Efter påskemåltidet lærte Jesus sine apostle, hvordan de kan vende tilbage til vor himmelske Fader, og hvordan de kan vise deres kærlighed til Frelseren. Han lovede dem derefter, at han ville sende dem endnu en Talsmand.
Frelseren lærer apostlene, hvordan de kan vende tilbage til vor himmelske Fader
Hvis det er muligt, kan du vise et kort af jeres by og bede eleverne om at finde deres nuværende placering på det. Find et andet sted på kortet, som de kender. Bed dem om på et stykke papir at skrive, hvordan de kan komme fra deres nuværende placering til stedet. Bed en eller to om at fortælle, hvad de skrev.
Skriv Det celestiale rige på tavlen. Bed dem om at overveje den vejledning, de ville give til en, der ønsker at vide, hvordan man kommer i det celestiale rige.
Bed dem om at se efter en sandhed, når de studerer Johannes 14, der kan hjælpe dem til at vide, hvordan de kommer tilbage til vor himmelske Fader og kommer ind i det celestiale rige.
Hjælp dem til at forstå indholdet af Johannes 14 ved at minde dem om, at Frelseren fejrede påsken med sine apostle i et værelse i Jerusalem. Efter påskemåltidet fortalte Jesus sine disciple, at han snart ville forlade dem (se Joh 13:33).
Bed nogle om skiftevis at læse højt fra Johannes 14:1-5. Lad klassen følge med og finde det, som Jesus lærte sine apostle for at trøste dem.
Hvad lærte Jesus sine apostle for at trøste dem?
Hvad tror I, at udtrykket »i min faders hus er der mange boliger« i vers 2 betyder?
Bed en om at læse følgende udtalelse af profeten Joseph Smith højt:
Billede
Profeten Joseph Smith
»[Udtalelsen] ›I min faders hus er der mange boliger‹ … skulle lyde således: ›I min Faders rige er der mange riger‹, for at I kan blive Guds arvinger og medarvinger med mig … Der er boliger for dem, som adlyder en celestial lov, og der er andre boliger for dem, som ikke følger loven, hvert menneske i sin egen orden« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 217).
Du kan eventuelt foreslå eleverne at skrive ordene rige og riger i deres skrifter over ordene hus og boliger i Johannes 14:2.
Hvilke lærdomme i Johannes 14:1-4 kan have trøstet apostlene?
Hvordan reagerede Thomas ifølge vers 5 på Frelserens lærdom om, at hans apostle kendte vejen til vor himmelske Faders rige?
Bed en om at læse Johannes 14:6 højt, og lad klassen se efter Jesu reaktion på Thomas’ spørgsmål.
Hvordan reagerede Jesus på Thomas’ spørgsmål?
Tegn en sti på tavlen. Skriv ved stiens begyndelse Os og ved stiens afslutning vor himmelske Faders rige. Skriv Vejen under stien og påpeg, at dette udtryk henviser til stien, der fører fra et sted til et andet.
Hvordan er Frelseren vejen? (De kan svare, at Frelseren viser os, hvordan vi skal leve for at blive som Gud, og hvordan vi kan blive værdige til at hvile i vor himmelske Faders nærhed).
Skriv Sandheden og Livet på tavlen under »Vejen«.
Hvordan er Jesus Kristus sandheden? (Han er kilden til al sandhed og efterlevede al sandhed fuldstændigt).
Hvordan er Jesus Kristus livet? (Han gør det muligt for os at overvinde fysisk død og opstå med et udødeligt, fysisk legeme og overvinde åndelig død for at få evigt liv. Han er »det lys, som er i alting, og som giver liv til alting« (L&P 88:13)).
Under tegningen af stien på tavlen skriver du Jesus Kristus ved siden af »Vejen«.
Hvordan vil I ud fra det, vi har drøftet, sammenfatte betydningen af Frelserens udtalelse om, at »ingen kommer til Faderen uden ved mig«? (Joh 14:6). (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til en sandhed som den følgende: Kun gennem Jesu Kristi forsoning og ved at følge hans vej kan vi komme ind i vor himmelske Faders rige).
Hvad sker der, hvis vi forsøger at følge en vej, der ikke er Frelserens vej?
Bed en om at læse følgende udtalelse af ældste Lawrence E. Corbridge fra De Halvfjerds højt. Lad klassen lytte efter, hvad der sker, hvis vi forsøger at følge en vej, der ikke er Frelserens vej.
