2019
Jesu Kristi mission var at vise Guds kærlighed
December 2019


Det sidste ord

Jesu Kristi mission var at vise Guds kærlighed

Fra en tale, der blev holdt ved oktoberkonferencen 2003.

Af de mange storslåede formål, der blev opfyldt i Herren Jesu Kristi liv og tjenestegerning, bliver et af de store aspekter ved denne mission ofte ikke værdsat. Hans tilhængere forstod det ikke helt på den tid, og mange i den moderne kristendom fatter det ikke nu, men Frelseren selv talte om det gentagne gange og eftertrykkeligt. Det er den storslåede sandhed, at i alt det, Jesus kom for at sige og gøre, deriblandt og især i sin forsonende lidelse og offer, viste han os, hvem og hvad Gud, vor Evige Fader er, hvor fuldstændig hengiven han er over for sine børn i enhver tidsalder og ethvert land. I ord og gerning forsøgte Jesus at åbenbare sin Faders, vor himmelske Faders, sande natur, og gøre den personlig for os.

Jesus kom for at overbevise menneskene om at elske vor himmelske Fader, som han altid har og altid vil elske dem. Guds plan, Guds magt, Guds hellighed, ja endog Guds vrede og dom havde de lejlighed til at forstå. Men Guds kærlighed, dybden af hans hengivenhed over for sine børn, forstod de stadig ikke helt – før Kristus kom.

At give de sultne mad, helbrede de syge, fordømme hykleri, bede om tro – det var Kristus, der viste os Faderens vej, han som er »barmhjertig og gavmild, er langsom til vrede, er langmodig og fuld af godhed.«1 I sit liv og især ved sin død erklærede Kristus: »Dette er Guds barmhjertighed, jeg viser jer, såvel som det er min egen.«

Jeg bærer personligt vidnesbyrd i dag om en personlig, levende Gud, som kender vores navn, hører og besvarer bønner og for evigt har omsorg for os som sine åndelige børn. Jeg vidner om, at midt i de forunderligt komplicerede opgaver, der er en del af universet, sætter han vores personlige lykke og sikkerhed før alle andre gudelige bekymringer.

Og i det hellige apostelembedes ånd siger jeg, ligesom en, der havde dette embede fordums: »Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder. Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden« (1 Joh 4:10-11) og elske ham for evigt.

Note

  1. Lectures on Faith, 1985, s. 42.