne verden. Vi bør ikke tage del i alle dens tåbeligheder. Vi bør ikke tage del i dens synder og vildfarelser – vildfarelser inden for filosofi og vildfarelser inden for læresætninger, vildfarelser i forbindelse med ledelse, eller hvad de vildfarelser nu kan være – vi har ikke del i dem.

Det eneste, vi skal gøre, er at holde Guds befalinger. Det er det hele. Vi skal være tro mod enhver pagt og enhver forpligtelse, vi har indgået og påtaget os.⁶

Få nu ikke det indtryk ud fra det, jeg har sagt, at jeg synes, at vi skal holde os på afstand af enhver uden for Kirken og ikke omgås med dem. Det har jeg ikke sagt, men jeg ønsker, at vi skal være pålidelige sidste dages hellige, og hvis verdens folk vandrer i mørke og synd og i strid med Herrens vilje, så er det der, vi skal trække grænsen.⁷

Når vi tilslutter os Kirken … så forventes det, at vi forsager mange af verdens måder og lever som hellige. Vi skal ikke længere klæde os eller tale eller opføre os eller tænke, som andre alt for ofte gør. Mange i verden nyder te, kaffe, tobak og spiritus og er involveret i brugen af stoffer. Mange er blasfemiske, vulgære og uanstændige, umoralske og lever et urent liv, men alt dette bør være fremmed for os. Vi er den Allerhøjestes hellige …

Jeg opfordrer Kirken og alle dens medlemmer til at forsage verdens onder. Vi skal sky ukyskhed og enhver form for umoral som pesten …

Som Herrens tjenere er det vores formål at vandre på den sti, som han har kortlagt for os. Vi ønsker ikke blot at gøre og sige det, der vil behage ham, men vi forsøger at leve således, at vores liv vil være ligesom hans.⁸

Hold sabbatsdagen hellig

Jeg vil gerne sige nogle få ord angående iagttagelse af sabbatsdagen og helligholdelse af den. Denne befaling blev givet i begyndelsen, og Gud befalede de hellige og alle jordens folk, at de skulle iagttage sabbatsdagen og holde den hellig – en dag ud af syv. På den dag skal vi hvile fra vores arbejde, vi skal tage til Herrens hus og bringe vore sakramenter på hans hellige dag. For det er en dag, der er bestemt for os, hvor vi skal hvile fra vores arbejde og vise den Højeste vores hengivenhed (se L&P 59:9-10). På den dag skal vi takke og ære ham i bøn, ved faste, i sang og ved at opbygge og belære hinanden.⁹

Sabbatsdagen er blevet en dag til fornøjelser, til morskab, alt andet end en dag til tilbedelse … og jeg er ked af at sige, at alt for mange – en er for mange – medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har tilsluttet sig denne opførsel, og sabbatsdagen bliver for nogle medlemmer af Kirken set på som en dag til morskab og til fornøjelser i stedet for en dag, hvor vi kan tjene Herren vor Gud af hele vores hjerte, af hele vores kraft, sind og styrke …

Det er Kirkens lov i dag, ligesom det var Israels lov i fordums tid, og nogle af vore folk bliver ret bestyrtede, fordi de synes, at iagttagelse af sabbatsdagen begrænser deres aktiviteter.¹⁰

Vi har ingen ret til at bryde sabbatsdagen … Jeg beklager meget, at der, selv blandt de sidste dages hellige, er nogle, der ikke ser på den lære, som de burde; at vi har dem blandt os, som synes, at det er helt i orden at følge verdens veje i den henseende. De tager del i verdens ideer og opfattelser ved at overtræde Herrens befalinger. Men hvis vi gør det, så vil Herren holde os ansvarlige, og vi kan ikke overtræde hans ord og modtage de trofastes velsignelser.¹¹

Efterlev visdomsordet

Visdomsordet er en grundlæggende lov. Det udstikker en kurs og giver os rigelige instruktioner med hensyn til både mad og drikke, det gode for legemet og også det skadelige. Hvis vi med vejledning fra Herrens Ånd oprigtigt følger det, der er skrevet, så har vi ikke behov for yderligere råd. Denne vidunderlige instruktion indeholder følgende løfte:

»Alle hellige, der husker at holde og efterkomme disse ord og vandrer i lydighed mod befalingerne, skal få sundhed i navlen og marv i knoglerne

og skal finde visdom og store skatte af kundskab, endog skjulte skatte,

og skal løbe og ikke blive trætte, og skal gå og ikke blive matte« (L&P 89:18-20).¹²

Hvert år bliver der brugt milliarder af dollars på spiritus og tobak. Fuldskab og det smuds, som disse onder bringer til den menneskelige familie, underminerer ikke kun helbredet, men også menneskehedens moralske og åndelige værn.¹³

Familier bliver splittet af det øgede forbrug af ulovlige stoffer og misbruget af lovlig medicin.¹⁴

Vi skal ikke lytte til fristelserne og til de ugudelige tillokkelser om det, der er skadeligt for legemet og fordømt af vor himmelske Fader og hans Søn Jesus Kristus, og er det modsatte af evangeliet, som de har givet os …

Vore legemer skal være rene. Vore tanker skal være rene. Vi skal i vores hjerte have et ønske om at tjene Herren og holde hans befalinger, om at huske vore bønner og ydmygt søge de råd, der kommer ved vejledning fra Herrens Ånd.¹⁵

Herren åbenbarede visdomsordet til profeten Joseph Smith for at hjælpe de hellige til at opnå fysisk og åndelig styrke.

