Judas konspirerer med de jødiske ledere, som ønsker at dræbe Jesus
Forbered før klassen et bord med en dug og nogle små stykker brød (eller kiks) og et bæger på. Forklar efter den åndelige indledning, at blandt andet disse ting på Kristi tid ville være at finde på jødernes borde til påske.
Hvad var formålet med påskehøjtideligheden? (Påsken blev indstiftet på Moses’ tid for at minde Israels børn om, at dødens engel sprang over deres huse og dræbte de førstefødte børn i Egypten (se 2 Mos 12:21-28; 13:14-15). Som en del af påsken ofrede israelitterne et lam og sprøjtede dets blod på dørstolperne. Dette lam symboliserede den kommende Messias, hvis sonoffer ville frelse menneskeheden fra død og synd (se Guide til Skrifterne, »Påske, den jødiske«, scriptures.lds.org).
Bed en om at læse Matthæus 26:1-2 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Jesus sagde, der ville ske efter påsken.
Hvad sagde Jesus, der ville ske efter påsken?
Bed en om at læse Matthæus 26:3-5 højt. Bed klassen om at følge med og finde ud af, hvem der lagde en plan for at dræbe Jesus på det tidspunkt.
Hvorfor besluttede de skriftkloge og ypperstepræsterne sig for at vente til efter påske med at dræbe Jesus?
Sammenfat Matthæus 26:6-13 ved at forklare, at da Jesus var i Betania, kom en kvinde hen til ham og salvede ham med noget meget dyrt salve for at bekræfte hans forestående død og begravelse. Nogle af hans disciple, deriblandt Judas, en af de tolv apostle og den person, der stod for gruppens penge, klagede over, at salven skulle være blevet solgt for at hjælpe de fattige. Men Judas var i virkeligheden ikke bekymret for de fattige, men var en tyv, som ønskede pengene til sig selv (se Joh 12:4-6). (Bemærk: Salvelsen af Jesus i Betania bliver drøftet mere indgående i lektionen om Mark 11-14).
Bed en om at læse Matthæus 26:14-16 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Judas gjorde, efter at Frelseren irettesatte ham for at klage.
Hvad gjorde Judas? (Han konspirerede med ypperstepræsterne for at hjælpe dem med at finde og arrestere Jesus).
Hvor meget betalte ypperstepræsterne Judas for at udlevere Jesus til dem?
Forklar, at »ifølge Moseloven ville tredive sekel sølv kompensere en ejer for en slaves død (se 2 Mos 21:32) … Prisen for at forråde Jesus afspejler, hvor lidt Judas og ypperstepræsterne værdsatte Frelseren« (New Testament Student Manual, Church Educational System manual, 2014, s. 81). Det opfyldte også en profeti i Det Gamle Testamente om Judas’ forræderi mod Frelseren (se Zak 11:12).
Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab højt:
Billede
Præsident Dieter F. Uchtdorf
»Ofte prøver vi at undgå at kigge dybt ind i vores sjæl og konfrontere vore svagheder, begrænsninger og vores frygt …
Men at være i stand til at se os selv klart er afgørende for vores åndelige vækst og velbefindende …
Må jeg foreslå de hellige skrifter og taler fra generalkonferencer som effektive spejle, vi kan holde oppe for at ransage os selv« (»Det er vel ikke mig, Herre?«, Liahona, nov. 2014, s. 58).
Hvordan kan de hellige skrifter og taler fra generalkonferencer være som et spejl?
Når eleverne studerer Matthæus 26:17-25, skal du bede dem om at se efter et princip, der kan hjælpe dem med at genkende deres svagheder og arbejde på at overvinde dem.
Sammenfat Matthæus 26:17-19 ved at forklare, at Jesus bad sine disciple om at finde et sikkert lokale i Jerusalem til påskemåltidet.
Bed en om at læse Matthæus 26:20-21 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Jesus fortalte sine disciple under påskemåltidet.
Hvad sagde Jesus til sine disciple?
Hvis I havde været en af apostlene, hvad ville I have tænkt på dette tidspunkt?
