Unge voksne
I er ikke alene – tro mig
Fotografi af en kvinde fra Getty Images
Da jeg blev ung voksen, troede jeg, at jeg vidste alt om ensomhed. Jeg havde flyttet meget rundt under min opvækst, så jeg havde stor erfaring med at forlade det trygge for at få venner. Og da jeg giftede mig med den sødeste fyr, vidste jeg, at jeg aldrig ville føle mig alene igen.
Det var forkert.
Ensomhed i den unge voksenalder er ret uundgåeligt, selvom følelsen måske kun varer en kort tid. Vi bliver overbebyrdet med alt det, vi skal gøre, hvilket gør, at vi løber i et hektisk tempo. Vi påtager os nye roller: Studerende, ægtefælle, ansat eller forælder. Vi flytter langt væk fra vores barndomshjem og familie. Vi bliver bombarderet med store – tilmed isolerende – valg. Desuden er vi stadig følsomme over for livets hverdagsagtige og ikke så hverdagsagtige prøvelser. Alle disse ting gør tilsammen, at ensomhed bliver en af de mest udbredte følelser blandt unge voksne i dag. Heldigvis, er der måder at bekæmpe den på, det er det, dette afsnit handler om.
På side 44, fortæller Shaila om, hvordan det at slutte sig til Kirken, hjalp hende over hendes ensomhed. På side 48, lærer Mindy os om en måde, vi kan finde og påskønne venner på, som Kristus gjorde. Og i kun digitalt-artiklerne, taler Bella om den virkning gode venskaber kan have på os, og jeg kommer med et par råd til dem, der føler sig ensomme, når de er langt væk fra deres nære og kære i juletiden.
Der er veje ud af ensomheden – uanset om det er at komme ud og få nye venner, opbygge dybe forhold hver dag eller at udvikle et dybere forhold til Frelseren. Når vi indser, at Jesus Kristus altid er med os, når vi ser, at vi aldrig er helt alene, får vi styrke til at se ud over vores egen næsetip, stifte sunde forhold og velsigne dem omkring os.
Fra en, der tror på dig!
Alexandra Palmer