Paulus underviser i, at Jesus Kristus er formidler af den »ny[e] pagt« (Hebr 8:8). Han forklarede, at Kristi offer er større end moselovens ofringer, og at moselovens ordinancer havde til formål, at folket skulle se hen mod Frelseren og hans forsoning.
Paulus underviser i, at Jesus Kristus er formidleren af den nye pagt
Brug en lommelygte og en lille genstand (såsom nøgler eller en saks) til at lave en skygge på tavlen. Spørg eleverne, om de kan se, hvilken genstand det er, blot ved at kigge på dens skygge. Påpeg, at vi ofte kan finde ud af, hvilken genstand det er, ved at kigge på dens skygge.
Billede
Jesus beder i Getsemane have
Vis billedet Jesus beder i Getsemane have (Evangelisk kunst, 2009, nr. 56; se også LDS.org). Forklar, at Det Gamle Testamente omtaler ceremonier og ordinancer, der fungerede som sindbilleder eller skygger eller som symboliserede og forvarslede Frelseren og hans forsoning.
Hvilke sindbilleder eller skygger af Jesus Kristus og hans forsoning findes i Det Gamle Testamente?
Forklar, at samtlige dele af moseloven havde til formål at virke som et sindbillede eller skygge, der kunne lede israelitterne til Jesus Kristus og hans sonoffer (se 2 Ne 11:4; Jakob 4:4-5). Paulus forklarede, hvordan flere dele af loven gjorde dette. Han ønskede at hjælpe de jødiske hellige til at forblive trofaste mod Jesus Kristus i stedet for at vende tilbage til at efterleve moseloven.
Sammenfat Hebræerne 7:1-22 ved at forklare, at Paulus citerede en profeti fra Det Gamle Testamente om fremkomsten af en præst »på Melkisedeks vis« (Sl 110:4; se også Hebr 7:1). Han forklarede, at Jesus Kristus opfyldte denne profeti. Melkisedek var en retfærdig konge og den højpræst, der præsiderede over Abraham (se JSO, 1 Mos 14:25-40 i Guide til Skrifterne; Alma 13:14-19; Guide til Skrifterne, »Melkisedek«). Paulus brugte Melkisedek som et sindbillede og en skygge på Jesus Kristus. Han belærte, at Jesus Kristus og hans præstedømme var nødvendigt, fordi Det Levitiske Præstedømme samt moseloven, som det forvaltede, ikke kunne fuldkommengøre Guds børn (se Hebr 7:11). Du kan eventuelt forklare, at Det Levitiske Præstedømme henviser til myndigheden i Det Aronske Præstedømme, som medlemmerne af Levis stamme bar.
Billede
Moses giver Aron præstedømmet
Vis billedet Moses giver Aron præstedømmet (Evangelisk kunst, nr. 15; se også LDS.org) sammen med billedet Jesus beder i Getsemane have. Forklar, at det er skrevet i Hebræerne 7, at Paulus sammenlignede de levitiske præster med Jesus Kristus. Du kan eventuelt forklare, at en af de levitiske præsters roller var at agere som formidler, der stod mellem folket og Gud for at løse deres uenigheder.
Skriv Hebræerne 7:23-28 på tavlen. Del eleverne op parvis, og bed hvert par om at læse disse vers højt sammen. Bed dem også om at læse Joseph Smiths oversættelse af Hebræerne 7:25-26. Dette skriftsted står i Guide til Skrifterne. Bed den ene elev i hvert par om at se efter ord, der beskriver de levitiske præster, og bed den anden elev i parret om at se efter ord, der beskriver Jesus Kristus.
Bed efter noget tid de elever, der så efter ord, der beskrev præsterne, om at fortælle, hvad de har fundet. Skriv deres svar på tavlen under billedet af Moses og Aron. (Deres svar kan omfatte følgende: Præsterne skulle erstattes med andre præster, når de døde (se Hebr 7:23), de ofrede dagligt for deres egne synder og for folkets synder (se Hebr 7:27), og præsterne var skrøbelige (se Hebr 7:28)).
Bed de elever, der så efter ord, der beskrev Jesus Kristus, om at fortælle, hvad de har fundet. Skriv deres svar på tavlen under billedet af Jesus Kristus. (Deres svar kan omfatte udtalelser som disse: Jesus Kristus og hans præstedømme er »uforgængeligt« eller evigt (Hebr 7:24); han kan frelse dem, der »kommer til Gud ved ham« (Hebr 7:25); han lever for at »gå i forbøn for [os]« (Hebr 7:25); han var syndfri og behøver derfor »ikke at bringe ofre for egne synder« (JSO, Hebr 7:26); han skulle kun bringe ét offer, hvilket var »for folkets synder« (JSO, Hebr 7:26); og han er »for evigt … nået til målet« (Hebr 7:28)).