Bed en om at læse Matthæus 26:22 højt. Lad klassen følge med og se efter apostlenes reaktion på Jesu udtalelse.
Hvilket spørgsmål stillede apostlene?
Hvad fortæller spørgsmålet »Det var vel ikke mig, Herre?« os om de elleve trofaste apostle?
Hvilket princip kan vi ud fra denne beretning lære om, hvordan Jesu Kristi disciple bør reagere, når de hører Herrens ord? (Når de svarer, skriver du følgende princip på tavlen: Når Jesu Kristi disciple hører Herrens ord, undersøger de deres eget liv for at se, hvordan det gælder dem).
Bed en om at læse følgende udtalelse af præsident Uchtdorf højt:
Billede
Præsident Dieter F. Uchtdorf
»Disciplene satte ikke spørgsmålstegn ved sandheden af det, [Jesus] sagde. Ej heller kiggede de på de andre, pegede på dem og spurgte: ›Er det ham?‹
I stedet blev de ›meget bedrøvede‹, og én efter én begyndte de at spørge ham: ›Det er vel ikke mig, Herre?‹ (Matt 26:22).
Jeg tænker på, hvad vi ville gøre … Ville vi se på dem i vores nærhed og sige i vores hjerte: ›Han taler sikkert om bror Johnson. Jeg har altid undret mig lidt over ham,‹ eller ›jeg er glad for, at bror Brown er her. Han har virkelig brug for at høre dette budskab‹? Eller ville vi ligesom de fordums disciple kigge ind i os selv og stille det direkte spørgsmål: ›Det er vel ikke mig?‹« (»Det er vel ikke mig, Herre?«, s. 56).
Hvilke eksempler kan der være på, at vi bliver fristet til at ignorere Herrens ord og formode, at de er til en anden?
Bed en anden elev om at læse følgende udtalelse af præsident Uchtdorf højt, og lad klassen lytte efter, hvad han beder os om at gøre, når vi hører Herrens ord:
»I disse enkle ord ›Det er vel ikke mig, Herre?‹ ligger begyndelsen til visdom og stien til personlig omvendelse og evig forandring …
Vi skal lægge vores stolthed til side, se ud over vores forfængelighed og i ydmyghed spørge: ›Det er vel ikke mig, Herre?‹
Og hvis Herrens svar viser sig at være: ›Jo min søn [eller datter], der er ting, som du skal forbedre, ting, som jeg kan hjælpe dig med at overvinde,‹ så beder jeg til, at vi vil acceptere dette svar, ydmygt vedkende os vore synder og ufuldkommenheder og forandre os ved at blive bedre« (»Det er vel ikke mig, Herre?«, s. 56, 58).
Hvordan er I blevet velsignet, når I har anvendt Herrens ord og foretaget ændringer i jeres liv?
Bær vidnesbyrd om det princip, som eleverne fandt tidligere. Bed dem om at undersøge deres eget liv, når de hører eller læser Herrens ord, og handle hurtigt i forbindelse med de tilskyndelser, de får.
Bed en om at læse Matthæus 26:23-25 højt. Lad klassen følge med og se efter Frelserens svar på apostlenes spørgsmål.
Forklar, at umiddelbart efter at Jesus identificerede Judas som den, der ville forråde ham, gik Judas (se Joh 13:30).
Vis billedet Det sidste måltid (Evangelisk kunst, 2009, nr. 54; se også LDS.org). Fortæl, at da Frelseren spiste påskemåltidet med sine apostle, indstiftede han nadveren.
Bed eleverne om at skrive deres svar i deres skriftstudiebog på følgende spørgsmål (du kan eventuelt skrive disse spørgsmål på tavlen før klassen):
Da I sidst tog nadveren, hvad lavede I? Hvad tænkte I? Hvad følte I?
Tag bægret og brødet fra bordet og vis det frem. Bed en om at læse Matthæus 26:26-29 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren gjorde med brødet og bægrets indhold.
Hvad gjorde Herren med brødet og bægrets indhold?