Billede
Ældste Lawrence E. Corbridge
»Der er kun én vej til lykke og glæde. Han er vejen. Enhver anden vej, alle andre veje, uanset hvilken, er dårskab …
Vi kan enten følge Herren og blive begavet med hans kraft og have fred, lys, styrke, viden, tryghed, kærlighed og glæde, eller også kan vi gå en anden vej, en hvilken som helst anden vej, og gå på den alene – uden hans støtte, uden hans kraft, uden hans vejledning i mørke, uro, tvivl, sorg og fortvivlelse. Jeg spørger, hvilken vej er lettest? …
Der er kun én vej til lykke og glæde. Jesus Kristus er vejen« (»Vejen«, Liahona, nov. 2008, s. 34, 36).
Hvad vil der ifølge ældste Corbridge ske, hvis vi ikke følger Frelserens vej?
Hvad vil der ske, hvis vi følger Frelserens vej?
Bed dem om at tænke på oplevelser, de har haft, hvor de blev velsignet for at følge Frelserens vej. Bed nogle af dem fortælle om deres overvejelser.
Sammenfat Johannes 14:1-15 ved at forklare, at Frelseren lærte sine apostle, at et af formålene med at komme til jorden var at afsløre vor himmelske Faders sande karakter gennem ord og gerninger. Han lovede også sine apostle, at de ville have kraft til at gøre forunderlige gerninger.
Jesus lærer sine disciple, hvordan de viser deres kærlighed til ham
Bed eleverne om at tænke på nogen, de elsker.
Hvordan viser I jeres kærlighed til denne person?
Bed en om at læse John 14:15 højt, og lad klassen se efter, hvad Jesus fortalte sine apostle, at de skulle gøre for at vise deres kærlighed til ham.
Hvordan kan vi ud fra det, Jesus lærte sine apostle, vise vores kærlighed til Jesus Kristus? (De bør finde følgende sandhed: Vi viser vores kærlighed til Jesus Kristus ved at holde hans befalinger).
Medbring flere sedler, hvor der er skrevet nogle befalinger på (såsom at adlyde visdomsordet, betale tiende og holde sabbatsdagen hellig). Bed nogle elever om at komme op foran i klassen. Instruer hver i at tage et stykke papir, læse befalingen højt og forklare, hvordan overholdelse af den befaling giver os mulighed for at vise vores kærlighed til Jesus Kristus. Bed dem bagefter om at vende tilbage til deres plads.
Bed dem om at tænke over, hvor godt de viser deres kærlighed til Frelseren ved at holde hans befalinger. Opfordr dem til at sætte sig mål om at vise deres kærlighed til Frelseren ved bedre at holde en eller flere befalinger, der kan være svære for dem.
Bed en om at læse Johannes 14:16-17, 26 højt. Lad klassen følge med og se efter Frelserens løfte til hans apostle.
Hvad lovede Frelseren sine apostle?
Forklar, at udtrykket »en anden talsmand« i vers 16 henviser til Helligånden. Eftersom Frelseren havde været en talsmand for sine apostle under sin tjenestegerning, kaldte han Helligånden for en anden talsmand.
Hvad kan Helligånden ifølge Johannes 14:16-17, 26 gøre for os? (Med deres egne ord bør de finde følgende sandhed: Helligånden kan trøste os, undervise os i alt og minde os om alt).
Bed dem om at skrive deres svar på følgende spørgsmål i deres skriftstudiebog:
Hvornår har I følt Helligånden trøste jer? Hvornår har I følt ham undervise jer? Hvornår har han hjulpet jer til at huske ting?
Bed efter noget tid nogle få frivillige om at fortælle om det, de har skrevet.
Hvordan vil vi ifølge vers 21 og 23 blive velsignet, hvis vi holder befalingerne? (De kan bruge andre ord, men de bør finde frem til et princip som følgende: Hvis vi holder befalingerne, vil vor himmelske Fader og Jesus Kristus være hos os).
Hvad tror I, det vil sige, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus vil være hos os? (Dette henviser til, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus viser sig personligt (se L&P 130:3)).
