Åndelig hypoksi og vigtigheden af at have gode venner

Bella Harvey

Forfatteren bor i Western Australia i Australien.

Da jeg var ung kom jeg til en masse foredrag. Jeg indrømmer, at jeg ikke kan huske dem alle, men en tale kan jeg huske. En af mine ledere, der tidligere havde været pilot i flyvevåbnet, fortalte om sin oplevelse med hypoksi – en tilstand af iltmangel i kroppen, der påvirker hjernen.

Lederen forklarede, at piloterne i flyvevåbnet stod i risiko for at få hypoksi, så de gennemgik træning, hvor de blev udsat for det. Ved en træningssession fik han besked på at tage sin maske af og tage den på igen, når han kunne mærke, at han manglede ilt. Men han tog aldrig masken på igen – det var hans venner nødt til at gøre for ham.

Efter øvelsen fortalte hans venner ham, at de havde observeret alle tegn på hypoksi hos ham – dårlig dømmekraft, usammenhængende tale og forvirring. Han sagde, at han ikke havde mærket nogen af de symptomer, og han syntes, at han handlede helt normalt, selvom hans venner kunne se, at han var i fare.

I livet er det sommetider sådan, at vi er kommet ned ad en forkert vej, uden at vi altid indser, at det, vi har gang i, er forkert. Vi træffer måske dårlige valg, handler anderledes og er helt forvirrede – ligesom med hypoksi. Stien mod evigt liv kan man let komme væk fra, hvis ikke alle omkring en er opsat på at følge den (se 1 Ne 8:23, 28; 3 Ne 14:13-14). Det er der, at dårlige venner kan være skadelige, hvis man allerede befinder sig i en tilstand af hypoksi. Selvfølgelig er dårlige venner ikke nødvendigvis dårlige mennesker – jeg taler om mennesker, som ikke vil give jer iltmasken på igen, og som måske tilmed er dem, der kan føre jer i åndelig fare.

Da jeg er opvokset i Australien, har jeg mødt mange forskellige venner, i og uden for Kirken – nogle udgjorde ikke en god indflydelse. Jeg har stået i situationer, hvor jeg følte mig sikker på at kunne blive på den lige og snævre sti, men på grund af dårlige venners indflydelse, blev deres opførsel normen for mig, og jeg begyndte at følge dem.

Det, der fik mig til at komme til fornuft igen, var at lytte til mine forældre og kirkeledere. Jeg vidste, at de ønskede det bedste i livet for mig, og at de bedre end jeg kunne se, hvis jeg var ved at komme i åndelig iltmangel. Jeg prøvede på altid at stå på hellige steder. Jeg deltog i aktiviteterne for de unge voksne og i kirken. Selvom jeg brugte meget af min tid på universitetet og arbejde, fandt jeg gode venner. Jeg har fået en masse nye venner, der ikke er medlemmer af Kirken, men de vælger det rette og er gode eksempler. For eksempel mødte jeg en af mine bedste venner på gymnasiet. Hun stræber altid efter at blive et bedre menneske, og selvom hun ikke er medlem, hjalp hun mig til at indse det, da jeg ikke havde valgt den rette vej for mig. Og det er sådan noget en god ven gør.

I Ordsprogenes Bog står der: »Plej omgang med vise, så bliver du vis, den, der omgås tåber, går det ilde.« Jeg er helt enig – de venner, man omgås mest, er de mennesker, som man i sidste ende vil følge. Ligesom jeg ikke indså det, indser I det måske heller ikke, når I lider af åndeligt hypoksi og kommer til at følge den forkerte sti eller de forkerte mennesker. Det er vigtigt at lytte til dem, der elsker jer, og opholde jer på steder, hvor I både kan invitere gode mennesker og Ånden. Da jeg gjorde det, var jeg omgivet af gode venner hver dag – venner, der støtter mig til at træffe gode valg.

Uanset hvor I er i verden, kan I finde venner, der altid vil give jer iltmasken på igen, når I selv har svært ved det. I kan finde venner, der kan hjælpe jer ud af den åndelige hypoksi, I måtte lide af. Jeres venner har langt større indflydelse på jeres liv, end I måske tror, så søg venskab med dem, der vælger det rette. Det gjorde jeg, og det ændrede for altid min fremtid.