Respekter Guddommens navn

Vi bør behandle Guddommens navn med den mest hellige og højtidelige respekt. Der er intet mere rystende eller chokerende for en civiliseret person end at høre en grov, uvidende eller sjofel person slynge om sig med Guddommens navn. Nogle mennesker er blevet så bespottelige, at det synes næsten umuligt for dem at sige to eller tre sætninger uden at understrege dem – som de synes – med en vulgær eller blasfemisk ed. Der er nogle mennesker, der også synes at tænke … at det er mandigt, og det gør dem bedre end resten af menneskeheden, hvis de kan tale blasfemisk … Smuds i enhver form er nedværdigende og ødelægger sjælen og bør undgås af alle Kirkens medlemmer, som var det en dødbringende gift.

Gode historier er ofte blevet ødelagt blot, fordi forfatterne ikke har forstået den korrekte anvendelse af hellige navne. Når blasfemiske udtryk bliver anvendt af ellers respektable karakterer, så i stedet for at højne historien trækker det fra dens værdi og interesse … Hvor er det mærkeligt, at nogle folk, selv gode folk, tror, at hvis de bruger nogle udtryk, der indbefatter Herrens navn, så tilføjer det interesse, vid eller kraft til deres historier! …

De sidste dages hellige bør frem for alle andre folk på jorden holde de ting hellige, som er hellige, og vise dem ærbødighed. Folk i verden er ikke blevet oplært, som vi er i sådanne sager, ikke desto mindre er der mange ærlige, oprigtige og dannede mennesker i verden. Men vi har Helligåndens vejledning og Herrens åbenbaringer, og han har højtideligt i vor egen tid lært os vores pligt vedrørende alle sådanne ting.¹⁶

Klæd jer sømmeligt og overhold kyskhedsloven

De sidste dages hellige bør ikke følge verdens mode og usømmelighed. Vi er Herrens folk. Han forventer, at vi lever rent og dydigt, holder vore tanker rene og vores sind ubesmittet og trofast i overholdelsen af alle hans andre befalinger. Hvorfor skal vi følge verden, hvorfor kan vi ikke være sømmelige, hvorfor kan vi ikke gøre det, som Herren ønsker, at vi skal gøre?¹⁷

Når jeg går på gaden på vej til eller fra Kirkens kontorbygning, ser jeg både unge og ældre kvinder, mange af dem er »Zions døtre«, der er usømmeligt klædt (se Es 3:16-24). Jeg ved, at tiderne og moden ændrer sig … [men] princippet om sømmelighed og ærbarhed er stadig det samme … Standarderne, som Kirkens generalautoriteter er kommet med, er, at kvinder, såvel som mænd, bør klæde sig sømmeligt. De undervises til alle tider i passende opførsel og sømmelighed.

Det er efter min mening en trist afspejling af »Zions døtre«, når de klæder sig usømmeligt. Desuden henvender denne bemærkning sig lige så meget til mænd som til kvinder. Herren gav det fordum Israel befaling om, at både mænd og kvinder skulle tildække deres krop og altid overholde kyskhedsloven.

Jeg opfordrer indtrængende til sømmelighed og kyskhed og til, at alle Kirkens medlemmer, mænd såvel som kvinder, er kyske, lever et rent liv og er lydige mod de pagter og befalinger, som Herren har givet os …

Selvom det kan synes som en bagatel, så tager det noget fra vore unge kvinder og mænd i Kirken, hvis de går usømmeligt klædt. Det gør det simpelthen sværere at holde disse evige principper, som vi alle skal efterleve, hvis vi vil vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed.¹⁸

De velsignelser, de trofaste er blevet lovet, er langt større end verdens midlertidige fornøjelser.

[Et medlem af Kirken sagde engang, at han] ikke helt kunne forstå, at selvom han betalte sin tiende og overholdt visdomsordet, bad sine bønner og prøvede at være lydig mod alle befalingerne, som Herren havde givet ham, så kæmpede han stadig med at tjene til livets ophold, mens hans nabo overtrådte sabbatsdagen, jeg formoder, at han røg og drak; han havde, hvad verden ville kalde en fornøjelig tid, han tog ikke notits af vor Herre og Frelser Jesu Kristi lærdomme, og alligevel havde han fremgang.

Ved I hvad, vi har mange gode medlemmer af Kirken, som tænker over dette i deres hjerte og overvejer hvorfor. Hvorfor synes denne mand at være velsignet med alle jordens gode ting – i øvrigt er mange af de ting, han synes er gode, i virkeligheden dårlige – og alligevel kæmper så mange af Kirkens medlemmer og arbejder flittigt for at klare sig gennem denne verden.

