2019
Unge
December 2019


Unge

Billede
Yona

Foto: Christina Smith

Jeg elsker templet, for det er et sted, hvor man virkelig kan føle Ånden. Det er et sted med renhed, hvor man virkelig kan føle Kristi kærlighed.

Jeg havde mulighed for at bo i USA i et år. Da jeg kom derover, var jeg rigtig ensom i en tid. Jeg savnede min familie og mit hjem, men jeg kæmpede med mere end det. Jeg havde ikke en masse venner i skolen, jeg havde det svært med sproget og kulturen, og jeg havde lidt problemer med den familie, jeg boede hos.

Selv i Kirken følte jeg mig alene. Jeg havde lyst til at tage hjem. Jeg ville virkelig gerne se min familie igen.

Men jeg begyndte at tænke på Jesus Kristus, og hvordan han led for mig. Jeg bad, og Gud trøstede mig. Templet lå tæt på, hvor jeg boede – blot seks minutter væk. Så jeg besluttede at tage i templet en gang om ugen, og det blev virkelig en velsignelse for mig.

Tingene begyndte at ændre sig. Jeg fandt nogle gode venner, og Gud gjorde det muligt for mig at holde min tid ud væk hjemmefra. Jeg ved, at jeg følte mig trøstet på grund af Jesus Kristus. Han hjalp og styrkede mig og gav mig mod. Sommetider tænker folk, at Jesu Kristi forsoning kun handler om omvendelse. Men Kristus er også en kilde til stor trøst. Jeg ved, at jeg umuligt kan forstå alt det, han led, men han forstår mig.

Yona C. er 17 år og fra Frankrig