Forklar, at profeten Joseph Smith sagde, Helligånden omtales som den første talsmand, Jesus Kristus er den anden talsmand. For at modtage ham som talsmand skal vi tro på ham, omvende os, blive døbt, modtage Helligånden, stræbe efter at være retskafne og tjene Gud. Hvis vi gør det, vil vi til sidst »få Jesus Kristus til at støtte os, eller vise sig for os fra tid til anden … og syner om himlen vil åbne sig for os, og Herren vil undervise os ansigt til ansigt« (History of the Church, 3:380-381). Dette løfte vil gå i opfyldelse i henhold til Herrens vilje og tid (se L&P 88:68).
Bed eleverne om at læse Johannes 14:27 for sig selv og se efter Frelserens budskab til apostlene.
Hvordan relaterer Frelserens budskab i vers 27 til de principper, vi har fundet i denne lektion?
Hvad er forskellen mellem Frelserens fred og verdens fred?
Sammenfat Johannes 14:28-30 og Joseph Smiths Oversættelse af Johannes 14:30 (i Guide til Skrifterne) ved at forklare, at Jesus fortalte sine apostle, at de skulle fryde sig, fordi han snart ville forlade dem for at vende tilbage til vor himmelske Fader. Han fortalte dem også, at Satan ingen magt havde over ham, fordi han havde overvundet verden. Jesus fortalte apostlene, at Satan stadig kunne påvirke dem, fordi de endnu ikke havde udført deres arbejde på jorden.
Bed eleverne om at læse Johannes 14:31 for sig selv og se efter det, som Frelseren ønskede, at verden skulle vide.
Hvad ønskede Frelseren, at verden skulle vide?
Hvordan viste Frelseren sin kærlighed til vor himmelske Fader?
Bed som afslutning eleverne om at bære vidnesbyrd om, hvordan principperne i denne lektion kan hjælpe dem, når de forsøger at vende tilbage til Guds nærhed i det celestiale rige.
Hjælp dem med at lære Johannes 14:15 udenad ved at bede dem om at skrive dette vers på et stykke papir. Bed dem om at gentage verset, indtil de har lært det udenad. Bed dem derefter om at have papiret et sted, hvor det vil minde dem om at vise deres kærlighed til Herren ved at holde hans befalinger.
Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede betydningen af Johannes 14:6, og hvordan Jesus Kristus er »vejen, sandheden og livet«:
»Han er vejen, fordi det er i og gennem ham, at frelse kommer. ›Ingen kommer til Faderen uden ved mig‹, har han sagt (Joh 14:6). Han er sandheden, fordi han er indbegrebet og personliggørelsen af denne hellige egenskab (Alma 5:48). Og han er livet, fordi livets lys centreres i ham. Var det ikke for ham og hans magt, ville der ikke være nogen eksistens. Hvis han trækker livets lys væk, får døden den umiddelbare sejr, og uden ham ville der hverken være udødelighed eller evigt liv, som er livet i en uendelig herlighed« (Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 832).
Præsident Joseph F. Smith forklarede betydningen af Frelserens udtalelse: »Den, der har set mig, har set Faderen«:
»Jesus Kristus, Guds Søn, er sin Faders ›udtrykte billede‹ (Hebr 1:3). Han vandrede på jorden som et menneske, som et fuldkomment menneske, og sagde som svar på et spørgsmål, han blev stillet: ›Den, der har set mig, har set Faderen‹ (Joh 14:9). Alene dette burde løse problemet tilfredsstillende for ethvert tankefuldt, ærbødigt sind. Man må uvægerlig drage den konklusion, at hvis Guds Søn er skabt i sin Faders væsens udtrykte billede (dvs. lighed), da har hans Fader skikkelse som et menneske, for sådan var Guds Søns skikkelse, ikke blot i hans jordiske liv, men før han blev født på jorden og efter sin opstandelse. Det var i denne skikkelse, at Faderen og Sønnen som to personer viste sig for Joseph Smith, da han som 14-årig dreng modtog sin første åbenbaring« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph F. Smith, 1999, s. 334).
