Men jeg er sulten!
Isadora Marques Garcia fra São Paulo i Brasilien
Illustration: Allen Garns
En regnvejrsdag på min mission i Colombia var der en time, inden min makker og jeg skulle være hjemme. Vi var sultne og trætte af at have gået hele dagen. Vi havde ikke fundet nogen at undervise.
Vi havde heller ingen penge med os, og vi havde ikke fået handlet. Vi vidste, at når vi kom hjem, var der ikke noget at spise. Jeg prøvede at skubbe disse negative tanker væk og fokusere på arbejdet.
»Se, hvad jeg har fundet!« Udbrød min makker pludselig begejstret.
Hun havde fundet nogle penge på jorden. Jeg kunne se på hendes ansigtsudtryk, at hun tænkte, som jeg gjorde. Vi kunne købe noget at spise.
Men efter et øjeblik sagde min makker: »Nej, det er jo ikke vores penge!«
»Men jeg er sulten!« tænkte jeg.
»Hvem de end tilhører, så finder vi dem ikke på denne tid af dagen,« sagde jeg til hende.
Hun foreslog, at vi bad. Jeg vidste, det var rigtigt, men en del af mig syntes, det var skørt. Vi havde arbejdet hårdt hele dagen. Vi var sultne. Måske var det at finde pengene en velsignelse for vores indsats.
Så kom jeg i tanke om min mor. Da jeg var lille, havde hun lært mig og mine søstre, at vi altid skulle være ærlige. Hun var et forbillede for os og bad om, at vi ville havde modet til at være ærlige. Jeg vidste, at havde hun været der, ville hun være ked af, at jeg ikke traf det rette valg.
Så vi bad. Vi bad vor himmelske Fader om hjælp til at finde ejeren. Nogle minutter senere kom der en ung mand, der ledte efter noget. Han havde tårer i øjnene og så ud til at være ked af det. Min makker og jeg gik hen til ham og fandt ud af, at vi havde fundet det, han ledte efter.
Vi gav ham pengene, og han takkede os gentagne gange. Han fortalte, at han skulle bruge dem til at betale for universitetet. Uden dem ville han miste sin plads. Mine øjne fyldtes med tårer, og jeg omvendte mig fra mit tidligere ønske om at bruge pengene. Vi fik lidt kontaktoplysninger om ham, og vi blev i stand til at undervise ham og fem andre. Den aften takkede jeg min makker for hendes gode eksempel.
Jeg ved, at Gud velsigner os, når vi er ærlige. Vi fik ikke noget at spise den aften, men jeg kan ikke huske, at vi gik sultne i seng. Det blev alligevel en velsignelse at finde pengene.