Forklar, at sætningen »han … lever [altid] og vil gå i forbøn for dem« (Hebr 7:25) betyder, at det er Frelserens mission at gribe ind på vore vegne for at hjælpe os med at vende tilbage til Gud.
Hvordan vil I forklare forskellene mellem Jesus Kristus og de levitiske præster?
Bed en elev om at læse Hebræerne 8:1-3 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad alle højpræster, herunder også Jesus Kristus, blev ordineret eller kaldet til.
Hvad blev højpræsterne ordineret til?
Forklar, at der i Joseph Smiths oversættelse af Hebræerne 8:4-5 står: »Derfor, medens han var her på jorden, ofrede han som offer sit eget liv for folkets synder. Derfor må enhver præst under loven nødvendigvis frembære gaver, eller ofre, efter loven.« Bed resten af klassen om at lytte efter, hvilket offer Jesus Kristus gav.
Hvilken sandhed kan vi lære af dette vers om, hvad Jesus Kristus gjorde for os? (Eleverne bør med deres egne ord komme frem til følgende sandhed: Jesus Kristus ofrede sit eget liv som et offer for vore synder).
Hvilke sætninger på tavlen kan hjælpe os til at forstå, hvorfor Jesus Kristus var i stand til at ofre sit eget liv som et offer for vore synder?
Bed eleverne om at overveje, hvad Jesu Kristi sonoffer betyder for dem. Bed dem om i deres skriftstudiebog at færdiggøre en af følgende udtalelser:
Jeg er taknemlig for min Frelser, fordi …
Jeg ved, min Frelser elsker mig, fordi …
Jeg er blevet velsignet på grund af forsoningen, fordi …
Bed efter noget tid et par elever om at fortælle om, hvad de har skrevet, hvis de føler, at det ikke er for personligt.
Sammenfat Hebræerne 8:5-13 ved at forklare, at Jesus Kristus på grund af sit offer blev »formidler af en bedre pagt« (v. 6), en pagt, som hvis folk tager imod den, der vil hjælpe dem til at komme til at »[kende] Herren« (v. 11) og blive renset for deres svagheder.
Paulus viser, hvordan ordinancerne i moseloven symboliserede forsoningen
Billede
Oversigt, Åbenbaringstelt
Tegn før klassen følgende oversigt på tavlen.
Forklar, at Paulus i Hebræerne 9-10 fortsætter med at sammenligne de levitiske ypperstepræster med Jesus Kristus ved at omtale de pligter, som præsterne udførte på forsoningsdagen. Bed en elev om at læse følgende afsnit højt:
En gang om året på den jødiske helligdag, forsoningsdagen (også kaldet yom kippur), måtte ypperstepræsten træde ind i det allerhelligste i Åbenbaringsteltet og senere i templet i Jerusalem. Der ofrede ypperstepræsten en tyr og en buk. Han smurte dyrenes blod på udvalgte steder i det allerhelligste for at symbolisere Kristi forsoning for præstens synder og for folkets synder. Ypperstepræsten overførte derpå symbolsk folkets synder til en anden buk (kaldet syndebukken), som derpå blev drevet ud i ørkenen som et tegn på, at folkets synder var fjernet. Han ofrede også to væddere som brændoffer for sig selv og folket. (Se Bible Dictionary, »Fasts«; se også 3 Mos 16:22).
Bed halvdelen af klassen om at læse Hebræerne 9:11, 12, 24, 28, mens den anden halvdel læser Hebræerne 10:1, 4, 10-12. Bed hver gruppe om at læse deres skriftsteder for sig selv og se efter, hvordan begivenhederne på forsoningsdagen var sindbilleder og skygger på Jesu Kristi offer. Bed efter noget tid nogle elever fra hver gruppe om at fortælle, hvad de har fundet frem til. Spørg dernæst:
Lige som ypperstepræsterne gik ind i det allerhelligste i Åbenbaringsteltet på forsoningsdagen, hvilket »allerhelligste« sted (Hebr 9:12) kunne Frelseren gå ind i på grund af sin forsoning? (Vor himmelske Faders nærhed, eller celestiale herlighed).
Hvad kunne Jesu Kristi offer gøre, som »blod af tyre og bukke« (Hebr 10:4) ikke kunne?
Hvorfor udførte ypperstepræsterne da disse ofre på forsoningsdagen? (For at vise »en skygge af de kommende goder« (Hebr 10:1) eller for at vise hen til Frelserens forsoning).
