Kapitel 7

Joseph og Hyrum Smith, vidner om Jesus Kristus

»Vi løfter vore stemmer i taksigelse for profeten Joseph Smith og patriarken Hyrum Smith og deres liv og tjenestegerning og også for de profeter og apostle og retskafne mænd og kvinder, der har bygget på det fundament, som de lagde.«

Fra Joseph Fielding Smiths liv

Fra Joseph Fielding Smiths tidlige barndom vidste han, at hans familie havde en særlig forbindelse til profeten Joseph Smith. Han blev inspireret af sin farfar Hyrum Smiths eksempel, Hyrum, der var profeten Josephs storebror og loyale ven. Hyrum tjente trofast ved sin brors side som leder i Kirken. Han hjalp også med udgivelsen af Mormons Bog og blev kaldet til at være et af de otte vidner til bogen. Den 27. juni 1844 led Joseph og Hyrum martyrdøden i Carthage i Illinois og beseglede dermed deres vidnesbyrd om Frelseren og hans evangelium. »I livet var de ikke delte, og i døden blev de ikke adskilt!« (L&P 135:3).

Joseph Fielding Smith mødte aldrig sin fars forældre. Lang tid før han blev født, led hans farfar Hyrum martyrdøden. Hyrums hustru Mary Fielding Smith døde også ung. Joseph Fielding Smith har sagt: »Jeg har aldrig mødt min farmor Smith. Det har jeg altid været ked af, fordi hun var en af de mest prægtige kvinder, der har levet; men jeg kendte hendes gode søster, min tante Mercy Thompson, og som dreng besøgte jeg hende i hendes hjem og sad på hendes skød, mens hun fortalte mig historier om profeten Joseph Smith, og hvor er jeg taknemlig for den oplevelse.«¹

Joseph Fielding Smith lærte også af sin far Joseph F. Smiths eksempel, som havde kendt profeten Joseph Smith personligt. Joseph Fielding Smith sagde om sin far: »Der var ikke skygge af tvivl eller usikkerhed i hans vidnesbyrd. Dette gjaldt især, når han talte om vor Frelsers guddommelighed eller profeten Joseph Smiths mission.«²

Disse eksempler og denne lærdom gjorde, at Joseph Fielding Smith fik et vidnesbyrd om det gengivne evangelium i sin barndom. »Jeg husker ikke noget tidspunkt, hvor jeg ikke troede på vor Herre og Frelser Jesu Kristi mission eller på profeten Joseph Smiths mission,«³ har han senere sagt. Når han underviste i evangeliet, så udtrykte han nogle gange sit vidnesbyrd i familiære vendinger: »Elsker jeg profeten Joseph Smith? Ja, det gør jeg, ligesom min far gjorde før mig. Jeg elsker ham, fordi han var Guds tjener og på grund af gengivelsen af evangeliet og på grund af de fordele og velsignelser, jeg og min familie samt I og jeres familie har fået gennem de velsignelser, der blev givet til denne mand og til dem, der omgikkes ham.«⁴

Selvom præsident Smith var taknemlig for lærdommene og arven fra sin familie, så var hans vidnesbyrd hans eget. Han sagde: »Jeg har altid været meget taknemlig for det vidnesbyrd, der er kommet til mig ved Herrens ånd, om, at Joseph Smith, Guds profet, var kaldet til at stå i spidsen for tidernes fyldes uddeling.«⁵ Ved en anden lejlighed sagde han: »Jeg ved gennem Guds gave, at Joseph Smith i år 1820 så Faderen og Sønnen, at Faderen præsenterede sin Søn, at Sønnen talte til Joseph og spurgte, hvad han ønskede at vide og rådgav ham, fortalte ham, hvad han skulle gøre, med løfte om, at der ville komme mere lys, og at evangeliets fylde, der på det tidspunkt ikke var på jorden, ville blive gengivet.« Så kom han med en forsikring om, at alle folk kan modtage det samme vidnesbyrd: »Enhver sjæl på jordens overflade, der har et ønske om at vide det, har det privilegium, for enhver sjæl, der vil ydmyge sig, og med den dybeste ydmyghed og tro samt med en angergiven ånd henvender sig til Herren, vil modtage den viden, lige så sikkert som, at han lever.«⁶

Joseph Fielding Smiths lærdomme

To emner skiller sig meget ud: At Jesus Kristus er Guds Søn, og at Joseph Smith var en profet.

