En blind date med en sidste dages hellige pige
Ældste Joaquin E. Costa
De Halvfjerds
Renées trofasthed til at efterleve evangeliet ændrede mit liv.
Illustrationer: Alex Nabaum
Jeg er ikke vokset op som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, men igennem nogle medlemmer, jeg mødte, lærte jeg, at når nogle lever et rent liv, skinner Kristi lys i dem. De bliver stærke eksempler.
Min første kontakt med Kirken var igennem en ven, jeg mødte på college. Han var et godt medlem af Kirken, der havde tjent som missionær. Jeg er vokset op i en katolsk familie, så han prøvede ofte at indlede samtaler om religion med mig. Men jeg var ikke særligt interesseret. Min ven var dog ret smart, og han forsøgte igen at præsentere mig for Kirken – ved at arrangere en blind date med en sidste dages hellige pige.
Vores første date
I samme øjeblik Renée og jeg var på vores første date, forelskede jeg mig totalt i hende. Hun var noget af det smukkeste, og jeg kunne se, at der var noget særligt ved hende. Snart efter var jeg klar til at tage skridtet videre med hende og stifte familie – men efter flere dates, sagde hun, at vi ikke kunne date mere, for hun syntes »for meget« om mig, og hun ville giftes i templet. For at gøre tingene endnu værre for mig, tog hun kort tid efter på mission. Så besluttede jeg, at jeg ikke kunne lide de sidste dages hellige.
Da hun kom tilbage fra sin mission, inviterede vores fælles ven mig med til en fest, hvor jeg kunne se Renée, og vi begyndte at se hinanden igen. Jeg var blevet færdig på universitetet og havde fået et godt job, og igen følte jeg mig klar til at blive gift. Jeg syntes selv, at jeg var et ret godt parti, så jeg friede. Hun sagde nej.
Modvilligt møde med missionærerne
For ikke at miste forbindelsen til hende, gik jeg med til at lytte til missionærerne. På et tidspunkt kom hun til mig med tårer i øjnene, bar sit vidnesbyrd om Mormons Bog og tryglede mig om at læse den. Hun ønskede, at jeg fik et vidnesbyrd om evangeliet, så hun kunne få opfyldt sit ønske om at blive gift i templet. Jeg elskede hende, og ønskede ikke at skuffe hende, så det sagde jeg, at jeg ville. Men selvom jeg var gået med til at mødes med missionærerne, mødte jeg dem kun til at begynde med for at købe mere tid til at overbevise Renée om at gifte sig med mig. Jeg havde ingen intention om at få en ny tro.
Efter nogle få aftaler med missionærerne var jeg stadig ikke interesseret. Jeg fik undervisning, men jeg hørte ikke rigtig efter og prøvede heller ikke at mærke Ånden. Mit hjerte var lukket, for jeg lyttede ikke til missionærerne for min skyld, men for Renées. Tingene førte ingen vegne, og jeg kunne stadig ikke overbevise Renée om, at jeg ville være hende en god mand, selv om jeg ikke blev døbt. Hun holdt fast i sin tro.
Gjorde Mormons Bog personlig
Så blev der et skifte blandt missionærerne. Der kom en ny missionær for at undervise mig, og han havde en idé. Han bad mig om at slå op på Alma 42 og spurgte, om jeg ville læse kapitlet op for dem vers for vers. Men i stedet for, at jeg bare læste det ord for ord, ville han gerne have, at jeg læste mit navn ind i det. Jeg havde virkelig ikke lyst, men han insisterede.
Så jeg begyndte med det første vers. »Og se, Joaquin …« Så snart jeg læste disse ord, begyndte bogen at tale til mig. Da jeg satte mit navn ind, følte jeg kraften i et personligt vidnesbyrd.
Den næste del af Alma 42 handler om Adam og Evas fald og til sidst om forløsningsplanen. Da jeg kom til vers 29 og læste: »Og se, Joaquin, jeg ønsker af dig, at du ikke skal lade dette forurolige dig mere,« græd jeg som et lille barn. Jeg havde aldrig grædt sådan før. Jeg vidste, at Mormons Bog var sand – men jeg kunne ikke engang læse kapitlet færdigt. Da jeg endelig havde fået samlet mig lidt, fortalte jeg missionærerne, at jeg gerne ville døbes. Renée blev så glad. Jeg blev døbt, og endelig indvilligede hun i at gifte sig med mig. Et år senere blev vi beseglet i templet i Buenos Aires i Argentina.
Jeg er så taknemmelig for Renées trofasthed til at efterleve evangeliet og blive gift i templet. Hendes trofasthed, mens vi datede, styrkede ikke blot hendes forhold til Gud og evangeliet, men lod også mig lære om evangeliet. Jeg ved, hvorfor hun var så smuk i mine øjne, for hun var så ren, kærlig og ægte. På grund af hendes trofasthed blev jeg i stand til at udvikle et personligt vidnesbyrd om Mormons Bog og denne kirke.