Bed en elev om at læse Hebræerne 10:17-20 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se efter, hvad forsoningen muliggør.
Hvor kan vi i henhold til vers 19 komme ind takket være Jesu offer? (»Helligdommen«, eller Guds nærhed i det celestiale rige).
Hvordan kan vi ifølge vers 20 komme ind i Guds nærhed?
Forklar, at »den nye, levende vej« henviser til Jesu Kristi evangelium eller den plan, gennem hvilken vi kan blive tilgivet og helliggjort gennem hans forsoning og derpå blive værdige til at vende tilbage til Guds nærhed.
Skriv følgende ufærdige sætning på tavlen: På grund af Jesu Kristi forsoning, kan vi komme ind i det celestiale rige, hvis …
Bed en elev om at læse Hebræerne 10:22-23 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad vi skal gøre for at komme ind i det celestiale rige. Lad nogle elever fortælle, hvad de har fundet frem til.
Færdiggør sætningen på tavlen, så der står følgende: På grund af Jesu Kristi forsoning kan vi komme ind i det celestiale rige, hvis vi holder fast i vores tro på ham.
Hvad tror I, det vil sige at »holde … fast« (v. 23) ved vores tro på Jesus Kristus?
Bed en elev om at læse Hebræerne 10:35-38 højt. Bed klassen om at følge med og se efter det råd, som Paulus gav, som kan hjælpe os til at holde fast i vores tro på Jesus Kristus.
Hvad kan vi gøre for at holde fast i vores tro på Jesus Kristus?
Hvad betyder ordene: »Kast … ikke jeres frimodighed bort« (v. 35)?
Bed en elev om at læse følgende udtalelse op af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum, hvori han forklarer, hvad det vil sige »ikke [at kaste vores] frimodighed bort«:
Billede
Ældste Jeffrey R. Holland
»I sidste dages hellig sprogbrug svarer det til at sige: Selvfølgelig er det hårdt – inden du slutter dig til Kirken, mens du slutter dig til den, og når du har sluttet dig til den. Sådan har det altid været, siger Paulus, men vig ikke tilbage. Gå ikke i panik eller flygt. Kast ikke frimodigheden bort. Glem ikke det, du engang følte. Mistro ikke de oplevelser, du har haft. Den udholdenhed var det, der reddede Moses og Joseph Smith, da den onde angreb dem, og det er det, der vil redde jer« (»Kast altså ikke jeres frimodighed bort«, Liahona, juni 2000, s. 38).
Hvem kender I, som er et godt eksempel på at holde fast i sin tro på Jesus Kristus?
Bed eleverne om at tænke over deres egen forpligtelse til at holde fast i deres tro på Jesus Kristus. Bed dem om at nedskrive, hvordan de vil øge deres forpligtelse og evne til at gøre dette.
»Melkisedek var ›en stor højpræst, profet og leder fra Det Gamle Testamente, som levede efter vandfloden og på Abrahams tid. Han blev kaldt Salems (Jerusalems) konge, Fredskonge, Retfærdighedskonge (hvilket er det, som Melkisedek betyder på hebraisk), og præst for Gud den Højeste‹ (Guide til Skrifterne, ›Melkisedek‹; scriptures.lds.org). Andre skrifter nævner, at Melkisedek overdrog præstedømmet til Abraham, modtog tiende fra Abraham, og ingen var større end han (se L&P 84:14; Hebr 7:4; 1 Mos 14:18-20; JSO, 1 Mos 14:25-40 i Guide til Skrifterne; Alma 13:19). I Hebræerbrevet står Melkisedek som et sindbillede på Guds søn (se Hebr 7:15-16)« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 480).
»Joseph Smiths oversættelse af Hebræerne 7:3 tydeliggør, at det var præstedømmet, der var ›uden far, uden mor‹: ›For denne Melkisedek blev ordineret til præst af Guds Søns orden, hvilken orden var uden far, uden mor‹ (JSO, Hebr 7:3). Denne formulering indikerer, at Det Melkisedekske Præstedømme i modsætning til den levitiske eller aronske orden i fordum tid ikke blev overdraget alene ud fra slægtslinjer. Ældste Bruce R. McConkie … fra De Tolv Apostles Kvorum har videre forklaret: ›Retten til det højere præstedømme gik ikke i arv på samme måde som for levitterne eller Arons sønner. Retskaffenhed var et ufravigeligt krav for overdragelse af det højere præstedømme‹ (Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 478)« (New Testament Student Manual, CES-hæfte, 2014, s. 480).