Vi sammenkæder navnene Jesus Kristus og Joseph Smith. Kristus er Herren; han udvirkede det forsonende offer, han er opstandelsen og livet, gennem ham vil alle mennesker blive oprejst til udødelighed, mens de, der tror og adlyder hans love, også skal opnå evigt liv.

Joseph Smith var en profet, kaldet i disse sidste dage til at modtage evangeliets frelsende sandheder gennem åbenbaring, og til at stå som en lovformelig leder, der kunne administrere evangeliets ordinancer, idet han havde magt fra det høje.

Eftersom det er de sandheder, som er åbenbaret gennem ham, der skal nå frem til hver eneste nation før det andet komme, er det ikke mærkeligt, at Moroni sagde til Joseph Smith, at hans »navn skulle nævnes for godt og ondt blandt alle folkeslag, stammer og tungemål, eller at der skulle tales både godt og ondt om det blandt alle folk« (JS-H 1:33).

Der er heller ikke mærkeligt, at vi senere kan læse, at Herren siger til profeten: »Jordens ender skal spørge efter dit navn, og tåber skal gøre nar ad dig, og helvede skal rase imod dig,

hvorimod de rene af hjertet og de vise og de ædle og de dydige, bestandig skal søge råd og myndighed og velsignelser under din hånd.« (L&P 122:1-2).

Jordens ender er nu begyndt at spørge efter Joseph Smiths navn, og mange mennesker fra mange forskellige nationer fryder sig ved det gengivne evangelium, som han formidlede.

Siden begyndelsen af denne uddeling er Jesu vidnesbyrd, som det blev åbenbaret til Joseph Smith, blevet prædiket i USA, Canada, Storbritannien, det meste af Europa og stillehavsøerne.

I nyere tid har der været en næsten utrolig udbredelse af værket i Mexico og Central- og Sydamerika.

Og Asien er nu [i 1971] ved at blive åbnet for evangeliets budskab på en måde, der overgår noget, vi tidligere har set. Kirken er ved at blive etableret i Japan og Korea, i Taiwan og Hong Kong, og vi er ved at starte op i Thailand, Singapore og Indonesien.

Og den dag vil komme ved Herrens forsyn, hvor andre lande, der nu er lukket for troens budskab, vil åbne dørene for os, og Israels ældster vil gå ind i de lande og af et ærligt hjerte fortælle om Kristus og hans riges evangelium, der i denne tid ved profeten Joseph Smith er kommet frem på jorden.⁷

Joseph Smith er åbenbarer af kundskab om Kristus og om verdens frelse i denne tid og generation.⁸

To emner skiller sig altid meget ud i mit sind. At Jesus Kristus er Guds Søn, der blev korsfæstet for verdens synder, og at Joseph Smith var en profet, der var kaldet og udvalgt for at indlede tidernes fyldes uddeling. Det er mit budskab til verden.⁹

Herren kaldte Joseph Smith til at stå i spidsen for denne storslåede uddeling.