Hvad repræsenterer disse nadversymboler ifølge disse vers? (De bør finde frem til følgende læresætning: Nadversymbolerne repræsenterer Jesu Kristi legeme og blod, som han ofrede for os).
Forklar, at Joseph Smiths oversættelse kommer med yderligere indsigt i disse vers. Bed dem om at læse Joseph Smiths Oversættelse, Matt 26:22 for sig selv. Få dem også til at læse Joseph Smiths Oversættelse, Matt 26:24-25 (i Guide til Skrifterne). Bed dem om at se efter, hvilke inspirerede ændringer der blev foretaget i disse vers, som kan hjælpe os til at forstå et vigtigt formål med nadveren.
Hvorfor indstiftede Jesus Kristus nadveren? (Når de har svaret, så skriv følgende sandhed på tavlen: Jesus Kristus indstiftede nadveren, så vi kan erindre ham, og at han sonede for vore synder).
Hvad kan vi gøre for at sikre, at nadveren hjælper os med at erindre Jesus Kristus, og at han sonede for vore synder?
Hvordan har det påvirket jeres følelser og oplevelser, når I tager nadveren, at I har erindret Frelseren og hans forsoning?
Hjælp eleverne til at finde et andet princip ved at spørge:
Hvad giver udgydelse af Kristi blod ifølge vers 27-28 os mulighed for at få, når vi tager nadveren? (Syndsforladelse).
Påpeg, at hvis vi blot spiser brødet og drikker vandet under nadveren, gør det os ikke automatisk værdige til at få syndsforladelse eller tilgivelse for vore synder. Vi skal udøve tro på Jesus Kristus, omvende os og tage nadveren med oprigtig hensigt ved altid at erindre ham og bestræbe os på at holde hans befalinger. Når vi værdigt nyder nadveren, fornyr vi vore dåbspagter. Skriv følgende sandhed på tavlen: Når vi omvender os og tager nadveren med oprigtig hensigt, kan vi få syndsforladelse.
Bed eleverne om i deres skriftstudiebog at skrive om, hvordan de vil anvende de sandheder angående nadveren, som de har fundet i Matthæus 26. Lad nogle få elever, der føler sig trygge ved at gøre det, dele deres svar med klassen.
Bed en om at læse Matthæus 26:29 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvornår Frelseren sagde, at han igen ville tage nadveren. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.
Forklar, at »nadveren ikke kun symboliserer Frelserens forsoning, men ser også frem til det tidspunkt, hvor han vender tilbage til jorden i herlighed (se 1 Kor 11:26)« (New Testament Student Manual, s. 83). Hvis vi holder vore pagter og holder ud til enden, kan vi være blandt dem, der tager nadveren sammen med Frelseren på det tidspunkt (se L&P 27:4-14).
Afslut ved at bære dit vidnesbyrd om de sandheder, I har talt om i denne lektion.
Kommentar og baggrundsinformation
Matthæus 26:16. »[Han] søgte … en lejlighed til at forråde ham«
I Joseph Smiths oversættelse af Markus 14:10 (kun på engelsk) tydeliggøres en grund til, at Judas forrådte Jesus: »Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik til ypperstepræsterne for at forråde ham til dem; for han vendte sig fra ham og blev fornærmet over hans ord« (JSO, Mark 14:31).
Ældste Vaughn J. Featherstone fra De Halvfjerds fortalte, hvad det betyder at tage nadveren værdigt, så vi kan få syndsforladelse:
»Det er afgørende, at vi fornyr vore pagter ved at tage nadveren. Når vi gør det med et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, forsager vore synder og fornyr vores forpligtelse over for Gud, sørger Herren for en måde, hvorpå synder kan blive tilgivet fra uge til uge. Hvis vi kun spiser brødet og drikker vandet, kommer den tilgivelse ikke. Vi skal forberede os og derpå tage del med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd. Den åndelige forberedelse, vi foretager for at tage del i nadveren, er afgørende for at få syndsforladelse« (»Sacrament Meeting and the Sacrament«, Ensign, sep. 2001, s. 24-25).
