Unge voksne
Frelserens eksempel på at få venner
Vi går alle igennem perioder med ensomhed, men Frelserens eksempel lærer os nogle ting om, hvordan man får venner.
Foto: Getty Images
Som unge voksne går vi alle igennem perioder med ensomhed – man flytter for at få en uddannelse, kommer hjem fra mission, går fra kæresten, man er det eneste medlem af Kirken i området, man er ny i menigheden, man er enlig, man bliver gift med en, der er meget væk hjemmefra, man bliver forælder for første gang og meget andet. Nogle af livets stadier gør det bare ikke let at få venner.
Men det betyder ikke, at det er umuligt. Som med alle andre ting finder vi svaret i at følge Frelseren. Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »I venskaber, som med ethvert andet princip i evangeliet, er Jesus Kristus vores store forbillede.«1 Her er nogle få ting, vi kan lære af Frelserens eksempel på at få venner.
Opsøg dem
Jesus satte pris på venskab. Han havde brug for andres hjælp og støtte (som vi alle har!) for at opfylde sin jordiske mission, men i stedet for at vente på, at de rette mennesker troppede op ved hans dør, gik han ud og fandt dem! Han tog til steder, hvor han normalt måske ikke ville være kommet (se Luk 5:3-10), han gik rundt (se Mark 1:16; Joh 1:36) og han indbød tilmed folk til at komme og se, hvor han boede (se Joh 1:39).
Vi har måske ikke brug for venner af samme årsag som Frelseren havde, men det er stadig vigtigt for os at omgive os med gode mennesker. Hvis I er et nyt sted i livet, hvor I har brug for venner, så udsøg dem. Deltag i aktiviteter i Kirken og andre steder, præsenter jer selv, prøv nye ting, vær vært for noget kom-sammen, drag oprigtig omsorg (hvem, I end viser omsorg, har sikkert også brug for en ven) og så vil I opdage, at I er omgivet af potentielle venner.
Påpeg det gode i andre
Jeg elsker, da Jesus møder Nathanael og siger: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig« (Joh 1:47). Når som helst jeg tænker på det skriftsted, minder det mig om, at jeg bør se og meddele det gode, jeg ser i andre.
»Mister« Fred Rogers, der var noget af en ekspert i at få venner, påpegede også, hvordan det at se efter det bedste i andre er en kristuslignende egenskab. »Jeg tror, at påskønnelse er en hellig ting,« sagde han. »Det er, når vi kigger efter det bedste i det menneske, vi er sammen med i det øjeblik, at vi gør det, Gud gør. Så ved at elske og påskønne vores næste, deltager vi i noget virkelig helligt.«2
Bed om venner
Nogle af de mest mindeværdige erfaringer med Frelseren må have været, når han bad for andre. Nefitterne skrev, at »ingen kan fatte den glæde, som fyldte vor sjæl på det tidspunkt, vi hørte ham bede til Faderen for os« (3 Ne 17:17). Vores bønner er måske ikke helt så bevægende som Frelserens, men vi kan stadig tage os tid til at bede for dem, vi bekymrer os om.
Udover at bede for jeres venner, kan I også bede om at få venner. Når I »rådfør[er jer] med Herren i alle [jeres] gerninger« (Alma 37:37) – inklusive jeres bekymringer om ensomhed og at have brug for venner – vil han ikke alene vejlede jer til jeres gavn, han vil også lede jer til gode mennesker – gode mennesker, der kan blive gode venner.
Se hen til Frelseren
Jesus ved, hvordan vi har det, når vi føler os ensomme, for han var »en sorgernes mand og kendt med lidelse« og ensomhed (Mosi 14:3). Så selvom vi er rigtigt gode til at være en god ven, vil vi sandsynligvis stadig have perioder eller øjeblikke med ensomhed. Men ensomhed kan også være en påmindelse for os om det himmelske bud om at elske hinanden (se Joh 13:34).
Hvis I kæmper jer igennem en ensom periode lige nu, så se på Frelserens eksempel. Gør ham frem for alt andet til jeres ven. Han – og vor himmelske Fader – vil aldrig lade jer i stikken.