Joseph Smith … kom og under vejledning fra hellige sendebud lagde han grundvolden til Guds rige og til dette forunderlige værk og det under, at verden kan blive forberedt til Herrens komme.¹⁰

»Joseph Smith var en profet, der var kaldet og udvalgt til at indlede tidernes fyldes uddeling.«

Jeg ved, at han [Joseph Smith] var kaldet, udvalgt af vor himmelske Fader, at han modtog åbenbaring og vejledning fra Guds Søn, som ville være til gavn og velsignelse for alle mennesker, hvis de vil modtage den.¹¹

Der er ingen tvivl i mit sind om, at Herren oprejste profeten Joseph Smith og gav ham åbenbaring, befalinger, åbnede himlene for ham og kaldte ham til at stå i spidsen for denne storslåede uddeling. Jeg er fuldstændig overbevist om, at han i sin ungdom, da han gik ud for at bede, så og stod i Gud Faderen og hans Søn, Jesu Kristi, faktiske nærhed. Jeg er slet ikke i tvivl – jeg ved, at det er sandt. Jeg ved, at han senere blev besøgt af Moroni, fik Det Aronske Præstedømme fra Johannes Døber, Det Melkisedekske Præstedømme fra Peter, Jakob og Johannes, og at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blev organiseret den sjette dag i april 1830 ved guddommelig befaling.¹²

Da Herren skulle vælge en repræsentant til at stå i spidsen for »et forunderligt værk [der skulle] tage sin begyndelse blandt menneskenes børn« (se L&P 4:1), valgte han ikke en, der var velbevandret i verdens lærdomme og overleveringer. Hans planer er ikke menneskets planer, ej heller er hans veje menneskets veje (se Es 55:8). En, der var uddannet i verdens lærdomme, ville have haft for meget af menneskers overleveringer og filosofier, som han skulle glemme. I sin store visdom valgte Herren et usofistikeret barn – en dreng på fjorten år. Herren åbenbarede evangeliets fylde til den unge dreng; det evangelium, som verden ikke ville modtage på grund af vantro. Efter år med himmelsk vejledning – for han blev undervist af sendebud fra Herrens nærhed – var denne unge mand, Joseph Smith, forberedt til at lede gengivelsen af evangeliet og opbygningen af Guds rige.¹³

Herren sagde, at denne generation vil få hans ord gennem profeten Joseph Smith.

I enhver tidsalder, hvor evangeliet er på jorden, skal det åbenbares for Herrens profeter, og de skal kaldes til at stå som lovformelige ledere til at udføre og lede udøvelsen af frelsens ordinancer for deres medmennesker.

Joseph Smith er den profet, som Herren har kaldet i disse dage til at gengive frelsens sandheder og modtage nøglerne og magten til at forvalte disse frelsende sandheder.

Til ham sagde Herren: »… denne slægt skal få mit ord gennem dig« (L&P 5:10). Herren sagde derefter, idet han henviste til evangeliet, der blev gengivet ved Joseph Smith: »Dette evangelium om riget skal blive prædiket i hele verden som et vidnesbyrd for alle folkeslag; og så skal enden komme, eller de ugudeliges udryddelse« (JS-M 1:31).¹⁴

Jeg siger nu –

At Joseph Smith er en, som alle mennesker skal se hen til i disse dage for at lære sandheden om Kristus og hans evangelium,

at når tiden er inde, så skal denne profets navn være kendt i alle verdenshjørner og blandt alle folk,

at de retskafne vil tage imod ham som en profet og tilbede den Herre, som han har åbenbaret,

at Kirken, som han organiserede ved guddommelig befaling, vil få fremgang, fordi den følger de åbenbaringer, der kom gennem ham,

og at alle, der tror på Joseph Smiths lærdomme og følger den kurs, som han har udstukket, vil komme til at vide, at Jesus Kristus er Guds Søn, der blev korsfæstet for verdens synder.

På samme måde som jeg ved, at Jesus er Kristus – og det vil sige gennem åbenbaring fra Helligånden – ved jeg, at Joseph Smith er og var og for evigt skal være en Guds profet …

I vidnesbyrdets og taknemlighedens ånd gengiver jeg … disse inspirerede ord fra Lære og Pagter: »Joseph Smith, Herrens profet og seer, har gjort mere, Jesus alene undtaget, for menneskenes frelse i denne verden end nogen anden, der nogen sinde har levet i den« (L&P 135:3).¹⁵

Joseph Smith og hans bror Hyrum var forenet i livet og i døden.