Johannes 14:12. »Han skal … gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen«
Det kan være forvirrende at læse, at de, der tror på Jesus Kristus, vil udføre større gerninger end ham. Men Forelæsninger om troen angiver, at denne udtalelse forstås bedre sammen med Frelserens lærdomme i Johannes 17:20-24:
»Alle disse udtalelser giver tilsammen så klar en beskrivelse af tilstanden hos de herliggjorte hellige, som sproget kan – de gerninger, som Jesus havde udført, skulle de udføre, og større gerninger end dem, han havde udført blandt dem, skulle de udføre, og det fordi han tog til Faderen. Han siger ikke, at de skal udføre disse gerninger nu, men de skal udføre større gerninger, fordi han tog til Faderen … De større gerninger, som de, der troede på hans navn, skulle udføre, skulle udføres i evigheden, hvor han gik hen, og hvor de skulle se hans herlighed« (Forelæsninger om troen, 1900, s. 70; ord, stavning og grammatik moderniseret).
»Der tales om to Talsmænd. Den ene er Helligånden, den samme som blev givet på pinsefestens dag, og som alle hellige modtager efter tro, omvendelse og dåb …
Den anden Talsmand, der tales om, er genstand for større interesse og forstås måske kun af få af denne generation. Når et menneske har fået tro på Kristus, omvender sig fra sine synder, bliver døbt for syndernes forladelse og modtager Helligånden (ved håndspålæggelse), som er den første Talsmand, lad ham da blive ved med at ydmyge sig for Gud og hungre og tørste efter retfærdighed og efterleve hvert ord, der udgår af Guds mund, så vil Herren snart sige til ham: Søn, du skal blive ophøjet. Når Herren fuldt ud har prøvet ham og fundet, at manden er opsat på at tjene ham i alle ting, så vil den mand finde, at hans kaldelse og udvælgelse er gjort sikker, så vil det være hans privilegium at modtage den anden Talsmand, som Herren har lovet de hellige, som det står i Johannes’ vidnesbyrd i det 14. kapitel fra det 12. til det 27. vers« (History of the Church, 3:380).
Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret den rolle, som Helligånden har som den første Talsmand:
»Så længe Jesus var hos dem, havde han været deres Talsmand. Han talte fred til deres sjæl. De, der var bebyrdet med sorg, lidelse og verdens kampe, ville komme til ham og finde hvile i deres sjæl. Han trøstede enken og var en fader for de faderløse. Hans ord opløftede troende sjæle til nye højder af sindsro og fred. Nu forlader han dem, men sender en anden Talsmand – Helligånden – til at være med de trofaste for evigt.
For alle, med undtagelse af de få, der hørte hans stemme i livet på jorden, er Helligånden den første Talsmand. Dette medlem af Guddommen taler fred til de retskafne sjæle i alle aldre. Helligånden ›er Guds gave til alle dem, der flittigt søger ham, såvel i fordums tider som på den tid, da han ville give sig til kende for menneskenes børn‹ (1 Ne 10:17) og også i den tid, der kommer. Han er sandhedens ånd – lige som Kristus – men verden kan ikke modtage Helligånden, fordi Ånden ikke hviler i urene tabernakler« (Mortal Messiah, 4 bind, 1979-1981, 4:74-75).
Johannes 14:26. Helligånden er forskellig fra Kristi lys
Præsident Joseph Fielding Smith underviste i forskellen mellem Helligånden og Kristi lys:
»Helligånden må ikke forveksles med den ånd, som fylder det uendelige verdensrum, og som er allestedsnærværende. Denne anden ånd [Kristi lys] er upersonlig og har ingen størrelse eller dimensioner; den udgår fra Faderens og Sønnens nærhed og er i alle ting. Når vi taler om Helligånden, bør vi omtale ham som en person og sige ›ham‹ og den anden ånd som ›den‹, selv om vi også, når vi taler om Helligåndens kraft eller gave, udmærket kan sige ›den‹ …
Helligånden er, således som ny åbenbaring forkynder os, det tredje medlem af Guddommen og er en åndelig person. Følgende udtryk anvendes synonymt: Ånd, Herrens Ånd, Sandhedens Ånd, Helligånden, Talsmanden; de henviser alle sammen til Helligånden. De samme udtryk anvendes for en stor del i forbindelse med Jesu Kristi Ånd, der også kaldes Sandhedens lys, Kristi lys, Guds Ånd og Herrens Ånd; og dog er de adskilte og særskilte. Der findes en hel del forvirring iblandt os, fordi vi ikke har været påpasselige med at skille dem tydeligt i vore tanker« (Lærdomme om frelse, saml. Bruce R. McConkie, 3 bind, 1977-1980, 1:53).