Svaret er enkelt. Hvis jeg nogle gange, og det gør jeg engang imellem, overværer en footballkamp eller en baseballkamp eller noget andet fornøjeligt, så vil jeg uvægerligt blive omgivet af mænd og kvinder, der pulser løs på cigaretter eller cigarer eller snavsede piber. Det er meget irriterende, og jeg bliver lidt ærgerlig. Så vender jeg mig mod søster Smith og siger noget til hende, og så siger hun: »Du ved, hvad du har lært mig. Du er i deres verden. Det er deres verden.« Og det får mig egentlig til fornuft igen. Ja, vi er i deres verden, men vi behøver ikke at være af den.

Så, siden det er deres verden, vi lever i, så har de fremgang, men, mine gode brødre og søstre, deres verden nærmer sig slutningen …

Den dag vil komme, hvor vi ikke har denne verden. Den vil blive ændret. Vi vil få en bedre verden. Vi vil få en, der er retfærdig, fordi når Kristus kommer, så vil han rense jorden.¹⁹

Hvis vi vil søge flittigt, altid bede, tro og vandre retsindigt, så har Herren lovet, at alt skal virke til vores gavn (se L&P 90:24). Det er ikke et løfte om, at vi skal blive fri for livets prøvelser og problemer, for denne prøvelsestilstand er beregnet til at give os erfaring og svære og modstridende situationer.

Det har aldrig været meningen, at livet skulle være let, men Herren har lovet, at han vil få alle vore prøvelser og vanskeligheder til at være til vores bedste. Han vil give os styrke og evne til at overkomme verden og stå fast i troen på trods af al modgang. Det er et løfte om, at vi skal have fred i vores hjerte på trods af verdens tumult og problemer. Og frem for alt er det et løfte om, at når dette liv er ovre, så skal vi være værdige til evig fred i hans nærhed, hvis ansigt vi har søgt, hvis love vi har holdt, og hvem vi har valgt at tjene.²⁰

Når vi sætter Guds rige først i vores liv, så virker vi som et lys for verden og viser et eksempel, som andre kan følge.

De sidste dages hellige er som en by, der ligger på et bjerg, som ikke kan skjules og ligesom et lys, der lyser for alle, der er i huset. Det er vores pligt at lade vores lys skinne som et eksempel på retskaffenhed, ikke kun for folk i vores nærhed, men for folk på hele jorden (se Matt 5:14-16).²¹

Vi ønsker at opleve, at de hellige i ethvert land modtager alle evangeliets velsignelser og står som åndelige ledere i deres lande.²²

Brødre og søstre, lad os holde Guds befalinger, som de er blevet åbenbaret. Lad os være et eksempel for folkene på jorden, så de, når de ser vore gode gerninger, må ønske at omvende sig og modtage sandheden og tage imod frelsesplanen, at de må modtage frelse i Guds celestiale rige.²³

Jeg beder om, at de hellige vil stå fast mod verdens pres og fristelser, at de vil sætte Guds rige først i deres liv, og at de vil være tro mod ethvert betroet hverv og holde enhver pagt.

Jeg beder for den unge og opvoksende generation, at de må holde deres sind og legemer rene – fri for umoralitet, fra stofmisbrug og fra den oprørske indstilling og modstanden mod anstændighed, der fejer ind over landet.

Vor Fader, udgyd din Ånd over disse dine børn, at de må blive bevaret fra verdens farer og forblive rene og uplettet, værdige kandidater til at vende tilbage til din nærhed og bo sammen med dig.

Og lad din bevarende omsorg være med alle dem, der søger dig, og som vandrer for dig i deres sjæls retskaffenhed, at de må være et lys for verden, redskaber i dine hænder til at tilvejebringe dine formål på jorden.²⁴

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Når I læser afsnittet »Fra Joseph Fielding Smiths liv«, så tænk over udfordringer, som unge mennesker står over for i dag, når deres forældre eller voksne ledere ikke er sammen med dem. Hvad kan vi gøre for at hjælpe de unge til at forblive trofaste i sådanne situationer?
Hvilke velsignelser får vi, når vi holder de befalinger, der er nævnt i afsnit 1?
Hvordan kan I bruge belæringerne i afsnit 2 til at hjælpe nogen, der er distraheret af ting i verden? Hvordan kan vi finde »fred i vores hjerte på trods af verdens tumult og problemer«?
Hvordan kan vores eksempel hjælpe andre til at forsage verdens veje? (Se afsnit 3). Hvornår har I oplevet styrken i et retskaffent eksempel? Tænk over, hvad I kan gøre for at være et retskaffent eksempel for jeres familie og andre.

Tilknyttede skriftsteder

Matt 6:24; Mark 8:34-36; Joh 14:27; Fil 2:14-15; Moro 10:30, 32

Til underviseren

»Du kan give udtryk for din kærlighed til dem, du underviser, ved at lytte opmærksomt til dem og være oprigtigt interesseret i deres tilværelse. Kristuslignende kærlighed har kraft til at blødgøre hjertet og hjælpe folk med at være modtagelige for Åndens hvisken« (Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 46).