Jeg er taknemlig for gengivelsen af evige sandheder i denne sidste evangeliske uddeling, for profeten Joseph Smiths og min farfar patriarken Hyrum Smiths mission og tjenestegerning, og for det faktum, at Guds riges nøgler atter er overdraget til menneskene på jorden.¹⁶

Joseph og Hyrum Smith: »I livet var de ikke delte, og i døden blev de ikke adskilt!« (L&P 135:3).

»Og videre, sandelig siger jeg dig: Velsignet er min tjener Hyrum Smith, for jeg, Herren, elsker ham på grund af hans hjertes retskaffenhed, og fordi han elsker det, der er ret i mine øjne, siger Herren« (L&P 124:15).

Hvem ville ikke være glad for at få vist en sådan tillid og lovprisning fra Herren? Hyrum Smith var blandt de første, der blev døbt i denne uddeling. Igennem hele sit liv stod han side ved side med sin bror Joseph og styrkede ham ved opmuntring, tro og hengiven kærlighed. Hyrum var en mand med et vidunderligt, omsorgsfuldt hjerte. Han var meget ydmyg og elskede sin bror mere, end han elskede sit eget liv. Dette ses i hans død, i hvilken han opnår martyriets krone. Han var frygtløs i sit forsvar af sandheden. Han elskede i sandhed »det, der er rigtigt.«

Hyrum Smith blev født den niende dag i februar i 1800 og var næsten seks år ældre end profeten. Der kom ingen ære til Joseph Smith, som ikke blev delt af Hyrum, der glædede sig med sin bror i alle de velsignelser, som Herren gav ham. Profeten Joseph udviste den samme broderlige kærlighed over for sin bror Hyrum. De gennemgik de sorger og glæder sammen. De led under de samme forfølgelser. De blev begge fængslet på grund af evangeliet, og da tiden kom for at besegle deres vidnesbyrd, så led de martyrdøden sammen. »I livet var de ikke delte, og i døden blev de ikke adskilt!« (L&P 135:3) …

Dette er en værdig hyldest fra profeten: »Bror Hyrum, hvilket trofast hjerte, du har! O, må den evige Jahve krone dit hoved med evige velsignelser som belønning for den omsorg, du har haft for min sjæl! O, hvor mange sorger har vi ikke delt, og igen finder vi os selv lænket i undertrykkelsens ubønhørlige hånd. Hyrum, dit navn skal skrives i Herrens lovbog, så de, der kommer efter dig, kan se det og følge mønsteret i dit værk.«

Profeten sagde også: »Jeg kan bede i mit hjerte for, at alle brødrene var mere lig min elskede bror Hyrum, som besidder et lams mildhed, Jobs hæderlighed og kort sagt Kristi ydmyghed og sagtmodighed, og jeg elsker ham med en kærlighed, der er stærkere end døden, for jeg har aldrig haft grund til at irettesætte ham, ej heller han mig.«¹⁷

Joseph og Hyrum Smith beseglede deres vidnesbyrd med deres blod.

Min farfar, patriarken Hyrum Smith, blev kaldet til at have denne uddelings nøgler sammen med profeten Joseph Smith, hans yngre bror. Herren har sagt, at enhver sag skal afgøres på to vidners udsagn (se 2 Kor 13:1) …

Joseph Smith kunne ikke have stået alene, for så ville hans værk have fejlet, ligesom Frelserens værk krævede bekræftelse af et andet vidne, og hvem andre end Faderen kunne vidne for Kristus? (se Joh 8:12-18). Og derfor kaldte Herren en anden mand til at stå sammen med Joseph Smith og have frelsens nøgler i denne uddeling som et vidne sammen med ham …

Ikke blot var [Hyrum] kaldet til at være Kirkens patriark, som var hans fødselsret, men samtidig sagde Herren til ham:

»Og fra dette tidspunkt af giver jeg ham, at han kan være profet og seer og åbenbarer for min kirke ligesom min tjener Joseph,

så han også kan handle i forening med min tjener Joseph, og at han skal modtage råd af min tjener Joseph, som skal vise ham de nøgler, hvormed han kan bede og få og blive kronet med den samme velsignelse og herlighed og ære og præstedømme og præstedømmets gaver, som engang blev lagt på ham, der var min tjener Oliver Cowdery,

så min tjener Hyrum kan aflægge vidnesbyrd om det, som jeg vil vise ham, så hans navn må holdes i ærefuld erindring fra slægtled til slægtled for evigt og altid« (L&P 124:94-96).

I overensstemmelse med denne kaldelse og befaling overdrog profeten Joseph Smith til Hyrum Smith alle præstedømmets nøgler, myndighed og gaver, som han, profeten, havde, og som Oliver Cowdery tidligere havde haft. Herren åbenbarede også for Hyrum Smith alt, hvad der var nødvendigt for fuldstændigt og på enhver måde at gøre ham til et vidne sammen med sin bror Joseph som profet, seer, åbenbarer og præsident for Kirken og for gennem al tid og al evighed at stå i spidsen for denne uddeling sammen med sin bror Joseph som et vidne for Jesus Kristus.¹⁸

Sammen med sin bror, min farfar, patriarken Hyrum Smith, beseglede han [Joseph Smith] sit vidnesbyrd med sit blod i fængslet i Carthage. Og jeg ønsker for min del at blive et redskab i Herrens hænder, så verden kan få at vide, at frelse atter er mulig, fordi Herren oprejste en mægtig seer i denne tid for at genoprette sit rige på jorden.¹⁹

Sammen beseglede Joseph og Hyrum Smith deres vidnesbyrd med deres blod.

Vi løfter vore stemmer i taksigelse for profeten Joseph Smith og patriarken Hyrum Smith og deres liv og tjenestegerning og også for de profeter og apostle og retskafne mænd og kvinder, der har bygget på det fundament, som de lagde.²⁰

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Præsident Smith fortalte om familiemedlemmer, der hjalp med at nære hans tidlige vidnesbyrd om Joseph Smiths mission (se afsnittet »Fra Joseph Fielding Smiths liv«). Hvad kan vi gøre for at hjælpe børn til at få et vidnesbyrd om profeten Joseph Smiths mission?
Hvordan er navnene Jesus Kristus og Joseph Smith sammenkædet? (Se afsnit 1). Hvordan har profeten Joseph Smiths tjenestegerning påvirket jeres vidnesbyrd om Frelseren og hans evangelium?
Tænk over præsident Smiths betragtninger angående Herrens kaldelse af Joseph Smith frem for en, »der var velbevandret i verdens lærdomme og overleveringer« (afsnit 2). Hvordan kan denne forståelse hjælpe os, når vi føler os utilstrækkelige i at opfylde vore ansvar?
I afsnit 3 citerer præsident Smith Lære og Pagter 5:10 og 135:3. Hvordan vil I forklare disse vers til en, der ikke kender til Joseph Smiths mission?
Hvad kan I lære af forholdet mellem Joseph Smith og hans bror Hyrum? (Se afsnit 4).
Hvilke tanker gør I jer, når I tænker på, at Joseph og Hyrum Smith beseglede deres vidnesbyrd med deres blod? (Se afsnit 5). Hvordan kan vi ære deres offer?

Tilknyttede skriftsteder

JSO, 1 Mos 50:30-31; 2 Ne 3:5-15; L&P 11:11-26; 76:22-24; 135

Til underviseren

En måde at opfordre til flittig indlæring på er ved at lytte opmærksomt, når nogen stiller et spørgsmål eller kommer med en kommentar. »At lytte er et udtryk for kærlighed. Det kræver ofte ofre. Når vi virkelig lytter til andre, afstår vi ofte fra at sige det, som vi ønskede, så de kan komme til orde« ( Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 66).