2019
Hold mine bud
Januar 2019


Hold mine bud

Billede
Young Men General Presidency

Har I nogensinde tænkt: »Hvordan kan jeg vise vor himmelske Fader, at jeg virkelig ønsker, at han besvarer mine bønner og velsigner mig?« Vor Frelser Jesus Kristus gav os en nøgle, da han sagde: »Elsker I mig, så hold mine bud« (Joh 14:15).

Med andre ord viser vi vores kærlighed til vor himmelske Fader ved at holde hans bud.

Sommetider kommer svarene ikke lige når eller på den måde, vi forventer, og vi kan blive fristet til at give op eller holde op med at være lydige. Men hvis vi er tålmodige og lytter, vil Herren svare til sin tid og på sin måde. Han besvarer altid retfærdige bønner. Han velsigner altid lydighed (se Mosi 2:21-24).

Verden lærer os, at kærlighed ikke indebærer noget ansvar. Men det modsatte er faktisk sandt. Vores kærlighed til Gud udtrykker vi gennem vores villighed og flid til at holde hans bud.

Frelseren sagde: »Sandheden skal gøre jer frie« (Joh 8:32). Profeten Alma sagde desuden: »Ugudelighed har aldrig været lykke« (Alma 41:10). Og gennem profeten Joseph Smith sagde Herren: »Der er en lov, uigenkaldeligt fastsat i himlen før denne verdens grundlæggelse, på hvilken alle velsignelser er baseret – og når vi opnår en hvilken som helst velsignelse fra Gud, er det ved lydighed mod den lov, på hvilken den er baseret« (L&P 130:20-21).

Lykke, velsignelser og vejledning kommer igennem lydighed. Vor himmelske Fader ønsker, at I skal være lykkelige og frie, fordi han elsker jer, og det er derfor, han har givet os bud. For at finde den fred, der ikke hører denne verden til, må vi lære at underkaste os vor himmelske Faders vilje, for det er den eneste vej til lykke.

Vor himmelske Fader ønsker, at I finder evig glæde. Hans profeter ønsker, at I finder umådelig glæde. Vi ønsker, at I finder den fred, vi har fundet ved at følge Frelseren. Følg den vej, som Frelseren har vist (se »Frelser, jeg vil følge dig«, Salmer og sange, nr. 152 ). Vælg at være lydig. Jeres velvillige lydighed vil føre til sand frihed og lykke.